Biržai

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Biržai
Byvåben Byvåben 1792
Birzai COA.gif
Biržai coats of arms in 1792.jpg
2006Birzupilis.jpg
Biržai slot
Overblik
Land: Litauen Litauen
Borgmester: Regimantas Ramonas
Historisk region: Aukštaitija Aukštaitija
Amt: Panevėžys amt Panevėžys amt
Kommune: Biržai distriktskommune
Biržų rajono savivaldybė
Grundlagt: Første omtale 1450
Byrettigheder 1589[1]
Postnr.: LT-41001
Demografi
Indbyggertal
Biržai by:

13.780[2](2011)
Biržai kommune: 31.635[3](2010)
 - Areal: 1.476 km²
 - Befolkningstæthed: 21,43 pr. km²
Tidszone: GMT +2
Hjemmeside: www.birzai.lt
Oversigtskort

Koordinater: 56°12′10″N 24°45′30″E / 56.20278°N 24.75833°Ø / 56.20278; 24.75833


Biržai er en by i det nordlige Litauen med et indbyggertal på 13.780(2011)[2]. Byen er hovedsæde i Biržai distriktskommune, der ligger i Panevėžys amt, tæt ved grænsen til nabolandet Letland. Biržai er berømt for det renoverrede Biržai slot.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Biržai er litauisk, men staves forskelligt på andre sprog: polsk: Birże, russisk: Биржай (tr. Birzhi), jiddisch: בירז (tr. Birz)[4] og tysk: Birsen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Brev fra Vladislav 4. Vasa, der bekræfter Biržais byrettigheder
Gravering af Biržai borg i 1600-tallet
Tyszkiewicz-familiens palads i Biržai

Byens første skriftlige omtale daterer sig til 1450. Opførelsen af Birzai slot påbegyndtes i 1586, og byen blev tildelt Magdeburgrettigheder i 1589[1]. Som forberedelse til slottets opførelse blev en dæmning bygget ved Agluona og Apaščiafloderne sammenløb, og den kunstige sø Širvėna, der dækker omkring 40 km2, blev skabt i 1575. Širvėna er den ældste eksisterende kunstige sø i Litauen. Byens historie er tæt forbundet med Radziwiłł-slægten (litauisk: Radvila). Jerzy Radziwiłł var den første fra adelsfamilien, der bosatte sig i byen. Senere, efter hans datter Barbara Radziwiłł giftede sig med storfyrsten af Litauen og konge af Polen Sigismund II August i 1547, voksede familiens magt og indflydelse. Radziwiłł-familien etablerede en protestantisk kirke og skole, og byen blev et kulturelt centrum for reformationen i Litauen.

Det jødiske samfund, der voksede frem i Birzai i slutningen af 1500-tallet, var indflydelsesrige, oprettede et rentefrit lånesystem, to store kornmøller og en international linned eksport[4]. De muslimske Lipka-tatarer fungerede som militær, politi og postvæsen for Radziwiłł-familien[5].

Under krigene med Sverige var Birzai slot vigtigt for forsvaret. I 1625 angreb Gustav II Adolf af Sverige med 8.000 soldater slottet, der blev tvunget til at overgive sig. Slottet blev efterladt i ruiner og senere genopbygget, blot for at blive brændt ned i 1655. I 1662-1669 blev det atter genopbygget som et renæssanceslot. I 1701 underskrev August den stærke og Peter den Store en traktat på slottet om at forene deres styrker mod Sverige. I 1704 blev slottet atter totalt ødelagt og lå i ruiner til restaureringen i 1990'erne.

Byens befolkning led meget under de svenske angreb og de religiøse konflikter mellem protestanter og katolikker. I slutningen af 1700-tallet mistede Birzai sine byrettigheder og Radziwiłł-familien mistede sin formue og indflydelse. Birzai blev herefter solgt til Tyszkiewicz' familien i 1811 for at dække gælden. I 1849-1862 byggede Tyszkiewicz' familien det nyklassicistiske Astravas slot på Širvėnasøens modsatte bred, overfor den oprindelige borg.

I 1869 havde byen omkring 2.600 indbyggere, tredive år senere var befolkningen vokset til 4.400.

Byen blev næsten brændt ned under anden verdenskrig.

I 1968 nåede befolkningstallet 10.000. I øjeblikket bor der omkring 13.500 i Birzai.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Jordfaldshul, dannet i december 2004

Den nordlige del af byen, sammen med Širvėna-søen ligger inden for Birzai regionalpark. Omkring 9.000 jordfaldshuller er blevet registreret i parken[6], som er blevet dannet efter gips-forekomster i undergrunden er blevet opløst af grundvand. Nogle af disse huller er tørre, mens andre er blevet til små damme eller søer fyldt med vand fra de mange underjordiske floder og vandløb. Nye huller viser sig jævnligt. Ifølge en lokal legende blev et 20 meter dybt jordfaldshul, kendt som Karves uola (dansk: kohullet), opdaget af en bonde da hans ko forsvandt. En tunnel på bunden af hullet fører til en underjordisk grotte og sø[7].

Næringsliv i Biržais[redigér | redigér wikikode]

I 1991 blev bryggeriet Rinkuškiai grundlagt i Biržais. Bryggeriet er det femte største bryggeri i Litauen, og har en markedsandel på 4% af det litauiske ølmarked[8]. Bryggeriet bygger på regionens lange historiske tradition for ølbrygning og er berømt for sine mange traditionelle ølopskrifter.

Biržais venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Biržai har 6 venskabsbyer[9]:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 "Istorija". City of Biržai. http://www.birzai.lt/index.php?485904789. Hentet 2009-07-22.  På Biržais kommunes hjemmeside (Litauisk)
  2. 2,0 2,1 Statistics Lithuania 2011 (indbyggertal i byer) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania (Engelsk)
  3. Statistics Lithuania 2010 (indbyggertal i kommuner) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania (Engelsk)
  4. 4,0 4,1 "BIRZAI: Kovno". International Association of Jewish Genealogical Societies. http://iajgs.org/cemetery/index.php?option=com_content&view=article&id=8211:birzai&catid=186:lithuania&Itemid=35. Hentet 2009-07-01. 
  5. "Summary - Žiemgala Investigations". Žiemgala Journal. http://www.ziemgala.lt/z/2002_02_11.html. Hentet 2009-06-30. 
  6. "PROJEKT MILJØ". Europa-Kommissionen. http://ec.europa.eu/youth/evs/aod/hei_form_en.cfm?EID=46000151101. Hentet 2009/06/16. 
  7. "Et besøg Holey jorden". Østersøen Times. http://www.baltictimes.com/news/articles/20715/. Hentet 2009/06/19. 
  8. Rinkuškiai-bryggeriets hjemmeside (Engelsk)
  9. Biržais venskabsbyer På Biržais kommunes hjemmeside (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]