Biseksualitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Biseksuel)
Biseksualitet betyder seksuel og/eller romantisk tiltrækning eller adfærd rettet mod begge køn. Biseksualitet behøver ikke at være ligeligt rettet mod disse køn. Nogle fascineres af forskellige ting ved kønnene, andre fokuserer ikke på kønnet, men på andre aspekter af dem, de tiltrækkes af.
[redigér] Almindelige misforståelser
Ordet kommer af lat. bi-, "to", og sexualis, "kønslig", og benyttes med tre betydninger i vestlig litteratur:
- En biologisk/zoologisk definition – synonymt med hermafroditisme, altså besiddende både mandlige og kvindelige kønsorganer.
- Et mere diffust synonym for androgyni, altså en kombination af maskuline og feminine karaktertræk.
- Seksuel tiltrækning (begærsretning) mod både individer med mandlige respektivt kvindelige kropstegn. Det er i denne betydning begrebet benyttes her.
[redigér] Livsstil
De, som føler sig tiltrukket af begge køn, kan leve på forskellige måder. Fx i livslangt monogami, seriel monogami, polyamori, åbne forhold eller cølibat. Biseksualitet bliver ganske usynlig i forhold til heteroseksualitet og homoseksualitet, såfremt individet ikke parallelt udlever tiltrækning til mere end ét køn.
[redigér] Se også
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |