Bel canto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger se Bel Canto (flertydig)
Gioachino Rossini, ca. 1815 af Vincenzo Camuccini.

Bel canto, belcanto, bel-canto (it. "skøn sang", "skønsang") er en betegnelse for den klangskønne sang, modsat den deklamatoriske. Det er et italiensk begreb, som refererer til en sangstil og teorien bag en sangteknik, som opstod i Italien mod slutningen af 1500-tallet og nåede et højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet.[1]

Udtrykket bel canto bruges ofte på flere måder:

  • bel canto som en sangstil, hvor Rossini, Bellini og Donizetti er kendte repræsentanter for denne stilart.
  • belcanto-teknik, hvor man egentlig blot refererer til en smuk stemme, uden at vedkommende synger i belcanto-stil eller værker fra belcanto-epoken.
  • belcanto-epoke: den periode, hvor stilarten var fremherskende
Se også

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Videoeksempler
Note
  1. Den engelske artikel udreder mere detaljeret forskellig brug af udtrykket gennem tiden.


Musik Stub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Teater Stub
Denne operaartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Musik