Bernina Alperne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bernina Alperne
Højde 4.049
Område Alperne
Ligger i Schweiz Schweiz, Italien Italien
Bjergområde Centralalperne
Oversigtskort
Bernina Alperne (Schweiz)
Bernina Alperne
Bernina Alperne (Schweiz)

Koordinater: 46° 23′ 0″ N, 9° 54′ 0″ Ø

Bernina Alperne er en den eneste bjergkæde i Østalperne som når over 4.000 meter over havet. Den er opkaldt efter den højeste top, Piz Bernina. Bernina Alperne ligger på grænsen mellem den schweiziske kanton Graubünden og den italienske region Lombardiet.

Bernina Alperne med Piz Palü, Bellavista, Piz Zupò, Crast' Agüzza, Piz Bernina og Piz Morteratsch

Afgrænsning[redigér | redigér wikikode]

Bernina Alperne afgrænses

Toppe og isbræer[redigér | redigér wikikode]

De højeste toppe i Bernina Alperne er:

  • Piz Bernina (4.049 moh.)
  • Piz Zupò (3.996 moh.)
  • Piz Scerscen (3.971 moh.)
  • Piz Roseg (3.937 moh.)
  • Bellavista (3.922 moh.)
  • Piz Palü (3.900 moh.)

Der findes flere isbræer i Bernina Alperne. De største er Morteratsch- (16 km²), Roseg- (8 km²), Palü- (6 km²) og Tschiervagletscher (6 km²).

Dale og anden inddeling[redigér | redigér wikikode]

Bernina Alperne deles i to dele af Malencodalen og Murettopasset (2.562 moh.). Den vestlige del hedder Bregaglia Alperne og regnes nogle gange som en selvstændig bjergkæde. Dens højeste top er Monte Disgrazia (3.678 moh.).

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Som en del af Centralalperne dominerer metamorfe bjergarter i Bernina Alperne.

Natur, kultur og historie[redigér | redigér wikikode]

Murettopasset var en vigtig forbindelse mellem Chur og Valtellina, specielt da Valtellina var en graubündisk vasalstat. Helt frem til 1800-tallet havde passet regional betydning for handelen og blev indtil 1900-tallet benyttet af smuglere, men i dag kun af fjeldvandrere.