Birkholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Birkholm var 1547-1765 navnet på herregården Løvenborg
Landsbyen
Birkholm (Syddanmark)
Birkholm
Birkholm
Birkholms beliggenhed

Birkholm er en 92 hektar dansk lav moræneø med marine forlande, der ligger i det Sydfynske Øhav største lavvandsområde mellem Tåsinge, Strynø og Hjortø. Det er den mest uberørte af de beboede øer i Øhavet. I dag præger de tilgroede marker og de store afgræssede enge landskabet. Der går postbåd til Birkholm fra MarstalÆrø

Birkholm har siden 1964 hørt under Marstal kommune, som nu er en del af Ærø Kommune. Den flade ø er beskyttet af diger. Bydiget, der omslutter husene, er 2,8 meter højt og 2100 meter langt. Udenfor ligger lavere havdiger. Øens højeste punkt er den to meter høje Hylsbanken på den nordvestlige del. Mod sydøst går øen ud i en lang odde, Sandhovedet, og mod nordvest i et lille rev, der forsætter under havet nogle hundrede meter.

Landbruget har før i tiden været det dominerende erhverv på Birkholm, men der har også altid været drevet fiskeri. I midten af 1990'erne opgav den sidste fastboende landmand at drive selvstændigt landbrug på øen. Siden har øen ligget i brak og i nogle år været afgræsset af kvier og får. Beboerne har siden 2003 i fællesskab slået arealerne, så udsigten bevares og det åbne lands fugle får bedre betingelser. Der er 19 ejendomme, 18 helårsboliger og et lille forsamlingshus, der drives i fællesskab af beboerne og kan bl.a. udlejes til selskaber og lejrskoler. Der er ingen asfalterede veje på Birkholm, så al transport foregår til fods, på cykel, eller med traktor.

I dag bor der kun 10 mennesker på øen, heraf to aktive fiskebrødre, som lever af at fiske rejer og ål. Specielt de tidlige forårsrejer er en indbringende forretning. Ved Birkholm fanges nogle af årets første, der inden aften serveres i de københavnske fiskerestauranter. Øens lokale postbud er også fører af postbåden, der hver dag sejler til Marstal og tilbage igen (30 min.) – to gange i sommerhalvåret og en gang om vinteren.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landskab med dige
Koen Yrsa i kongeligt selskab på forsamlingshuset
  • 1231 blev Birkholm nævnt i Kong Valdemars Jordebog. Dengang var øen skovklædt, ubeboet og kongeligt jagtområde. De første beboere kom sandsynligvis i det 13. århundrede, hvorfra vides ikke.
  • 1550 Birkholm har siden 1550'erne hørt under Drejø Sogn, sammen med Hjortø, Drejø og Skarø. Birkholmboerne sejlede en gang om måneden til Drejø for at gå i kirke.
  • 1870 havde Birkholm 89 beboere, det højeste antal beboere der har været på øen og i landsbyen fandtes skole (lukket i 1976), købmand, telegraf- og samtalestation og maskinmølleri.
  • 1872 blev Birkholm oversvømmet af en stormflod. Samtlige huse på Birkholm stod i vand, og beboerne måtte redde sig op på lofterne og nogle steder ud på tagene af deres huse, kun to af øens huse stod tibage. Alle beboere overlevede, men de fleste af øens husdyrbestand måtte lade livet.
  • 1874 overskyllede endnu en stormflod den lille ø. Denne gang skete der ikke så stor skade på øens ejendomme, men derimod var agrene uopdyrkelige i flere år efter den Store Saltflod som denne stormflod blev kaldt. Kort tid efter blev der anlagt diger.
  • 1876 brændte 11 huse, som alle blev genopført længere fra bymidten. En del af gårdene blev flyttet ud fra byen, for at forhindre at øen nogensinde skulle rammes af en lignende katastrofe.
  • 1912 blev forsamlingshuset bygget. Husets eneste mødelokale blev også benyttet til at male øens korn. Tidligere blev kornet sejlet til Strynø mølle for at få det malet.
  • 1920 Birkholm var indtil 1920 under Tranekær Gods. I perioden 1920-1936 købte beboerne øen tilbage.
  • 1937 indledtes den i december årlige fangst af levende harer. En lang kæde blev dannet, man klappede i hænderne for at genne harerne sammen, og fangede dem til sidst i nettene. Harerne blev i kasser eksporteret til Frankrig, Italien og England
  • 1976 brød havet gennem Birkholms yderdige og store arealer mellem hav- og bydige blev sat under vand. Siden har beboerne i fællesskab fornyet og forstærket yderdigerne.
  • 1987 ophørte fangsten af de levende harer, da Skov- og Naturstyrelsen forbød eksport af harer til udlandet, – hovedsagelig fordi man mente at det var dyrplageri at transportere dem så langt i de små kasser. Indtil 1989 hvor harefangster helt blev forbudt, kunne man stadig sælge dem til udsætning i Danmark. Efter 1989 har man drevet almindelig jagt på Birkholms harer.
  • 1992 blev den nye bådehavnen, der har plads til 40 både indviet.
  • 1995 blev Danmarks ældste ko, Yrsa, som opholdt sig på Birkholm, flyttet til Den Fynske Landsby. Her døde hun, 28 år gammel. Yrsa har selskab af Dronning Margrethe II på sin venstre side, og Prins Henrik på sin højre side, på hæderspladsen i forsamlingshuset
  • 2004 blev "Yrsa" en ny fælles pram af amtet indsat i Øhavet. Den har øget muligheden for at genoptage sommergræsning af kvæg på de sydfynske øer og holme, herunder Birkholm.
  • 2006 blev den nye hurtigtgående postfærge "Birkholmposten" indviet og sat ind på ruten Marstal-Birkholm.

I tredje episode af tv-serie Gensyn med De Danskes Øer besøgte Jørgen Flindt Pedersen Birkholm og Hjortø.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 54° 55′ 50″ N, 10° 30′ 0″ Ø