Bertel Haarder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bertel Geismar Haarder
Bertel Haarder.jpg
Født 7. september 1944 (70 år)
Hverv som folkevalgt
Parti Venstre
Folketingsmedlem 197599 & 2005
Parlamentarisk karriere Indenrigs- og sundhedsminister(2010-2011)
Undervisningsminister (2005-2010) og minister for nordisk samarbejde (2007-2010)
Undervisnings- og Kirkeminister (2005-2007)
Se liste i artikel
Valgkreds Grevekredsen

Bertel Geismar Haarder (født 7. september 1944 i Rønshoved) er en dansk politiker og folketingsmedlem fra partiet Venstre. Han har været minister i flere regeringer.

Haarder havde i 2011 20 års jubilæum som minister. Dermed er han den, som har siddet næstlængst som minister siden systemskiftet i 1901.[1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord og søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder, født Geismar.[2] Han blev undervist hjemme indtil 7.klasse. [Kilde mangler]

Efter at været blevet student fra Sønderborg Statsskole i 1964 fik Harder legatstudier i USA 1964-1965. Han blev kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet 1971 med speciale i Grundtvigs frihedssyn.

Han er gift med lærer Birgitte Haarder, som han har fire børn sammen med.[2]

Karriere uden for politik[redigér | redigér wikikode]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

I regering:

Opstillet og valgt til Folketinget:

I Europa-Parlamentet[redigér | redigér wikikode]

  • Medlem af Europa-Parlamentet 1994 – 2001.
  • Næstformand i Europa-Parlamentet 1997 – 1999.
  • Formand for Venstres parlamentsgruppe og Venstres Europaudvalg 1997 – 2001.
  • Næstformand og udenrigsordfører for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i Europa-Parlamentet 1999 – 2001.

Atter dansk minister[redigér | redigér wikikode]

Jakob Engel Schmidt og Bertel Haarder i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Efter Folketingsvalget 2001 den 20. november 2001 kunne Haarders partifælle Anders Fogh Rasmussen danne regering den 27. november. I denne regering blev Haarder minister for flygtninge, indvandrere og integration, en post han holdt frem til 18. februar 2005.

Den 18. februar 2005 blev han udnævnt til undervisnings- og kirkeminister. Som nyudnævnt kirkeminister oplevede Haarder kontroversen med præsten i Taarbæk, Thorkild Grosbøl, der erklærede at han ikke troede på gud. Haarder undlod at engagere sig i sagen og overlod det til kirken at løse sagen. Han har senere forklaret at han anså rollen som kirkeminister som en slags "pedel" frem for en "chef" for kirken, og kritiserede da den senere kirkeminister Manu Sareen for indblanding i kirkens forhold i forbindelse med en lignende sag omkring Mejdal Kirke.[3]

  • Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 23. nov. 2007 – 23. februar 2010.

Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten den 5. april 2009 efter Anders Fogh Rasmussen, fortsatte Haarder som undervisningsminister. Den 23. februar 2010 foretog Løkke Rasmussen dog en større ministerrokade der betød at Haarder blev Indenrigs- og sundhedsminister.

Bertel Haarder ved Folkemødet 2012. Til venstre i billedet ses Uffe Elbæk.

Mens han var indenrigsminister i 2010 besøgte han AlmedalsugenGotland og inspireret af dette tog han initiativ til det danske Folkemøde, der første gang blev afholdt i juni 2011.[4] Ved arrangementen ønskede han at tematisere mediernes personfokus som han anså som sladderhistorier hvor politikere som privatpersoner urimeligt blev hængt ud. Han gav som eksempel sagerne omkring Helle Thorning-Schmidt, Henriette Kjær og Lene Espersen.[5] Haarders idé udviklede sig hurtigt til en succes: I 2012 havde Folkemødet 27.000 gæster de tre første dage.[6]

Som sundhedsminister bragte Haarder sig frem til ufrivillig opmærksomhed i december 2010. I et mislykket og opsigtsvækkende interview havde journalisten Kristian Sloth interviewet Haarder i DR Byen om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fedme- og rygoperationer. Interviewet løb af sporet med Haarder der skældte journalisten ud og forlod interviewet i vrede. DR valgte derefter at offentliggøre optagelsen på deres hjemmeside. Blandt flere eder og forbandelser som Haarder sendte mod journalisten var også udtrykket "pis mig i øret" som Ulf Pilgaard og revyforfatteren Carl-Erik Sørensen kunne udnytte i en satirisk sketch i sommerens Cirkusrevy.[7]

I opposition[redigér | redigér wikikode]

Haarder mistede sin ministerpost da hans blok tabte Folketingsvalget 2011 den 15. september. I Sjællands Storkreds havde han modtaget 11.303 personlige stemmer.[8]

Haarder overtog Henrik Dam Kristensens post som præsident i Nordisk Råd.[9] Den 30. september 2011 blev han medlem af Folketingets Præsidium.[2]

I april 2014 førte Haarder an blandt en gruppe af toppolitikere i et forslag om at reducere antallet af medlemmer af Folketinget. Han mente at en reduktion på 30 til 149 medlemmer var rimelig. Som grund gav han at der var mindre for folketingspolitikere at lave eftersom lovgivningsopgaver var overtaget af EU, samt at kommunalt og institutionelt selvstyre også betød mindre lovgivningsarbejde i Folketinget. Han angav at Folketingets indflydelse var faldet med omkring 30 procent.[10]

Udgivelser og andre tekster[redigér | redigér wikikode]

Forfatter af talrige kronikker og følgende samfundskritiske bøger. Blandt andet:

  • Statskollektivisme og Spildproduktion, 1973.
  • Institutionernes Tyranni, 1974.
  • Den organiserede arbejdsløshed, 1975.
  • Danskerne år 2002, 1977.
  • Midt i en klynketid, 1980.

Medforfatter af:

  • Venstres principprogram 1979.
  • Kampen om gymnasiet, 1982.
  • Ny-liberalismen – og dens rødder, 1982.
  • Mulighedernes samfund, 1985.

Har senest udgivet:

  • Grænser for Politik, 1990.
  • Slip Friheden Løs, 1990.
  • Lille land, hvad nu?, 1994.
  • Den bløde kynisme, 1997.

Ophavsmand til Venstres EU-program 2001, jf. VK-regeringens EU-politik.

Fra tid til anden digter Bertel Harder. I 2013 skrev han i samarbejde med Bent Fabricius-Bjerre en salme.[11]

Tillidsposter og ordner[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder er Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.

Personligt liv[redigér | redigér wikikode]

I 2005 vandt Haarder i Hvem vil være millionærTV2, hvor han gav sin del af pengene til handicap-organisationen Marjatta.[12] Desuden har han rappet til "Grand Danois" – et awardshow sendt af DR1. [Kilde mangler] Han er også kroketspiller med hjemmebane på Ølgod Kroketklub (Danmarksmestre 1987-1993), [Kilde mangler]og vandt i 2003 og 2004 turneringen John Players Invitational på DTU..[13]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Haarder slår Stauning i anciennitet – TV 2 Nyhederne
  2. 2,0 2,1 2,2 "Bertel Haarder (V)". Folketinget. http://www.ft.dk/Folketinget/findmedlem/vbeha.aspx. 
  3. Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). "Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os". Kristeligt Dagblad. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/496852:Kirke---tro--Haarder--Underet-og-ondskaben-er-lige-omkring-os. 
  4. Philip Egea Flores (7. april 2011). "Eliten klar til Folkemødet". Information. http://www.information.dk/264743. 
  5. Philip Egea Flores (15. juni 2011). "Bertel Haarder, den svenske konge og demokratiet". Information. http://www.information.dk/270964. 
  6. Marie Hjortdal (17. juni 2012). "Folkemødet 2012: Antallet af deltagere på Folkemødet er eksploderet". Politiken. http://politiken.dk/indland/politik/ECE1659110/antallet-af-deltagere-paa-folkemoedet-er-eksploderet/. 
  7. Anne Middelboe Christensen (24. maj 2011). "Ulf bider bare bedst". Information. http://www.information.dk/268946. 
  8. http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp
  9. "Bertel Haarder ny præsident i Nordisk Råd". http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/bertel-haarder-ny-praesident-i-nordisk-raad. 
  10. Carl Emil Arnfred (25. april 2014). "Toppolitikere ønsker langt færre folketingspolitikere". Berlingske. http://www.b.dk/politiko/toppolitikere-oensker-langt-faerre-folketingspolitikere. 
  11. Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). "Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os". Kristeligt Dagblad. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/496852:Kirke---tro--Haarder--Underet-og-ondskaben-er-lige-omkring-os. 
  12. http://gfx.tv2.dk/info/TV2medienyt07-10-05.pdf
  13. PKK - Polyteknisk KrokeringsKlub

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]