Bing & Grøndahl
Bing & Grøndahl A/S var en porcelænsfabrik i København beliggende på hjørnet af Vesterbrogade (nr. 149) og Rahbeks Allé. Den blev oprettet 19. april 1853 af Frederik Vilhelm Grøndahl samt brødrene Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing. Grøndahl var især den teknisk kyndige. I 1885 blev Harald Bing eneejer af fabrikken, og i 1895 gik virksomheden over til et aktieselskab, mens Bing fortsatte som adm. direktør.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
I 1892 lanceredes Måge-stellet efter design af Fanny Garde. Et par generationer senere i 1950'erne fik Mågestellet prædikatet ”Danmarks nationalstel”, idet man mente at det forefandtes i hvert 10. hjem.
Bing & Grøndahl lancerede i 1895 som de første en juleplatte, og de har stået for en stor og velanskrevet produktion af kunsthåndværk. Produktionen fandt bl.a. sted i Randers. Desuden kom i samme periode et konkurrerende produkt til Den Kongelige porcelænsfabrik: Et musselmalet stel, der kun adskiller sig fra Den kgl.’s tilsvarende stel ved nogle detaljer ved at være udformet med 3-delt fiskeskælsformet relief, hvor forlægget er 4-delt og riflet.
Som mærke valgte Bing & Grøndahl i 1898 De Tre Tårne – et ældgammelt symbol på København.
Fabrikken blev i 1987 sammenlagt med konkurrenten Den Kongelige Porcelænsfabrik under navnet Royal Copenhagen.
Ledelse [redigér]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- -1885 Ludvig Bing
- 1880-1924 Harald Bing (teknisk leder fra 1868)
- 1924-1959 Poul Simonsen (underdirektør fra 1904, direktør fra 1915)
- 1959-1965 Ole Simonsen (underdirektør fra 1934, direktør fra 1942)
Kunstneriske ledere [redigér]
- 1853-1868 Andreas Juuel (reelt også bestyrer af fabrikken fra 1857)
- 1868-1890 Heinrich Hansen
- 1885-1892 Pietro Krohn (senere medlem af bestyrelsen)
- 1897-1900 J.F. Willumsen
Andre kunstnere tilknyttet fabrikken [redigér]
| År | Kunstner | Betydeligste kunstneriske markering hos B&G |
|---|---|---|
| Bertel Thorvaldsen | Fabrikken producerede små biskuit-figurer, kopieret efter Thorvaldsens værker | |
| 1865 | Sommerfuglestel, som blev fremstillet til lensbaron Carl Frederik Iuel-Brockdorffs bryllup i 1865 med baronesse Julie Reedtz-Thott. | |
| 1868-1890 | maleren Heinrich Hansen | Kunstnerisk leder. Tegnede til verdensudstillingen i London 1862 bl.a. et frokoststel med danske renæssancebygninger i polykrom bemaling |
| 1872-1896 | maleren Niels Christian Petersen | |
| 1885 | Pietro Krohn | Kunstnerisk leder. Hejrestel, som hævder sig blandt de ypperste porcelænsstel i verden. Der er arbejdet i art nouveau-stilen, og den store opsats er især iøjnefaldende, dens skål, der er formet som en blomsterkrone, bæres af fire hejrer, frit modellerede. På tallerkner og fade ses dansende og flyvende hejrer. |
| Midten af 1890'erne | maleren F.A. Hallin | Blå underglasur-maleri. De kendte juleplatter. |
| 1896-1947 | maleren Cathinca Olsen | Keramik og stentøj. |
| 1897-1900 | maleren og billedhuggeren J.F. Willumsen | Kunstnerisk leder. Store, vel gennemarbejdede, kraftige former og farver. Fri porcelænskunst. Dyb metallisk farve, der kan stå som mørk eller lys bronze, til underglasur-paletten, der i forvejen bestod af koboltblå, grøn og rosa. Guld bandlystes i hans tid. |
| 1897-1899 | maleren Edith Willumsen | |
| 1898-1900 | maleren Svend Hammershøi | |
| 1910 | billedhuggeren Kai Nielsen | Mange populære porcelænsfigurer, mest kendt er nok Venus Kalipygos |
| oktober 1923 | billedhuggeren Jean Gauguin | |
| 1925 | billedhuggeren Axel Salto | Inspireret af naturens kræfter og energier, især planternes vækst og forsøgte at fange selve vækstens bevægelse i sine vasers form. Axel Salto pyntede sine vaser med en vildskab, der endte med at opløse den originale vaseform. |
Litteratur [redigér]
- Erik Lassen, En københavnsk porcelænsfabriks historie, Bing & Grøndahl 1978. ISBN 87-17-02388-2.
