Biblia Pauperum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Biblia Pauperum fra omkring 1455: En blokbog med dels trykt, dels håndskrevet tekst
Side fra en Biblia Pauperum, «de fattiges bibel», i form af en blokbog trykt 14601470. Bogen er sat sammen af enkeltbladstryk udført i bloktryk, det vil sige billedtryk hvor hele bogsiden er skåret ud i ét stykke.
Enkeltblad fra en Biblia Pauperum med judaskysset i det centrale billedfelt på den ene siden og Judas og sølvpengene på den anden. Teksten er skrevet på nedertysk, med rubrikker i rimede hexametrelatin. Fragmentet blev fundet hos en bonde på Fyn omkring 1700. I 1783 kom det til Det Kongelige Bibliotek blandt papirer efter historikeren og bibliotekaren Hans Gram (1685–1748).

Biblia Pauperum (latin for "de fattiges Bibel") eller billedbibler var blokbøger, der var meget udbredte i det 14.-15. århundrede. De blev anvendt af prædikanter til at formidle bibelhistorier fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente til den store hovedpart af befolkningen, der ikke kunne læse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Opfindelsen af Biblia Pauperum tilskrives i nogle kilder Ansgar. For dette taler fundet af en håndskrevet note på en Biblia Pauperum i Hannover samt billeder i katedralen i Bremen. Betegnelsen "fattigmandsbibel" (tysk: Armenbibel) for denne fremstilling af bibelen forekommer dog første gang i et biblioteksregister i Wolfenbüttel.[1]. Andre kilder konstaterer, at de tidligste Biblia Pauperum stammer fra Sydtyskland fra omkring 1200-tallet.[2]

Biblia Pauperums nøjagtige formål kendes ikke. De havde dog en indflydelse på udbredelsen trosmysterier og motiverne blev brugt af prædikanter og kunstnere.

Fattigmandsbiblen var oprindelig manuskripter illusteret med tegninger. Nogle af bøgerne blev kopieret, og der opstod forskellige typer. Fælles for dem var at billeder og tekst for hvert tema blev samlet på én side. Fra omkring 1450 begyndte man at udskære hver side med tekst og billeder i tre blokke og trykke bøger ved at bruge disse træsnit som stempelpapir eller pergament (tynde præparerede dyreskind). Papiret blev trykt på den ene side og limet på den tomme bagside af en anden side og derefter indbundet. Enkelte gange blev billederne håndkoloreret. De fleste af blokbøgerne havde 40 sider. Enkelte bøger fra omkring 1500 kunne have 50 sider. Biblia Pauperum var også blandt de første bøger, som blev trykt med flytbare typer. Således blev der trykt Biblia Pauperum i Bamberg omkring 1462 af Albrecht Pfister. Der udkom omkring atten inkunable udgaver.

Biblia Pauperum blev ofte anvendt af tiggermunkene til deres prædiker. Præsteskabet benyttede sandsynligvis de simpleste udgaver som pædagogisk hjælpemiddel for de mange, der ikke kunne læse. Før reformationen var Biblia Pauperum også et vigtigt grundlag for prædikenteksterne. Biblia Pauperum var ikke til salg til fattige. De tidligste håndskrevne udgaver var overdådigt udsmykket og meget kortbare. Blokbogsudgaverne var billigere. I høj grad også end de indholdsrige og pragtfuldt udstyrede tidebøger, som rigmænd og kirken ejede. De var også mere håndterbare end de sædvanlige store tekstbøger.

Udtrykket Biblia Pauperum bruges fejlagtigt om middelalderens bibelske scener på altre, om kirkernes fresko eller kalkmalerier og om miniaturer i illuminerede tidebøger (livres d'heures). Imidlertid har illustrationer fra Biblia Pauperum tjent som inspiration for kirkekunsten i middelalderen. Fx kalkmalerier i Bellinge KirkeFyn eller billedskærerarbejderne på korstolene fra 1420 i Roskilde Domkirke[2]

Med udbredelsen af den trykte bibel i det 16. århundrede mistede Biblia Pauperum sin betydning.

På den britiske nationalbibliotek British Library findes et eksempel på en Biblia Pauperum kendt som "Golden Bibel" (Gyldne Bibel). Den består af halvtreds sider, og på hver side er der et centalt billede af en begivenhed fra evangelierne ledsaget af to mindre billeder af gammeltestamtlige begivenheder.

Opbygning og indhold[redigér | redigér wikikode]

Som regel er en side i en Biblia Pauperum opdelt i ni dele: I midten (1) bliver der enten fremstillet en scene fra Jesus Kristi liv, der beretter om fødslen, barndommen, hans offentlige virke eller Jesu lidelser, eller fra begyndelsen af kristendommen og apokalypsen.

Over og under den centrale afbildning er der fire afbildninger (2-5), som kan være af bibelske profeter, digtere eller personer ledsaget af en passende tekst. Hyppigt var midtermotivet omgivet til højre (6) og venstre (7) af gammeltestamentlige apokryfer, som kort beskrives i separate tekstfelter (8-9) og bringes i forbindelse med hovedmotivet. Ved udvælgelsen af de to ydremotiver (6 og 7), er gerne valgt en historie, som er sket før og efter åbenbaringen på Sinaibjerget.

Biblia Pauperum er altså en slags konkordans, der sammenstiller steder i Det Gamle og Nye Testamente som typus og antitypus. Typiske senmiddelalderlige Biblia Pauperum består af 40 scener (senere omkring 50), der er ordnet kronologisk, hvorved der opstår en harmoni i den tidsmæssige sekvens, som ikke er at finde i de overleverede tekster.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Knud Banning (indledning og oversættelse): Biblia Pauperum – billedbibelen fra middelalderen, Gads Forlag:København 1984 ISBN 87-12-05603-0

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]