Birk (retskreds)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Birk (flertydig).

Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds udskilt fra et herred. Der fandtes både kongelige og kirkelige birker. De kirkelige forsvandt ved reformationen (1536). Ordet birk tilsvarer det tyske Bezirk (= område).

Efter enevældens indførelse i 1660 tiltog antallet af birker vældigt, fordi der med oprettelsen af adelige lensgodser fulgte birkeret, dvs. lensherren fik jurisdiktionsmyndigheden på godsets område. Dog måtte han ikke selv være dommer, men det var ham, der ansatte og aflønnede både birkedommer og birkeskriver, så han har nok haft afgørende indflydelse på sagsforløbene.

Der kunne dog appelleres til landsoverretten. I Jylland blev appelsagerne afgjort af landsdommerne før 1805 og af Landsoverretten for Nørrejylland efter 1805.

De fleste birker blev afskaffet med Landboreformerne, men enkelte fortsatte deres virksomhed langt ind i 1800-tallet.

Birkerne i denne form forsvandt ved Grundloven af 1849.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Sprogligt anses ordet "birk" som et låneord fra middelnederlandsk eller muligvis fra frisisk med betydningen "jurisdiktion" eller "retskreds". Ordet har under alle omstændigheder meget tidligt fået indpas i Norden, hvor det foruden "særlig fra herredet udskilt retskreds" tillige kom til at betegne en "handelsplads"[1] eller købstad, muligvis fordi det tidligt hørte med til særtrækkene ved en sådan, at den dannede en særlig retskreds. Siden udgangen af middelalderen bruges birk dog ikke længere om købstæderne, men kun om de fra herrederne udskilte landretskredse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Landbirkerne kunne i middelalderen henføres, til tre klasser:

  1. de kongelige birker,
  2. de gejstlige birker, og
  3. de adelige birker.

Kongelige kaldtes de birker, der blev oprettet på krongodset, enten i Kronens egen interesse for at have et bekvemt liggende ting, hvor Kronens fæstere kunde sagsøges, eller på grund af det pågældende områdes afsides beliggenhed og den deraf flydende retsløshed. I slutningen af middelalderen var antallet af kongelige birker vist nok ret stort.

Gejstlige birker, der oprettedes på biskoppernes, kapitlernes og klostrenes godser, kendes i hvert fald siden 13. århundrede og blev også med tiden ret talrige. Derimod fandtes der før reformationen kun få adelige birker, af hvilke de ældste måske først stammer fra Christian 1.s tid (Bjørnholm, senere Høgholm 1459, Estrup 1469). De adelige godser bestod endnu som regel af strøgods og kunne derfor ikke oprettes til birk. Både de gejstlige og de adelige birker hvilede i almindelighed på kongelige privilegier; for de gejstliges vedkommende er hjemlen dog ingenlunde altid klar, undertiden har man vist nok på egen hånd udvidet den retsudøvelse, som kirken udøvede over gejstligheden, til også at omfatte fæstere på kirkegodset. Privilegierne gik i øvrigt ud på, at vedkommende godsejer måtte have et birk på sit gods (hvad, der skulle henhøre under birket, angaves altid nærmere), og at der inden for dette birk måtte holdes et særligt birketing, for hvilket birkets beboere skulle svare. Den birkeberettigede kunne ikke selv dømme på birketinget, men havde ret til at beskikke dommeren (birkefogeden).

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Efter reformationen gik de gejstlige birker over til Kronen (sammen med godset) og blev, for så vidt de ikke nedlagdes, omdannede til kongelige birker. Der oprettedes desuden adskillige nye adelige birker, undertiden i forbindelse med, at krongods, der havde dannet birker, ved mageskifte eller på anden måde overdroges til adelige. Dog var det stadig meget langt fra, at alle adelige godsejere havde birkeret; i tiden nærmest før 1660 var dette måske kun tilfældet med noget over 50. Det samtidige antal af kongelige birker kendes ikke sikkert, men det var formentligt ret stort.

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

For at forbedre embedsmændenes lønningsforhold, begyndte man imidlertid kort efter 1660 at sammenlægge herrederne til større retsenheder, og samtidig nedlagdes de fleste af de kongelige birker, idet disse forenedes med de herreder, inden for hvis område, de lå. Nogle vedblev dog at bestå, således Amager, Sorø, Hammershus, Fejø, Fanø, Læsø og andre, eller forvandledes ved krongodssalg til private birker, hvorved enkelte af de ved sammenlægning af herreder og birker fremkomne nye retsområder selv fik navn af birk. Under Frederik 4. oprettedes der dernæst kongelige birker på samtlige rytterregimentsdistrikter, hvorved flere herreder helt opslugtes, men af disse forsvandt en del atter ved ryttergodsets senere salg. Enkelte blev dog bestående og har eksisteret op i det 20. århundrede, således København's birk (senere delt i Nordre, Søndre og Frederiksberg birk), Frederiksborg birk, Kronborg birk (senere delt i Østre og Vestre Kronborg birk), Antvorskov birk, Vordingborg birk (senere delt i Nordre og Søndre birk) og andre.

De fra ældre tid stammende adelige birker opretholdtes ved adelens privilegier af 24. juni 1661 § 22, og få år efter blev der ved privilegier for greverne og friherrerne af 25. maj 1671 tillagt alle lensbesiddere birkeret. Da retten til at eje jordegods imidlertid ikke længere var forbeholdt adelen, og der således var mulighed for, at birkeret ved overdragelse kunne komme i hænderne på borgerlige, blev det ved Danske Lov 5-3-20 og 21 udtrykkelig bestemt, at sådan ret, bortset fra særligt privilegium, kun kunne udøves af adelige eller med adelen lige privilegerede, idet vedkommende skulle være i besiddelse af en komplet sædegaard. Disse bestemmelser medførte vist nok, at enkelte af de ældre birker forsvandt, men på den anden side gav ikke blot oprettelsen af len, men også det store krongodssalg anledning til fremkomsten af ny adelige birker. Disses antal må således antages at være blevet stærkt forøget i slutningen af det 17. århundrede, og også i det 18. århundrede var det længe jævnt stigende, så at det til tider nåede op omkring 120. Sidst i århundredet indtrådte der imidlertid et omslag. Både på grund af de forpligtelser, som birkeretten medførte for birkeretsindehaveren, og som med tiden blev byrdefuldere, og fordi det begyndende bortsalg af fæstegodset formindskede interessen i birkernes opretholdelse, foretrak nu mange godsejere frivilligt at opgive deres ret, og samtidig begyndte de uheldige sider ved birkeretten stærkere at tildrage sig lovgivningens opmærksomhed og førte efterhånden indskrænkninger i den.

Afviklingen[redigér | redigér wikikode]

Efter, at der allerede tidligere var gjort tilløb i denne retning, blev det således ved Forordningen af 3. Juni 1809 bestemt, at birkeret ikke blot ikke for fremtiden kunne ventes tilstået ved noget nyt benådningsbrev, men den skulle, selv hvor den bestod, kun bevares for den daværende indehaver, og hvis han var adelig, for hans ægte (agnatiske) arvinger, hvorimod den aldrig skulle nedarves på arvinger i sidelinjen og aldrig medfølge ved overdragelsen af et gods. Trods disse bestemmelser og de ikke få frivillige opgivelser fandtes der endnu 1848 40 adelige birker, og først Grundloven af 1849 § 97 bragte helt den private birkeret til ophør, idet den delte skæbne med andre adelige forrettigheder. At birkeretten gik tabt, betød nu vel i og for sig ikke andet, end at birket fra et adeligt omdannedes til et kongeligt birk, men som oftest blev følgen dog selve birkets nedlæggelse, om ikke straks, så ved de daværende embedsmænds afgang. Enkelte af de tidligere adelige birker blev dog opretholdte, men de indtog nu lige så lidt som andre kongelige birker nogen særstilling, men kunne i alle henseender jævnstilles med herrederne. I løbet af det 20. århundrede forsvandt birk som retsbegreb og erstattede af retskredse[2].

Danske birk med eksistensår[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Statens Arkivers arkivalieinformationssystem.

Arkivinstitution: Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg[redigér | redigér wikikode]

Arkivinstitution: Landsarkivet for Sønderjylland, Aabenraa[redigér | redigér wikikode]

Forsvundne danske birker[redigér | redigér wikikode]

I 1682 skal have eksisteret følgende birker, som ikke har kunnet efterspores i Statens Arkiver.[3]

Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense[redigér | redigér wikikode]

Arkivinstitution: Landsarkivet for Sjælland, København[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed; Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Danmarks Historie; København 1971; ISBN 87-7500-700-2
  • Grethe Ilsøe: "Tingbøger i Landsarkivet for Sjælland før år 1700" (Fortid og Nutid, bind XXIV, s. 700-709)
  • Axel H. Pedersen: Birketing i Gl. Københavns Amt 1521-1965; Juristforbundets Forlag, København 1968
  • "Bjärköarätt" i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder (KLNM), bind 1; Rosenkilde og Bagger; sp. 655-661

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. KLNM, sp. 660
  2. eksempelvis nedlagdes Københavns Amts Søndre Birk med Amager Birk og erstattedes med virkning fra 1. januar 1957 af Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup og Tårnby retskredse, 1. april 1966 suppleret med Tåstrup retskreds og 1. september 1967 med Brøndbyernes retskreds, mens Københavns Amts Nordre Birk nedlagdes 1965 og erstattedes fra 1. april 1961 af Lyngby retskreds, fra 1. maj 1965 af Gentofte og Gladsaxe retskredse, jævnfør Pedersen, s. 355-362
  3. Frandsen, s. 41
  4. 4,0 4,1 Landsarkivet for Nørrejylland, læsesalen