Maritime ord, udtryk og vendinger

Plat læns spilersejlads

Maritime ord, udtryk og vendinger er en ordforklarende liste over skibsterminologi.

Indholdsfortegnelse
Top - A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

[redigér] A

AAAA: er en meget udbredt forkortelse i shipping og står for "Always Accessible Always Afloat".
Afdrift:
Agter: hæk, er den bageste del af et skib/ fartøj
Anduve: Ankomme.
Anker: Kroglignende metalgenstand der griber fast i havbunden, og derved forhindrer skibet i at flytte sig
Amningsmærker: er målemærker på et skibs for- og bagende, som angiver skibets dybde i vandet
Aptering: fast indretning på skibet, oftest i forbindelse med beboelssesområderne om bord
Aspirant:

[redigér] B

Bagbord: venstre side af et fartøj, betragtet bagfra
Bakken: Løftet dæk forskibs. Oftest er her anbragt ankerspil, pullerter og fortøjningsgrej
Bakke op:
Baksmønstring:
Bakstørn:
Ballast: en masse af for eksempel vand, sten eller bly der tynger et skib, og derved stabiliserer det
Banje: en slags sovesal, denne bruges ofte også til skafning, og andre gøremål
Banke:
Bark:
Barkentine:
Barm:
Bedding:
Befaren Skibsassistent:
Bestiklukaf: Det rum (aflukke) i et skib hvor søkortskortarbejde, positionsberegninger og andre navigationsmæssige opgaver foregår
Bidevind:
Bjærgemærs: En redningskrans
Blok: En klods af træ eller metal, med et eller flere hjul i midten, hvorigennem tovværk kan føres
Bom: den rundholt hvorpå undersiden af et sejl er fastgjort på en gaffel- eller bermudarig
Bomnedhal:
Bomning:
Bomudhal:
Bov: Rundingen af skroget på begge sider af forstævnen
Bove ud: Betegnelsen for at gøre et anker klar til at lade falde
Bovspryd: Et spyd der sidder i forenden af skibet og som man ofte har fastgjort faldet til forsejlene på
Bramsejl:
Bras:
Brase:
Bredde: bredde (moulded) er den største bredde midtskibs, målt på spanternes yderside
Bredfok:
Brig:
Brigantine:
BRT, Bruttoregisterton: et skibs målepligtige rumfang
Bunker: Brændstofbeholdning på et skib.
Bøje:
Bådshage: et langt skaft, med en krog fastgjort i enden
Bådsmand:

[redigér] C

Clipper:
Coaster:
Cunninghamhal:

[redigér] D

En Duc d'Albe brugt dekorativt på Anholt gamle havn

* David: en slags kran, der oftest benyttes i forbindelse med redningsbåde

Deplacement: et skibs fortrængte vandmasse
Deviation:
Drivanker: Nødanker til at stabilisere et fartøj i vanskeligt vejr
Dræg: se Anker
Duc d'Albe: Pæl i havnebasin.
Dybgang: afstand fra et skibs vandlinje til underkanten af kølen
Dybvandsmærker: se Amningsmærker
DW, Dødvægt: er summen af nyttelast og brændstofbeholdning ved største tilladelige dybgang eller mindste tilladelige fribord
Dæk: den flade der danner et "låg" på skibets skrog
Dørken: gulvet om læ (dvs. under dæk)

[redigér] E

Essing:

[redigér] F

Fald: det tov man bruger til at sætte et sejl med, der findes oftest flere fald på hvert sejl
Faldereb: se også Landgangsbro
Fender: Fast monteret eller løst komponent, som eksempelvis anvendes ved beskyttelse af en skibsside.
Fiskekutter:
Flodpram:
Flynder:
Fok:
Fokkemast: forreste mast på et skib der fører råsejl, da største sejl på denne mast er fokken
For: er den forreste del af et skib/ fartøj
Foranker:
Forankre: at kaste anker.
Forhale:
Forsejl:
Forstængestagsejl:
Fregat:
Fribord: mål fra vandlinje til fribordsdæk
Fribordsdæk:
Frigang:
Fyr:
Færge:

[redigér] G

Gaffel: gaflen (eller kloen) er den del af en gaffelrig der går ind og former en slags gaffel omkring masten, der giver sejlet mulighed for at dreje, i forhold til vinden
Gaffelfok:
Gaffelsejl:
Galease:
Galeon:
Genua:
Glas:
Gnist: se også Telegrafist
Gummibåd:
Guntersejl:

[redigér] H

Halsbarm:
Hangarskib:
Havnefoged:
Havkrydser:
Hjuldamper:
Hoveddimension (skib): et skibs hovedparametre
Hæk: Bagenden af et skib

[redigér] I

Indhal:
Isbryder:

[redigér] J

Jager:
Jagt:
Jolle:
Jungmand:

[redigér] K

Kabelarhjul:
Kabys: køkkenet på et skib
Kalfatring:
Kaplak: et bonustillæg til et skibs fører.
Kapsejladsregler:
Kaptajn:
Karabinhage:
Karavel:
Katamaran:
Ketch:
Kicking strap: se Bomnedhal
Klabautermanden:
Klinkbygning: byggemetode hvor plankerne overlapper hinanden, oftest brugt til mindre fartøjer
Klo:
Klys: en åbning i et skibs skrog (over vandlinien) eller fribord hvorigennem der kan føres trosser, wirer eller kæder, som f.eks. ankerkæde og fortøjninger
Klyver:
Klyverbom: forlængelse af bovsprydet, denne holder klyveren, jageren, og flying jib'en
Koffardiskib:
Kogge:
Kok:
Kompas:
Korvet:
Koøje: cirkelformet vindue på, under, eller lige over vandlinjen
Kravelbygning: byggemetode hvor plankerne ligger kant mod kant dette giver et meget glat og lige skrog
Krydse:
Krydser:
Krydstogtsskib:
Kutter:
Kvejle:
Køl: nederste del af skibets skrog, som forløber i hele skibets længde
Kølbåd:
Kølsvin: den nederste synlige planke der løber fra for til agter

[redigér] L

Landgangsbro: se også Faldereb
Lanterne: Lampe, hvori skibets skibslys føres i henhold til Søvejsreglerne
Latinersejl:
Lejder: stige
Letmatros:
Lig:
Lods:
Losse: udtage ladning fra et skib.
Luffe:
Luftpudebåd:
Luv: vindside på skibet.
Luvgirig:
Lystønde:
Læ: modsat vindside eller ophold i skibets indre.
Lægirig:
Længde pp: Længden mellem perpendikulærerne måles som afstanden i konstruktionsvandlinjen mellem agterkant af forstævn og forkant af agterstævn (rorstævn) eller ved krydserhæk til rorstammens akse.
Løjgang: En tværskibs skinne, tov eller anden anordning på et sejlskib hvorpå et sejls skøde er fastgjort så skødepunktet let kan flyttes
Låring: Den del af skibet der ligger imellem Bælgen (midten) og Hækken (agterste del af skibet)

[redigér] M

Maskinassistent:
Maskinmester:
Mast: oprejst rundholt der holder sejlene
Matros:
Mesanmast: agterste mast på et gaffelrigget skib
Minestryger:
Mærssejl:

[redigér] N

Navigatør:
Nedhal: se også Cunninghamhal
NRT: Nettoregisterton – måleenhed.

[redigér] O

Omsvajningspæl:

[redigér] P

Plimsoll-mærke: Fribords-mærke.
Prædikestol:
Pøs: Spand

[redigér] Q

Registerton: (=100 engelske kubikfod ca.= 2,83 m³) - måleenhed.

[redigér] R

Redningsbåd:
Redningsflåde:
Redningskrans:
Redningsvest:
Rigning: hele det system af tov, blokke og rundholter der holder sejlene
Rundholt: Et aflangt stykke træ, som er tilvirket så det er rundt i hele sin længde. Master, bomme og ræer er eksempler på rundholter
Rå: tværliggende rundholt, som holder råsejl
Råsejl:

[redigér] S

Salingshorn: En del af riggen på et sejlskib. En stiver af træ eller metal, der bruges til at støtte vanterne og giver dem bedre retning
Sejl:
Sejlpind:
Sekstant:
Signalflag:
Skibstypeforkortelser:
Skibstømrer:
Skonnert:
Skot: Tværskibs væg om læ. Kan være et vandtæt skot, der løber i hele skibets bredde og kan afspærres vandtæt i tilfælde af lækage i en del af skibet
Skrog: yderste del af skibets konstruktion
Skrue:
Skydepram:
Skæv sø:
Skøde: Et tov eller talje, som er fastgjort i et sejl, for at kunne trimme sejlet i forhold til vinden og dermed opnå fremdrift
Slagskib:
Smakke:
Spant: Bjælker som afstiver et skibs eller en båds yderklædning. Spanter er oftest anbragt tværskibs med korte mellemrum
Speedbåd:
Spidsgatter:
Spiler:
Sprydsejl:
Spygat: En åbning i et skibs fribord, der tillader at vand kan løbe af dækket
Stag: En wire eller tov, der støtter en mast i langskibs retning
Stagfok:
Stagsejl:
Stagvending:
Stang:
Storsejl:
Styrbord: højre side af et fartøj, betragtet bagfra.
Styreåre:
Styrmand:
Stævn:
Supertanker: generelt tankskibe over 100.000tons DW, VLCC og over 300.000ULCC
Svanehals:
sværd: se også sænkekøl
sænkekøl: se også sværd
Søfartsregler:
Søkort:
Sømand:

[redigér] T

Takkelage:
Tallboy:
Tankskib: specialskib indrettet til transport af flydende ladninger
Telegrafist:
Tonnage: måleenhed.
Topsejl:
Torpedojager:
Trim:
Trimaran:
Trosse:
Tværs:
Tømmerflåde:

[redigér] U

Ubefaren Skibsassistent:
Underdørken: loftet (undersiden af dørken på dækket ovenover)
Undervandsbåd: