Bente Klarlund Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bente Klarlund Pedersen
Født 8. november 1956 (67 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet (1975-1983, 1983-1988) Rediger på Wikidata
Medlem af Videnskabernes Selskab (fra 2010) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forsker, læge Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet, Rigshospitalet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Hagedorn Prisen (2004),
Forskningskommunikationsprisen (2005) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bente Klarlund Pedersen (født 8. november 1956Frederiksberg, i medierne omtales hun ofte uden efternavnet som Bente Klarlund) er en dansk sundhedsforsker, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet, speciallæge i infektionsmedicin og intern medicin og overlægeRigshospitalet. Hun har især gjort sig gældende inden for forskning i sammenhængen mellem motion og immunsystemet samt motion til sygdomsbehandling.[1]

Hun har været direktør for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme,[2] og er nu direktør for TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.[3]

I februar 2015 fik Pedersen medhold i Østre Landsret efter at være kommet under anklage for at have handlet videnskabeligt uredeligt i forbindelse med Penkowa-sagen. Ifølge kendelsen fandt domstolen intet belæg for anklagerne om videnskabeligt uredelighed[4].

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Pedersen blev cand.med. i 1983, specialist i infektionssygdomme i 1995 og året efter specialist i intern medicin.[5] Hun besluttede at være forsker i sit fjerde studieår, efter at hun blev inspireret af en forelæsning af lektor Bodil Norrild, der fortalte om en mulig sammenhæng mellem herpesvirus og cancer.[6]

Forskningsbidrag[redigér | rediger kildetekst]

Pedersen identificerede som den første et protein, IL-6, der bliver produceret og frigivet fra muskler under fysisk aktivitet[7][8]. Herudover har hun bidraget til at vise, at muskel-IL6 har antiinflammtorisk effekt, og derved spiller en omfattende rolle i stofskiftet ved fysisk aktivitet[9][10].

I 2003 indførte Pedersen udtrykket ”myokiner”, defineret som proteiner, der frigives og secerneres fra musklen[11], og der er i dag identificeret flere hundrede myokiner, der antages at spille en rolle i kommunikationen mellem muskler og andre organer[12][13].

I 2013 bidrog Pedersen med at identificere muskler som et endokrint organ[14].

Populærvidenskabeligt arbejde[redigér | rediger kildetekst]

Pedersen har en betydelig populærvidenskabelig produktion. Hun har sin egen brevkasse i Politiken, hvor hun skriver om sundhedsvidenskabelige emner,[15] og hun har skrevet flere populærvidenskabelige bøger, blandt andet Recept på motion. Motion som forebyggelse fra 2004,[16] Sandheden om sundhed — få styr på dit KRAM - kost, rygning, alkohol, motion - sund livsstil, der gør dig 14 år yngre fra 2010[17] og Elsk at løbe — med maratonbogen med Tor Rønnow.[18]

Pedersen modtog Rosenkjærprisen i 2010[19] for sin evne til "at formidle et svært tilgængeligt videnskabeligt emne": resultaterne af sundhedsforskning, og ved en opgørelse i 2021 var hun den mest citerede kvindelige ekspert i danske medier.[20]

Penkowa-sag[redigér | rediger kildetekst]

Pedersen skrev flere videnskabelige artikler sammen med Milena Penkowa,[21] og flere af dem som såkaldt ledende seniorforfatter. Da Penkowas forskning kom under granskning for videnskabelig uredelighed, blev også Pedersens rolle undersøgt, og i et udkast til en afgørelse skrev Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), at Pedersen havde begået "alvorlige brud på god videnskabelig praksis" i 8 artikler.[22] Til gengæld angreb Pedersen via sin advokat UVVU og Uddannelsesministeriet med en juridisk spidsfindighed: Beskikkelsesperioden for UVVU-medlemmerne var undtagelsesvis forlænget af ressourcemæssige grunde til den store Penkowa-sag. Pedersens advokat mente ikke denne forlængelse var lovlig,[23] og i oktober 2013 stævnede Pedersen Uddannelsesminister Morten Østergaard og UVVU.[24]

Blandt UVVU's kritikpunkter var, at samme biopsimateriale var blevet genbrugt som data i på tværs af flere Penkowa-artikler uden angivelse af overlappet med krydsreference. Pedersen kritiserede dette anklagepunkt med, at det var gængs praksis at anvende samme data til at teste nye hypoteser, og at man ikke krydsrefererede i sådanne tilfælde.[25] I denne vurdering fik hun støtte fra Rigshospitalets professor ved Hæmatologisk Klinik Niels Borregaard.[26] Også advokaten Jens Ravnkilde støttede Pedersen. Han påpegede, at UVVU ikke henviste til nogen standard vedrørende brug af krydshenvisninger i tilfælde som Pedersens. Han mente også, at UVVU ved at offentliggøre kendelsen brød Straffeloven med hensyn til æreskrænkelse. I forlængelse af sagen meldte Ravnkilde i første omgang 44 andre sundhedsvidenskabelige forskere til UVVU. Anmeldelsen var baseret på eksempler på tilsvarende datagenbrug uden krydshenvisning som lignede Pedersens sag. Listen var oprindeligt udarbejdet af Klarlund Pedersen og hendes advokat som høringssvar og omfattede blandt andet Niels Erik Skakkebæk, Jens Rehfeld, Henrik Galbo og Ulla Feldt-Rasmussen, — kritikere af Pedersen eller UVVU-medlem.[27] Senere udvidede Ravnkilde sin anmeldelse så han i alt havde indklaget 108 forskere for UVVU for uoplyst genbrug af materiale.[28]

I 2014 tog UVVU Pedersens sag op igen. Det var efter, at to videnskabelige tidsskrifter ikke fandt uredelighed i to af Klarlund Pedersens artikler udgivet i tidsskrifterne, som UVVU ellers havde vurderet som uredelige.[29] Ved en afgørelse den 28. august 2014 fastholdt UVVU afgørelsen om Pedersens ansvar som seniorforfatter. Afgørelsen blev kritiseret af Jacob Rosenberg, det danske medlem af Vancouver-gruppen, der anså UVVU for at have misforstået Vancouver-reglerne.[30] I december 2014 begyndte en principiel retssag ved Østre Landsret efter Klarlund Pedersen havde stævnet UVVU og det blev dermed den første sag om videnskabelig uredelighed i Danmark der kom for en domstol.[31] Den 18. februar 2015 gav Østre Landsret Bente Klarlund Pedersen medhold i at hun ikke havde handlet videnskabeligt uredeligt.[32]

Sagen medførte af Pedersen valgte at trække sig fra Novo Nordisk Fondens Natur- og Lægevidenskabelige Komite.[33]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Eksempler på artikler:
    • Bente Klarlund Pedersen og Laurie Hoffman-Goetz (2000). "Exercise and the Immune System: Regulation, Integration, and Adaptation" (PDF). Physiological Review. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. august 2014. Hentet 27. februar 2014.
    • Bente Klarlund Pedersen og B. Saltin (2006). "Evidence for prescribing exercise as therapy in chronic disease" (PDF). Scand. J. Med. Sci. Sports. doi:10.1111/j.1600-0838.2006.00520.x. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2014. Hentet 27. februar 2014.
  2. ^ "Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet". Arkiveret fra originalen 3. marts 2014. Hentet 25. marts 2013.
  3. ^ Fjeldberg, Anders (24. marts 2022), 'En enkelt forelæsning ændrede alt for Bente Klarlund Pedersen', Uniavisen, Hentet 12. juli 2022
  4. ^ domstol.dk - Østre Landsret har givet professor, dr. med. Bente Klarlund Pedersen medhold i, at hun ikke har handlet videnskabeligt uredeligt
  5. ^ "Bente Klarlund Pedersen". KVINFO.
  6. ^ Fjeldberg, Anders, 24. marts 2022, En enkelt forelæsning ændrede alt for Bente Klarlund Pedersen, Uniavisen, Hentet 12. juli 2022.
  7. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  8. ^ Steensberg A1, van Hall G, Osada T, Sacchetti M, Saltin B, Klarlund Pedersen B. Production of interleukin-6 in contracting human skeletal muscles can account for the exercise-induced increase in plasma interleukin-6. J Physiol. 2000 Nov 15;529 Pt 1:237-42.
  9. ^ Pedersen BK, Febbraio MA (Oct 2008). "Muscle as an endocrine organ: focus on muscle-derived interleukin-6". Physiological Reviews 88 (4): 1379–406. doi:10.1152/physrev.90100.2007. PMID 1
  10. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  11. ^ Pedersen, B. K. et al. Searching for the exercise factor: is IL‑6 a candidate? J. Muscle Res. Cell Motil. 24, 113–119 (2003)
  12. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  13. ^ Muscles, exercise and obesity: skeletal muscle as a secretory organ. Pedersen BK, Febbraio MA. Nat Rev Endocrinol. 2012 Apr 3;8(8):457-65. doi: 10.1038/nrendo.2012.49. Review. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22473333
  14. ^ Pedersen BK (July 2013). "Muscle as a secretory organ". Compr Physiol 3 (3): 1337–62. doi:10.1002/cphy.c120033
  15. ^ "Bente Klarlund". Politiken. Arkiveret fra originalen 16. april 2014. Hentet 15. april 2014.
  16. ^ Bente Klarlund Pedersen (2004). Recept på motion - motion som forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. ISBN 87-17-03734-4.
  17. ^ Bente Klarlund Pedersen (2010). Sandheden om sundhed - få styr på dit KRAM - kost, rygning, alkohol, motion - sund livsstil, der gør dig 14 år yngre. Politikens Forlag. ISBN 8756796773.
  18. ^ Tor Rønnow og Bente Klarlund. "Elsk at løbe - med maratonbogen". Bianco Luno. ISBN 8799389401. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)
  19. ^ Side fra DR om Rosenkjærprisen
  20. ^ Claus Baggersgaard (28. januar 2021), "Universitetsforskere dominerer: Er de mest populære eksperter", ForskerforumWikidata Q105317644
  21. ^ "Søgning på PubMed".
  22. ^ BNB (28. juni 2013). "Kendt forskers arbejde kaldes groft uagtsom". DR.
  23. ^ Ritzau (15. august 2013). "Sager mod Penkowa er måske ugyldige". Jyllands-Posten.
  24. ^ Ritzau (17. oktober 2013). "Minister får stævning fra professor". Jyllands-Posten.
  25. ^ "Afsluttende Bemærkninger vedrørende den faglige del ved Bente Klarlund Pedersen" (PDF). Ugeskrift for Læger. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. oktober 2013. Hentet 17. oktober 2013.
  26. ^ Niels Ebdrup (2. juli 2013). "Klarlund-støtte: Sag om uredelighed kan gøre top-forskere til fup-forskere". Videnskab.dk.
  27. ^ Sofie M. Hansen (12. februar 2014). "Ny UVVU-sag: Har 44 forskere gjort Klarlund kunsten efter?". Uniavisen.
  28. ^ Christoffer Zieler (15. april 2014). "Ravnkilde har nu indklaget over 100 forskere for UVVU". Universitetsavisen.
  29. ^ Poul Pilgaard Johnsen (27. februar 2014). "Bente Klarlund-sag tages op igen". BT.
  30. ^ Lise Richter (24. september 2014). "Ekspert: Uredelighedsudvalg misforstår internationale regler". Information.
  31. ^ Ritzau (16. december 2014). "Kendt professor i retten: Vil slippe for grimt stempel". Politiken.
  32. ^ "Østre Landsret har givet professor, dr. med. Bente Klarlund Pedersen medhold i, at hun ikke har handlet videnskabeligt uredeligt". Østre Landsret. 18. februar 2015.
  33. ^ Maria Cuculiza (2. januar 2014). "Kendt læge må gå fra Novo Nordisk". Metroxpress. Arkiveret fra originalen 4. januar 2014. Hentet 27. februar 2014.

Kilde[redigér | rediger kildetekst]


ArtikelstumpSpire
Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi