Billedkomposition

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eksempel på mange rette linjer i motivet, der ender i et enkelt punkt og giver fornemmelsen af fart og perspektiv.
Tage Olsin, 2005
Tredjereglens hjælpelinjer deler billedet op i felter. Horisonten falder tæt på den nederste linje. De mørke områder falder i den venstre tredjedel, og de overbelyste områder falder i den højre tredjedel.
John R. Daily, 2006
Billede, hvor fortællingen følger læseretningen med diagonallinjen fra øverste venstre til nederste højre hjørne.
Berthe Morisot 1873
Eksempel på harmonisk venstrekomposition.
Alfred Sisley 1887
Eksempel på højrekomposition kombineret med det gyldne snit.
Peter Severin Krøyer, 1899
Eksempel hvor cirkelkomposition leder øjnene rundt til billedets historie.
Malene Thyssen, 2005
Trekantkomposition.
Claude Monet, 1886

Billedkomposition handler om, hvordan et billede opbygges, så det præsenterer sit motiv på den stærkeste måde. Et godt billede komponeres på en måde, så øjet ledes til det, som kunstneren vil fortælle med billedet. Det gøres nemmest ved at arrangere billedets elementer, så det opnår orden, balance og klarhed, men som med alle kunstformer er regler til for at brydes. Nogle af de klassiske tricks til at opnå orden, balance og klarhed er følgende:

Symmetri[redigér | redigér wikikode]

Den enkleste måde at komponere et billede på er ved at opretholde symmetri, så forskellige elementer arrangeres regelmæssigt, måske endda som spejlbilleder, så de balancerer i forhold til hinanden. En symmetrisk komposition giver ofte et statisk indtryk.

Linjer[redigér | redigér wikikode]

Linjer i et billede kan udnyttes, så de leder øjet til motivet, eller så de giver en fornemmelse for perspektiv. En dramatisk udnyttelse af linjer i et billede kunne være mange rette linjer, der alle forsvinder i et enkelt punkt og derved giver en kraftig følelse af perspektiv og måske ligefrem fart. En anden klassisk udnyttelse af linjer kunne være S-kurven, der ofte giver et roligt, harmonisk indtryk. En god linje kunne også være en streg lige igennem billedet, som giver et meget dramatisk udtryk.

Det gyldne snit[redigér | redigér wikikode]

En klassisk måde at opnå harmoni i et billede på er ved at placere vigtige elementer i det gyldne snit. Det er således normalt ikke en god ide f.eks. at lade horisontlinjen ligge præcist midt i billedet. Men flyttes horisonten i stedet op eller ned, så den ligger i det gyldne snit, giver det ofte en harmonisk komposition.

Tredjereglen[redigér | redigér wikikode]

Tredjereglen er hjælpelinjer, er en tilnærmelse af det gyldne snit, som ofte benyttes af billedkunstnere. Målet er at holde tilskuerens og interessante områder (fx horisonten) ude af billedets centrum. Dette opnås ved at placere det interessante område i nærheden af en af de linjer, som deler billedet i tre lige store kolonner og rækker. Ideelt set skal det interessante område placeres i nærheden af, hvor disse linjer krydser hinanden.

Diagonalakser og midterakser[redigér | redigér wikikode]

Elementer placeret centralt omkring midteraksen vil fange øjet hurtigt. Derfor placeres ofte vigtige elementer her. Elementer placeret på diagonalakserne giver liv og bevægelse i billedet. Specielt elementer placeret på diagonalaksen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne virker stærkt som ledetråd for øjet, da vi i den vestlige kultur er vant til at læse fra venstre mod højre.

Højre- og venstrekomposition[redigér | redigér wikikode]

Elementer placeret i venstre side af billedet vil virke harmoniske – også selvom der ikke er et element til modvægt i højre side. Modsat vil et element placeret i højre side af billedet uden modvægt i venstre side virke, som om det "vælter" hele billedet. Dette kan naturligvis udnyttes bevidst til at skabe bevægelse i billedet og dramatiske effekter.

Cirkelkomposition[redigér | redigér wikikode]

En cirkelkomposition giver harmoni og ro til et billede. Cirkelkompositionen er også god til at lede øjet rundt til de forskellige elementer i et billede.

Trekantkomposition[redigér | redigér wikikode]

En trekantkomposition giver stilstand og ro til et billede – i hvert fald så længe trekanten står på en af fladerne. En trekant på spidsen giver til gengæld bevægelse og dramatik..

Farver[redigér | redigér wikikode]

Harmoni i billedkomposition handler også om brug af farver, lys og skygge – komplementærfarver giver f.eks. voldsomme kontraster, der kan bruges, hvis et lille element skal afbalanceres i forhold til et større element. En kraftig farve i et lille område er yderst effektivt til at skabe opmærksomhed omkring et motiv.

Indramning[redigér | redigér wikikode]

En anden måde at skabe fokus omkring motivet og samtidig opnå ro er at lade et element indramme resten af billedets motiv.

De fleste billeder har kompositioner, hvor flere kompositionsregler er fulgt samtidig. Billedet af P.S. Krøyer med parret og hunden på stranden er således et eksempel på et billede, hvor den ustabile højrekomposition er brugt. Men Krøyer har brugt andre tricks for at holde beskueren inde for rammen trods denne komposition. Billedet følger f.eks. tredjereglen, hvor parrets hoveder findes i det øverste højre knudepunkt, og hundens hoved findes i det nederste højre knudepunkt. Knudepunkterne hjælper øjnene til at stoppe op, og månens lyse stribe i vandet leder beskueren tilbage i billedet. Horisontlinjen, der også ligger tæt på hjælpelinjen, leder øjet tilbage til parrets ansigter. På denne måde bruger Krøyer en dramatisk komposition, men balancerer den ved hjælp af andre kompositionsregler, så billedet alligevel virker harmonisk.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Nykrog, Thomas. Politikens bog om digital fotografering. København, 2002. Side 104-106.