Bent Jensen (historiker)

Der er flere personer med dette navn, se Bent Jensen.

Bent Jensen (født 10. maj 1938 i Kjellerup) er en dansk historiker, dr. phil. og professor emeritus. Bent Jensen var fra 1980 til 2008 professor i nyeste tids historie ved Syddansk Universitet. Fra 2007 til 2010 var han leder af Center for Koldkrigsforskning.

Bent Jensen er oprindeligt udlært elektriker, men læste derpå videre. Han tog i 1960 studentereksamen og blev 1969 cand.mag. i historie og russisk.

Leder af Koldkrigscentret

I januar 2007 blev Bent Jensen udnævnt til leder af Center for Koldkrigsforskning, der fik til opgave at lave en tilbundsgående undersøgelse af Danmark under Den Kolde Krig, idet centerets opgave ifølge opgavebeskrivelsen er at udføre en fri og bred forsknings- og formidlingsindsats vedrørende Danmark under Den Kolde Krig med særligt fokus på bl.a. meningsdannelse og kulturel påvirkning. Centeret blev besluttet oprettet i 2005 af et flertal i Folketinget bestående af V, K og DF og indgik i finanslovsaftalen for 2007. Baggrunden for oprettelsen var kritikken af DIIS-rapporten fra 2005, særligt vedrørende vurderingerne af den militære trussel mod Danmark og betydningen af fodnotepolitikken i 1980'erne.

Centret lukkede formelt pr. 31.12.2010, da den 3-årige bevilling på 10.5 millioner kr. var opbrugt. Centerets værk på ca. 1000 sider forventes at udkomme i sommeren 2013.

Dragsdahl-sagen

I en kronik bragt i Jyllands-Posten 14/1 2007, tre dage efter at det var afgjort at Jensen skulle lede det nye koldkrigscenter, skrev Bent Jensen med henvisning til et PET-dokument at journalisten Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent: "Dragsdahl var altså ifølge både KGB og PET KGB-agent," skrev Bent Jensen. PET mente, at Jensen dermed overtrådte sin tavshedspligt. I januar 2008 gav Justitsministeriet PET medhold i, at Bent Jensen brød sin tavshedpligt. Bent Jensen har indanket denne afgørelse. I maj 2009 gav Ombudsmanden Justitsministeriet en alvorlig påtale for ikke at have svaret på Bent Jensens anke, selvom Bent Jensen adskillige gange over en periode på mere end tolv måneder havde rykket for et svar.

Beskyldningerne fik Dragsdahl til at stævne Bent Jensen og Jyllands-Posten for injurier. Det fik også flere oppositionspolitikere til at gå ind i sagen, da de mente, at hele ideen med koldkrigscentret var et politisk projekt. I maj 2007 krævede Socialdemokratiets Rasmus Prehn således, at Bent Jensen blev sat fra bestillingen som leder af centret og erstattet med en anden. 9. december 2008 meddelte Jyllands-Posten, at man havde valgt at anke Østre Landsrets dom vedr. adgangen til PET-materiale til brug i sagen mellem Dragsdahl og Bent Jensen/JP.

I januar 2009 bragte Jyllands-Posten en artikel efter at have fået aktindsigt i korrespondance mellem Bent Jensen og Justitsministeriet. Heraf fremgik det, at Dragsdahl-sagen blev behandlet i Regeringens sikkerhedsudvalg, hvor den daværende chef for PET Ole Stig Andersen forelagde den for bl.a. Stats-, Udenrigs- og Justitsministeren.

Den 20. april 2009 pålagde Højesteret PET at udlevere en række dokumenter, som Bent Jensen og Jyllands-Posten har ønsket at bruge i retssagen anlagt af Jørgen Dragsdahl.

I en artikel i Information den 7. juli 2009, kom det i forbindelse med kommisionsundersøgelsen af PET frem, at efterretningstjenesten pga. mistanke om at Dragsdahl var KGB spion havde aflyttet og overvåget ham fra februar 1983 til oktober 1985. Det hævdes videre, at PET på denne baggrund ikke nåede frem til den konklusion, at Dragsdahl var KGB-agent. Daværende operationel chef i PET, Per Larsen, udtaler : "Der blev aldrig ført bevis for, at Dragsdahl skulle have lavet ulovligheder, og derfor kom der ikke noget ud af sagen."

I bind 13 i PET-kommissionens rapport, der udkom i juli 2009, hævdes det, at PET i 1980'erne ikke kunne "godtgøre, at der foregik et samarbejde med KGB", men at KGB’s 1. hoveddirektorat i Moskva accepterede KGB-residenturet i Københavns indstilling om at Dragsdahl var en "agent". Konklusionen på rapportens bind 13 tilføjer dog flere forbehold, bl.a. at oplysningerne om Dragsdahls af residenturets påståede agentvirksomhed delvist var baseret på andenhåndsoplysninger, og at det var tilfælde, hvor det danske KGB-residentur "overdrev deres indberetninger af karrieremæssige eller andre hensyn, samt at der foreligger oplysninger, der sår tvivl om Dragsdahls påståede føringsofficerers troværdighed."

Det fremgår også af PET-kommissionens rapport, at den østtyske sikkerhedstjeneste STASI i 1982 angiveligt mistænkte Dragsdahl for at være "CIA-agent", men mistanken blev affærdiget af KGB, der betragtede Dragsdahl som en god og succesfuld agent.

Bent Jensen skrev i 2009 i en kronik i Jyllands-Posten at Dragsdahl i et kompendium overgivet Regeringens sikkerhedsudvalg i 1985 omtaltes som "meningsagent", ligesom daværende PET-chef Henning Fode i sin mundtlige præsentation brugte ordet "agent" om Dragsdahl. Senere fremlagde Bent Jensen dele af dette dokument af 9. september 1985, som blev brugt til orientering af regeringen. I dette fandtes en oversigt over aktive KGB-officerer og deres danske kontaktpersoner og agenter. I sidste gruppe anførtes som agent Arne Herløv Petersen (dæknavn Palle) og Jørgen Dragsdahl (dæknavn Yershov). I et andet notat - undertegnet "Politiets Efterretningstjeneste den 1. oktober 1985" - hed det: "a) journalist ved Information, Jørgen Dragsdahl, har overtrådt straffelovens § 108, idet han siden 1978 har virket som 'påvirkningsagent' for KGB. Dragsdahl, der af KGB blev tildelt dæknavnet STOT, vidste, at hans kontakt på den sovjetiske ambassade i København var efterretningsofficer. Hans forsæt til den strafbare handling blev yderligere bestyrket ved, at der blev afholdt konspirative møder i Københavns omegn samt 3. landsmøder."

Historikeren Poul Villaumes mening er, at PET-kommissionens rapport konkluderer, at PET ikke opfattede Dragsdahl som agent. Koldkrigshistorikerne Peer Henrik Hansen fra RUC og Thomas Wegener Friis fra SDU har i Jyllands-Posten den 2. august 2009 betegnet PET-kommissionens konklusioner ang. Dragsdahl som "gætværk" baseret på formodninger, antagelser og slutninger. Wegener Friis mener således at konklusionerne i PET-rapporten minder om "et statsfinansieret læserbrev, hvor kommissionen har sat sig for at tilrettevise Bent Jensen. Det kræver, at man piller brodden ud af alt det materiale, hvor der står, at Dragsdahl var KGB-agent."

Dom

Den 7. maj 2010 tilkendegav byretten i Svendborg, at man ville dømme injuriesagen til fordel for Jørgen Dragsdahl. Dommen faldt i juni 2010. I sin tilkendegivelse meddelte dommeren, at Bent Jensen ville blive idømt en rekordstor erstatning til Jørgen Dragsdahl, idet Bent Jensen blev idømt en erstatning på 200.000 kr. til Jørgen Dragsdahl og dertil som straf 20 dagbøder på i alt kr. 40.000. I juni meddelte Bent Jensen, at han ville anke dommen til landsretten.

Der blev efterfølgende taget initiativ til at indsamle penge til at betale udgifter til Bent Jensen. Initiativtagerne vil bede Skat om et bindende svar på, om de indsamlede penge kan fritages for skat.

Religion

Bent Jensen beskrev i en kronik i Jyllandsposten den 3. april 2010 sin kristne baggrund og kritiserede ateismen, både som den gav sig udtryk under sovjetkommunismen og i nutiden, hvor han mener, at kampen mod kristendom er blevet koblet sammen med islamisering i Europa. I en kronik 6. februar 2009 kritiserede han den venstreorienterede kultursociolog Birgitte Rahbeks Israel-kritik, som han opfattede som antisemitisk. Han påpegede, at interne palæstinensiske opgør har kostet flere menneskeliv end striden mod Israel. Han skrev videre, at islam, som den praktiseres i Gaza, Iran, Saudi-Arabien m.v. er en syg kultur baseret på ophidselse, had og dødskult, som er økonomisk destruktiv og uforenelig med retsstaten og derfor "det nærmeste vi kommer nazisme i vor tid".

Forfatterskab

Bent Jensen har skrevet en lang række bøger og artikler, herunder:

• Harald Scavenius' syn på omvæltningerne i Rusland 1917-1918 1973;
• Købmænd og kommissærer (1979).
• Danmark og det russiske spørgsmål 1917-1924. Dansk Ruslandspolitik fra bolsjevikkernes magterobring til anerkendelsen af det bolsjevikkiske regime de jure; Jysk Selskab for Historie, Århus. Universitetsforlaget 1979) (disputats).
• Sakharovs stemme (1983).
• Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle; Gyldendal (1984); ISBN 87-00-81912-3.
• Tryk og tilpasning; Gyldendal (1987); ISBN 87-00-14774-5.
• "Forbrydelse eller dumhed" (kronik i Politiken 21. januar 1992).
• Den ny Ruslandshistorie (1992).
• Den lange befrielse (1996).
• Zarmoder blandt zarmordere. Enkekejserinde Dagmar og Danmark 1917-1928; Gyldendal (1997).
• Bjørnen og haren. Sovjetunionen og Danmark 1945-1965; Odense Universitetsforlag (1999);
• Gulag og glemsel (2002); ISBN 87-02-01388-6.
• Stalin: en biografi; Gyldendal (2005).

På internettet

• Bent Jensen: "Dansk-russiske relationer 1697-1709" (Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny Række, 8; 1968, s. 397-465).
• Bent Bensen: "Oktoberrevolutionen og danske erhvervsinteresser i Rusland" (i: Historie/Jyske Samlinger, Ny række, 10; Bind 1972, s. 185-242).
• Bent Jensen: "Totalitarismeteorier" (Historisk Tidsskrift, 14. række, Bind 3; 1982)
• "To sager og et halvgjort arbejde" (kronik i "Jyllandsposten" 18. juli 2009
• "Én gang til for en sladretaske" (kronik i "Jyllandsposten" 26. november 2009)

Andres anmeldelser af Bent Jensens forfatterskab

• Sven Henningsen (anmeldelse af: Bent Jensen: Danmark og det russiske spørgsmål 1917-1924. Dansk Ruslandspolitik fra bolsjevikkernes magterobring til anerkendelsen af det bolsjevikkiske regime de jure. Jysk Selskab for Historie, Århus. Universitetsforlaget 1979, i: Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 1; 1980)
• Henrik Skov Kristensen: Bornholms lange befrielse (anmeldelse af: Bent Jensen: Den lange befrielse. Bornholm besat og befriet 1945-1946. Odense Universitetsforlag, 1996; i: Historie/Jyske Samlinger, Bind 1997; 1997)
• Thorsten Borring Olesen og Nils Arne Sørensen: Spiser bjørne harer? (anmeldelse af: Bent Jensen: Bjørnen og haren. Sovjetunionen og Danmark 1945-1965. Odense Universitetsforlag, 1999, i: Historie/Jyske Samlinger, Bind 2000; 2000).
• Nikolaj Petersen (anmeldelse af: Bent Jensen: Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, København: Gyldendal 1984, i: Politica, Bind 17; 1985)
• Nikolaj Petersen (anmeldelse af: Bent Jensen: Tryk og tilpasning. Sovjetunionen og Danmark siden 2. verdenskrig. Gyldendal, 1987; i: Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 18; 1989)