Betinget dom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En betinget dom er en domstolsafgørelse, hvori den dømte findes skyldig, men fritages for afsoning af straffen såfremt nogle bestemte vilkår overholdes. Disse vilkår indebærer at den dømte i en periode – ofte et eller to år – ikke begår ny kriminalitet. Det kan også bestemmes, at den dømte skal holdes under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Danmark har haft betingede domme siden 1905. Der anvendes også kombinationsdomme, således at en periode er betinget og en anden ubetinget. Personer, der idømmes en betinget dom, er ofte ikke tidligere straffet. Betingede domme anvendes bl.a. i sager om berigelseskriminalitet.

Straffelovens § 56-61 omhandler betingede domme.

Kilde[redigér | redigér wikikode]