Binding (skak)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bindinger - diagram 1
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Her er den sorte springer bundet, fordi det ville være ulovligt at flytte den. (Den sorte konge ville blive sat i skak af den hvide løber). Den hvide springer er også bundet, fordi flytning af den betyder, at dronningen kan slås af det sorte tårn.

I skak er en binding ifølge den klassiske definition etableret, når en truet brik ikke kan forlade den linje, række eller diagonal, ad hvilken den trues, uden at blotte en mere værdifuld brik. I en udvidet definition omfatter bindingen også en positionel binding, som optræder, når en brik er nødt til at gardere et vigtigt felt, fordi modstanderens besættelse af feltet ville være ubehagelig, specielt naturligvis hvis modstanderen kan sætte mat på det pågældende felt.

Bindingen er et taktisk element, hvis hensigt er at nedsætte bevægeligheden af modstanderens brikker, dels fordi de derved ikke kan deltage fuldt ud i angreb og forsvar, og dels fordi brikker med nedsat bevægelighed er mere sårbare og udsat for at blive erobret.

Det skal bemærkes, at en bundet brik stadig kan give skak til modstanderens konge og altså også sætte den mat, og de felter, den bundne brik teoretisk kan nå, er truede felter, som modstanderens konge ikke må betræde. I diagram 1 gælder det f.eks. de to felter d4 og f4.

Typer af bindinger[redigér | redigér wikikode]

Bindinger - diagram 2
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Eftersom den sorte dronning er bundet af det hvide tårn, kan den ikke forlade e-linjen og vil blive slået. Den kan dog flytte sig i e-linjen og derved kan spilleren bestemme, på hvilket felt den vil blive slået.

I diagram 1 er den sorte springer bundet af den hvide løber, idet løberen ellers ville give kongen skak. Da reglerne forbyder, at man flytter brikker, så ens egen konge kommer til at stå i skak, er der her tale om en ægte binding, som forhindrer flytning af springeren, så længe situationen består.

Det sorte tårn binder den hvide springer, fordi tårnet ellers kunne slå den hvide dronning. Denne binding kaldes somme tider halvægte fordi det er ret usandsynlig, at hvid vil flytte sin springer, men det er muligt at gøre det (hvis der derved kan opnås noget andet), og den slags uventede flytninger af bundne brikker er tit en overraskelse for modstanderen.

Binding kan kun etableres af dronningen, løberne og tårnene, fordi binding kræver, at brikken kan flytte langt i vandret, lodret eller diagonal retning. Kongen, springerne og bønderne kan derfor ikke binde andre brikker. Derimod kan alle brikker blive bundet med undtagelse af kongen (hvor et angreb jo betyder, at den sættes i skak).

Ved en fuldstændig binding kan den bundne brik slet ikke trække uden at blotte den værdifulde brik. Men ofte ses stillinger, hvor den bundne brik kan bevæge sig frem og tilbage i angrebets retning. Den er stadig bundet, men dog ikke ubevægelig, og flytning af den kan f.eks være begrundet i at ville bestemme, på hvilket felt et eventuelt slag af brikken skal ske. (Se diagram 2).

Det kan optræde krydsbindinger, hvor to modstanderbrikker gensidigt binder hinanden, eller hvor en brik er fuldstændig bundet i én angrebsretning og samtidig delvis bundet i en eller flere andre retninger.

Bryde bindingen[redigér | redigér wikikode]

Bindinger - diagram 3
Sniauksta-Snezko (begge Litauen)
Modtaget dronninggambit.
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter 5. exd5. En uægte binding kan somme tider brydes, som i denne åbningsfælde i modtaget dronninggambit. Sorts springer er bundet, men hvid kan alligevel ikke vinde bonden på d5 (se tekst).

Der er flere måder at bryde en binding på:

  • Den bindende brik kan slås
  • Der kan sættes en anden brik imellem den angribende og bundne brik
  • Der kan sættes en brik imellem den bundne brik og den værdifulde brik bagved den
  • Den værdifulde brik kan flyttes
  • Bindingen kan ignoreres, dvs. ophæves, hvis det er en uægte binding
  • Den bindende brik kan selv bindes (krydsbinding)

Bindinger indgår som nævnt i arsenalet af muligheder for taktisk spil. Først og fremmest benyttes som nævnt den hæmmede bevægelighed til at angribe den bundne brik med flere brikker, indtil modparten ikke længere er i stand til at forsvare den. Binding kan også bruges i kombination med andre taktiske elementer, hvor bindingen etableres for at hindre den bundne brik i at deltage i modpartens angreb eller som middel til at underminere dennes forsvar. En bundet brik kan ikke længere medregnes som forsvarer af en anden truet brik (uden for angrebsretningen) eller som angriber af modstanderens brikker (uden for angrebsretningen).

I diagram 3 er vist et eksempel på, at en uægte binding kan ophæves. Det er en kendt åbningsfælde i modtaget dronninggambit. Efter 1.d4 d5 2.c4 e6 3.Sc3 Sf6 4.Lg5 Sbd7 5. cxd5 exd5 ser det ud, som om hvid kan tage sort bonde på d5 på grund af den uægte binding af springeren. Det fører dog til tab: 6. Sxd5? Sxd5 7.Lxd8 Lb4+, 8.Dd2 Lxd2+ 9.Kxd2 Kxd8 og sort har vundet en officer.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Typiske bindinger[redigér | redigér wikikode]

Hvid: Paul Morphy
Sort: Hertug von Braunschweig og
grev Isouard
Sted: Paris, 1858
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Hvid i trækket. Morphy har ofret en officer for at etablere to bindinger af de sorte springere. Bindingen af springeren på d7 viser sig at være skæbnesvanger for sort.

I åbningsspillet forekommer der ofte bindinger af springerne, der som hovedregel udvikles til f3 og c3 (af hvid) henholdvis f6 og c6, hvorefter de kan bindes af modpartens løber på g4 eller b4, henholdvis g5 og b5. Binding af en springer på f3 og c6 er særlig effektiv, fordi den bundne brik dækker for kongen og derfor er gjort ubevægelig.

Ofte mistes en dronning ved, at et tårn binder den foran en konge, som det f.eks. sker i en stilling med et hvidt tårn på e1, den sorte dronning på e5 og den sorte konge på e8.

Binding og positionel binding[redigér | redigér wikikode]

Partiet til højre er et af Paul Morphys berømte partier og blev spillet i en teaterloge i Paris i 1958 som et konsultationsparti, hvor de to, der i fællesskab spiller sort, må diskutere deres træk.

Spillet fortsatte således:

1. Txd7! Txd7 2. Td1 De6

Sort går ud af den ene binding, men det er allerede for sent.

3. Lxd7+ Sxd7

Nu ser det ud, som om bindingerne er ophævet. Men der er en skjult, positionel binding, fordi springeren er nødt til at beskytte feltet d8, hvor der ellers vil være mat. Morphy tvinger nu springeren væk og vinder på smukkeste vis:

4. Db8+ Sxb8 5 Td8 mat.

Binding og krydsbinding[redigér | redigér wikikode]

Hvid: Plaskett
Sort: Hempson BCF
Sted:Schweiz, 1988
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter sorts 22. træk
Hvid: Plaskett
Sort: Hempson BCF
Sted:Schweiz, 1988
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter sorts 25. træk

En binding kan af og til imødegås ved, at man selv etablerer en binding på den bindende brik. I diagrammet længst til venstre angribes det hvide tårn på e3 af den sorte dronning og er bundet på grund af den bagved stående konge. Der fulgte:

23. Tae1

(dækker det angrebne tårn)

23. ... Sc3!

Nu angribes tårnet på e3 endnu engang, nemlig af det sorte tårn på e5. Det dækkes igen med

24. Dg3

men der følger:

24. ... Txe3 25. Dxe3 Te8! (se stillingen i diagrammet til højre).

Dette er krydsbindingen. Den hvide dronning er både bundet af den sorte dronning og af det sorte tårn (fordi det hvide tårn på e1 kan slås, hvis hvids dronning flyttes).

Hvid opgav. På 26. Dxb6 følger 26. ...Txe1+ 27. Kf2 Te2+ fulgt af axb6. Efter 29. Lxc3 Txa2 har sort gevinststilling.

Se også[redigér | redigér wikikode]