Beograd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Beograd
Београд
Byflag Byvåben
Flag of Belgrade.png
Coat of Arms Belgrade.png
NoviBG Nov30 2005.jpg
Beograds beliggenhed
Overblik
Land: Serbien Serbien
Borgmester: Dragan Đilas
Grundlagt: 269 f.v.t.
Postnr.: 11000
Demografi
Indbyggertal: 1.710.000 (2007)
 - Areal: 3.222,68 km²
 - Befolkningstæthed: 745 pr. km²
Centrum: 1.281.801 ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: 1.035 km²
 - Befolkningstæthed: 5.001 pr. km²
Tidszone: GMT +1 (CET)
Højde m.o.h.: 117 m m
Hjemmeside: www.beograd.rs
Oversigtskort

Koordinater: 44°49′0″N 20°28′0″E / 44.81667°N 20.46667°Ø / 44.81667; 20.46667

Beograd (serbisk Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.

Byen har 1.710.000 indbyggere[1] (ca. 2,7 million med forstæderne).

Byen ligger på bredderne af floderne Sava og Donau (hvor de mødes under Kalemegdan).

Beograd har været Serbiens hovedstad siden år 1403 og er en af de ældste byer i Europa, med en historie som er 7000 år gammel. Navnet betyder "Den Skønne Hvide By", og de vigtigste gader er Revolutionsboulevarden og Kñez Mihailova. To fodboldhold, Røde Stjerne Beograd (FK Crvena Zvezda) og Partizan (FK Partizan) har hovedsæde i Beograd. Deres fans, hhv Delije og Grobari, bliver ved at være en markant force i byens liv.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Beograds indbyggertal ligger på 1.576.124 efter en tælling i 2002. De største etniske grupper er serbere (1.417.187), jugoslavere (22.161), montenegrinere (21.190), rumænere (19.191), kroater (10.381) og makedonere (8.372).[2] De seneste målinger (2007) viser at Beograds befolkning er steget med 400.000 på blot 5 år siden den sidste officielle tælling[3]. Per d. 15. december 2007 har byens Institut for Informatik og Statistik registreret 1.531.741 med stemmeret, hvilket bekræfter, at byens indbyggertal er steget kraftigt siden 2002, da antallet af registrerede med stemmeret næsten er oversteget det samlede befolkningstal fra det år[4]. Ifølge NGO'er Differentia har beograd nået et befolkningstal på 2 milioner i 2007[5]. Den officielle tælling har dog endnu ikke bekræftet dette.

Beograd er hjemsted for mange etniske grupper fra hele det tidligere Jugoslavien, bl.a. fordi det var hovedstaden[1]. Mange mennesker kom i et forsøg på at få et bedre liv eller kom som flygtninge fra krig og etnisk udrensning.[6] Mellem 10.000 og 20.000[7] kinesere skønnes at bo i Beograd; de begyndte at immigrere i midten af 1990'erne. Blok 70 i Ny Beograd er kendt lokalt som det kinesiske kvarter[8][9]. Mange fra Mellemøsten, primært fra Syrien, Iran, Jordan og Irak, ankom for at gøre studier i 1970'erne og 80'erne og blev siden og fik familie i byen[10][11]. Afganske og irakiske kurdiske flygygtninge er nogle af de sidst ankomne grupper fra Mellemøsten[12].

Selvom der er flere historisk religiøse samfund i byen er dens religiøse sammensætning dog nogenlunde homogen. Det serbisk ortodokse samfund er langt det største med 1.429.170 tilhængere. Der er også 20.366 muslimer, 16.305 romiskkatolske samt 3.796 protestanter. Historisk har der været en betydelig gruppe jøder, men efter nazisternes besættelse under anden verdenskrig, hvor mange jøder emigrerede til Israel er antallet faldet til kun 515[1].

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Beograd er vært for mange kulturelle begivenheder, inklusiv FEST (Beograd Film Festival), BITEF (Beograd Teater Festival), BELEF (Beograd Summer Festival), BEMUS (Beograd Musik Festival), Beograd bogudstilling og Beograd Ølfestival.[13] Den Nobelprisvindende forfatter Ivo Andrić skrev sit mest berømte arbejde Broen over Drina i Beograd.[14] Andre prominente forfattere inkluderer Branislav Nušić, Miloš Crnjanski, Borislav Pekić, Milorad Pavić og Meša Selimović.[15][16][17] Det meste af den serbiske filmindustri har base i Beograd; den i 1995 Palme d'Or-vindende Underground, instrueret af Emir Kusturica, blev produceret i byen.

Byen var en af de vigtigste byer for den Jugoslaviske nye bølge i 1980'erne: VIS Idoli, Ekatarina Velika og Šarlo Akrobata var alle fra Beograd. Andre vigtige rockgrupper inkluderer Riblja Čorba og Bajaga i Instruktori.[18] Byen var centrum for den jugoslaviske musikalske stil kendt som turbofolk, hvor en af de mest berømte stjerner er Ceca Ražnatović. I dag er byen center for den serbiske hip hop scene med grupper som Beogradski Sindikat, Škabo og Marčelo.[19][20]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Beograd har to statsuniversiteter og flere private institutioner for videregående uddannelser. Den "Store Skole", der blev grundlagt i 1808, var det første sted, der udbød videregående uddannelse i Serbien.[21] Et lykeion efterfulgte i 1841, da det blev flyttet fra Kragujevac til Beograd. I 1905 havde det udviklet sig til Beograd Universitet,[22] et af landets ældste uddannelsesinstitutioner (de ældste faciliteter med videregående uddannelse i landet er læreseminaret i Subotica, som kan dateres tilbage til 1689). Mere end 70.000 studerende studerer ved universitetet.[23]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Beograd Lufthavn er beliggende 12 kilometer fra byens centrum. I 2012 ekspederede den over 3.3 millioner passagerer.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Der er omkring 1000 sportsfaciliteter i Beograd, hvoraf mange kan rumme alle niveauer af sportsbegivenheder.[24] Beograd har været vært til flere relativt store sportsbegivenheder for nylig inklusiv europamesterskaberne i basketball 2005, volleyball 2005, vandpolo 2006 og European Youth Olympic Festival 2007. Beograd skal ligeledes være vært ved Universiaden 2009, hvor den blev valgt over byerne Monterrey og Poznań.[25]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Statistical Office of the Republic of Serbia (2008 estimate) (på Serbian) (PDF). Национална или етничка припадност - подаци по насељима (Књиге резултата Пописа 2002. udg.). Belgrade: Statistical Office of the Republic of Serbia. s. 14. http://webrzs.statserb.sr.gov.yu/axd/Zip/NEP1.pdf. Hentet 2006-10-29. 
  2. Fakta (befolkning). Officiel hjemmeside. Besøgt 10. juli 2007.
  3. Blic Online | Tema dana | Svi putevi vode u Beograd
  4. Завод за информатику и статистику – Бирачки списак
  5. Gradjanski forum – Differentia » Blogarkiv » Svi putevi vode u Beograd
  6. Refugee Serbs Assail Belgrade Government: The Washington Post, Torsdag, 22. juni 1999.
  7. novosti.co.yu
  8. Kinezi Marko, Miloš i Ana. Kurir. Besøgt 18. juli 2007. “(Serbisk)
  9. Biljana Vasić (15. januar 2001). "Kineska četvrt u bloku 70" (på Serbisk). Vreme. http://www.vreme.com/arhiva_html/471/10.html. Hentet 18. juli 2007. 
  10. Vesna Peric Zimonjic (7. december 2005). "A unique friendship club in Belgrade". Dawn - International. http://www.dawn.com/2005/12/07/int17.htm. Hentet 17. juli 2007. 
  11. Francesca Ciriaci (11. april 1999). "Government, public diverge in assessment of Kosovo crisis". Jordan Times. http://www.jordanembassyus.org/041199003.htm. Hentet 18. juli 2007. 
  12. "CHINESE AND IRAQI IMMIGRANTS RECEIVE QUIET WELCOME". international. 31. maj 2007. http://ins.onlinedemocracy.ca/index.php?name=News&file=article&sid=9214. Hentet 4. kotober 2007. 
  13. "Culture and Art (Cultural Events)". Official website. http://www.beograd.org.yu/cms/view.php?id=201299. Hentet 2007-07-10. 
  14. "The biography of Ivo Andrić". The Ivo Andrić Foundation. http://www.ivoandric.org.yu/html/biography.html. Hentet 2007-05-18.  Arkiveret 2009-12-17.
  15. "Borislav Pekić - Biografija" (på Serbisk). Project Rastko. http://www.rastko.org.yu/knjizevnost/nauka_knjiz/pekic-biograf.html. Hentet 2007-05-19. 
  16. Joseph Tabbi (2005-07-26). "Miloš Crnjanski and his descendents". Electronic Book Review. http://www.electronicbookreview.com/thread/internetnation/sumatrism. Hentet 2007-07-10. 
  17. "Meša Selimović - Biografija" (på Bosnisk). Kitabhana.net. http://www.xs4all.nl/~eteia/kitabhana/Selimovic_Mehmed_Mesa/Biografija.html. Hentet 2007-07-10. 
  18. "Riblja Čorba" (på Serbisk). Balkan Media.com. http://www.balkanmedia.com/magazin/hall/corba/biografija2.shtml. Hentet 2007-07-10. 
  19. Aleksandar Pavlić (2005-02-09). "Beogradski Sindikat: Svi Zajedno" (på Serbisk). Popboks magazine. http://www.popboks.com/albumi/beogradskisindikat.shtml. Hentet 2007-05-23. 
  20. S. S. Todorović (2004-01-30). "Liričar među reperima" (på Serbisk). Balkanmedia. http://www.balkanmedia.com/m2/doc/3184-1.shtml. Hentet 2007-05-23. 
  21. "The University of Belgrade – The Seedbed of University Education". Faculty of Law of University of Belgrade. http://www.ius.bg.ac.yu/eng/university_of_belgrade.htm. Hentet 2007-05-18.  Arkiveret 2009-12-09.
  22. "History of The University". University of Belgrade. http://www.bg.ac.yu/en_istorijat.php. Hentet 2007-05-18.  Arkiveret 2008-03-20.
  23. "Универзитет у Београду - Број Студената" (på Serbian). University of Belgrade. http://www.bg.ac.yu/pdf/ukupno.pdf. Hentet 2007-05-18. 
  24. "Sport and Recreation". Official website. http://www.beograd.org.yu/cms/view.php?id=201508. Hentet 2007-07-10. 
  25. "Universiade 2009 (Belgrade)". FISU. http://www.fisu.net/site/page_1068.php. Hentet 2007-05-19. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]