Bjørn Lomborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Bjørn Lomborg

Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965) er en dansk politolog, der blev verdenskendt på grund af bøger og artikler med hovedtesen at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. På dansk udkom bogen Verdens sande tilstand i 1998; den udkom i 2001 på engelsk med titlen The Skeptical Environmentalist, og er sidenhen udkommet på mange andre sprog. Artiklerne og bogen medførte en omfattende debat og Bjørn Lomborg indklages i februar 2002 til UVVU (Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed). Forløbet af klagesagen er beskrevet andetsteds i denne artikel.

Siden da har Bjørn Lomborg redigeret en bog med resultaterne af den såkaldte "Copenhagen Consensus" konference i 2004 og udgivet bogen 'Cool it'.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Forløbet omkring klagen til UVVU

Februar 2002:

• 20-2: Biolog Kåre Fog klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over Bjørn Lomborgs bog ”The Skeptical Environmentalist”. Klagen er motiveret således: ”Formålet med at indgive denne klage på dette tidspunkt er at på det tidspunkt hvor bestyrelsen for instituttet skal vælge hvem der skal ansættes, skal de være klar over, at der er tvivl om Bjørn Lomborgs videnskabelige hæderlighed.”

• 26-2: Bjørn Lomborg ansættes som direktør for Institut for Miljøvurdering.

Marts 2002:

• 7-3: Mette Hertz og Henrik Stensdahl klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over avisartikler af Bjørn Lomborg. Klagen er motiveret med, at Lomborg er udnævnt til direktør for Institut for Miljøvurdering.

• 22-3: Stuart Pimm, USA og Jeffe Harvey, Holland klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over Bjørn Lomborgs bog ”The Skeptical Environmentalist”. Klagen er sendt via Kåre Fog. Lomborgs udnævnelse til direktør for Institut for Miljøvurdering indgår i begrundelsen for klagen.

Januar 2003:

• 7-1: Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed erklærer i sin afgørelse, at Lomborgs bog falder ind under begrebet ”objektiv videnskabelig uredelighed” og er ”i klar strid med normerne for god videnskabelig skik”. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed offentliggør afgørelsen på et pressemøde og på Internettet både på dansk og engelsk.

• 13-1: Foranlediget af debatten ifbm. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed beslutter IMV’s bestyrelse at fremrykke en ekstern, uafhængig evaluering af Institut for Miljøvurderings første 8 rapporter.

• 14-1: professor Poul Harremoës forlader Institut for Miljøvurdering's bestyrelse på baggrund af den ophedede debat om Instituttet.

• I januar blusser debatten om Institut for Miljøvurdering-rapporten ”Pant på engangsemballage?” (den såkaldte ”dåserapport”) op igen i forbindelse med UVVU-sagen.

• 14-1: affaldskonsulent Erik Jørgensen, Københavns Miljø- og Energikontor klager over dåserapporten til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Jørgensen hævder, at rapporten har udeladt fakta, som er afgørende for rapportens konklusion. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed afviser senere at behandle klagen. Ved den senere evaluering af Institut for Miljøvurdering’s rapporter betegnes dåserapporten som ”forsvarlig” og ”velfunderet”.

• 15-1: Professor Dr. Jur. Peter Pagh klager til ombudsmanden over Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed’s afgørelse, som han finder er ”behæftet med alvorlige retlige mangler.” Klagen kan læses her.

• 17-1: Syv samfundsvidenskabelige professorer offentliggør et åbent brev til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, hvor de efterlyser en ”videnskabelig klargøring” fra UVVU. Initiativtager er professor Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet.

• 18-1: Politiken offentliggør en protestskrivelse mod Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed afgørelsen underskrevet af 286 forskere fra en række videnskabelige miljøer. Initiativtagere er professor David Lando, Københavns Universitet og professor Henrik Lando, Handelshøjskolen.

• 21-1: Ombudsmanden henviser Peter Paghs klage over Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed’s afgørelse til Videnskabsministeriet, som UVVU hører under.

Februar 2003:

• 6-2: 640 forskere har skrevet under på en erklæring, der støtter, at Danmark har et organ som UVVU, der ser på videnskabelig uredelighed. Skrivelsen forholder sig ikke til Lomborg-sagen. Initiativtager er professor Jens Rehfeld, Rigshospitalet.

• 13-2: Videnskabsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt, der er behov for at justere regelgrundlaget for UVVU’s arbejde.

• 13-2: Bjørn Lomborg klager over UVVU’s afgørelse til Videnskabsministeriet, som er ankeinstans for UVVU. Maj 2003:

• 30-5: Videnskabsministeriets arbejdsgruppe offentliggør deres rapport, hvoraf det fremgår, at UVVU i Lomborgs sag gik ud over, hvad der var hjemmel for i de gældende regler. December 2003:

• 17-12: Videnskabsministeriet offentliggør en sønderlemmende kritik af UVVUs afgørelse over Lomborgs bog.

[redigér] Cool It

I september 2007 udgav Lomborg i USA endnu en bog, Cool It, hvori han gentager sin skepsis over prioriteringer i miljødebatten samt kritik af Kyoto-protokollen. Lomborg anerkender i Cool it at menneskets afbrænding af fossile brændstoffer har indflydelse på jordens klima, men anfægter at der er videnskabelig belæg for at konsekvenserne blive så katastrofale som de ofte karakteriseres. Lomborgs pointe i Cool it er, at menneskeheden står overfor en bred vifte af udfordringer i det nye århundrede, og at den globale opvarmning ikke er den mest pressende ud fra et økonomisk cost-benefit synspunkt. Lomborg foreslår i Cool it, at der i stedet satses på en (i hans optik) mere langsigtet klimastrategi, hvor beskedne CO2-skatter og en satsning på forskning i ikke-fossile energi-kilder og energibesparende teknologier erstatter Kyotoaftalens kvoteordninger.

Bogen har derfor allerede skabt en del kontrovers. En anmeldelse i avisen Washington Post 9/9 2007 slutter med at karakterisere bogen som "et skjult angreb på menneskehedens fremtid" ("Cool It is a stealth attack on humanity's future").[1][2] Samtidig med at den engelske avis The Guardian har placeret Bjørn Lomborg på en liste over de 50 mennesker, som kan redde jordens klima[3]. Meninger er altså stærkt delte.

En samlet oversigt over danske mediers anmeldelser af bogen (negative som positive) kan findes her.

[redigér] Biografi

Bjørn Lomborg er kandidat i statskundskab (cand.scient.pol.) i 1991 fra Aarhus Universitet. Efterfølgende tog han ved Københavns Universitet en ph.d.-grad, som han færdiggjorde i 1994. Han har sidenhen været ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, først som adjunkt (1994-1996) og siden som lektor. I februar 2002 blev han direktør for Institut for Miljøvurdering (IMV), en stilling han valgte at forlade juli 2004, for at vende tilbage til sin stilling som lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Bestyrelsen udpegede efterfølgende Peter Calow som direktør for IMV. Lomborg forlod igen sin stilling på Aarhus Universitet den 1. februar 2005, og er nu knyttet som adjungeret professor til Copenhagen Business School, hvor hans arbejde består i at forberede en gentagelse af konferencen "Copenhagen Consensus".

I perioden 1994-2001 underviste Bjørn Lomborg bl.a. i statistik på Institut for Statskundskab, og han ses derfor ofte omtalt som statistiker. Da hans uddannelse imidlertid ikke er cand.stat., men i stedet cand.scient.pol., er politolog dog en mere korrekt betegnelse.

Lomborg er tillige ifølge eget udsagn vegetar (omend ikke dyrevelfærdsfortaler), han er homoseksuel og kendt for at gå i jeans og t-shirts, selv til formelle forretningsmøder.

[redigér] Eksterne henvisninger

  1. ↑ http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/09/06/AR2007090601979_2.html Washington Post 9/9 2007
  2. ↑ http://jp.dk/kultur/article1080933.ece Omtale i JyllandsPosten 9/9 2007
  3. ↑ 50 people who could save the planet | Environment | The Guardian
 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B8rn_Lomborg"
Personlige værktøjer