Berlinerkongressen

Berlinkongressen. Maleri af Anton von Werner.

Berlinerkongressen var et møde, der blev holdt med Europas førende magter og det Osmanniske Rige i Berlin fra 13. juni til 13. juli 1878. Der var repræsentanter til stede fra stormagterne Tyskland, Østrig-Ungarn, Frankrig, Italien, Storbritanien, Rusland og det Osmanniske Rige. Formålet var et ordne forholdene i Østeuropa på en for nogle magter mere tilfredsstillende måde (særlig Storbritannien og Østrig-Ungarn), end fredsaftalen mellem Rusland og Det Osmanniske Rige fra samme år (Freden i San Stefano).

Udover de nævnte stormagter deltog de lande, hvis områder ville blive berørt, i de konkrete forhandlinger om områderne. Det drejede sig om repræsentanter fra Grækenland, Rumænien, Serbien, Montenegro samt Armenien og Persien.

Resultatet af kongressen blev 64 underskrevne artikler samlet i "Berlinfreden" med bl.a. følgende hovedindhold:

1. Bulgarien blev delt i et selvstændigt fystendømme Bulgarien og en provins Østrumelien under den osmanniske sultans overhøjhed.
2. Det Osmanniske Rige afgav byerne Kars, Ardahan og Batum til Rusland og byen Kotur til Persien samt forpligtede sig til at vedtage de reformer, som de lokale behov i de armensk-beboede provinser tilsagde og garantere armenernes beskyttelse mod tjerkesser og kurdere
3. Østrig-Ungarn fik efter britisk forslag mandat til at besætte og forvalte provinserne Bosnien-Hercegovina
4. Rumænien samt Serbien og Montenegro var uberørte; senere fik de begge udvidet deres områder
5. Den sydligste del af Bessarabien blev givet tilbage til russerne, og Dobrogea blev i stedet forenet med Rumænien.