Bjørn Lomborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller sektion er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
2010 er fortid nu. Artiklen trænger til oprydning.
Clockimportant.svg
Bjørn Lomborg ved COP15 i København.

Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965Frederiksberg) er en dansk politolog, der blev verdenskendt på grund af bøger og artikler med hovedtesen at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. Hans bog Verdens sande tilstand udkom i 1998 og på engelsk i 2001 med titlen The Sceptical Environmentalist og er oversat til mange sprog. Artiklerne og bogen medførte en omfattende debat; Bjørn Lomborg indklages i februar 2002 til (Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed) UVVU . Forløbet af klagesagen er gengivet.

Siden redigerede Bjørn Lomborg en bog med resultaterne af "Copenhagen Consensus" konference i 2004 og udgav bogen 'Cool it'.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Bjørn Lomborg er kandidat i statskundskab (cand.scient.pol.) i 1991 fra Aarhus Universitet. I 1994 tog han en ph.d.-grad ved Københavns Universitet . Han blev ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet som adjunkt i (1994 og fra 1996) som lektor. I februar 2002 blev han direktør for Institut for Miljøvurdering (IMV), en stilling han valgte at forlade juli 2004 for at vende tilbage som lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Bestyrelsen udpegede Peter Calow som direktør for IMV. Lomborg forlod igen sin stilling på Aarhus Universitet den 1. februar 2005 og er nu adjungeret professor ved Copenhagen Business School, hvor han forbereder en gentagelse af konferencen "Copenhagen Consensus".

I 1994-2001 underviste Bjørn Lomborg bl.a. i statistik på Institut for Statskundskab, og han omtales ofte som statistiker. Han er ikke cand.stat., men cand.scient.pol., så politolog er den korrekte betegnelse.

Lomborg er tillige ifølge eget udsagn vegetar, homoseksuel med et politisk ståsted mellem SF og Det Radikale Venstre og kendt for at gå i jeans og T-shirts, selv til formelle forretningsmøder.

The Sceptical Environmentalist[redigér | redigér wikikode]

I 1998 skrev han fire kronikker i Politiken om sine kontroversielle tanker om, at de mest publicerede påstande og forudsigelser om global opvarmning var forkerte. Nu fulgte en ophedet debat: efter Lomborgs udsagn mere end 400 artikler i de større danske dagblade.[1]

Lomborg videreførte sine tanker i bogen Verdens sande tilstand, der udkom på engelsk 2001 som The Sceptical Environmentalist. Den er oversat til en lang række sprog.

Forløbet omkring klagen til UVVU[redigér | redigér wikikode]

Februar 2002:

• 20-2: Biolog Kåre Fog klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over Bjørn Lomborgs bog ”The Sceptical Environmentalist”. Klagen lyder: ”Formålet med at indgive denne klage på dette tidspunkt er at på det tidspunkt hvor bestyrelsen for instituttet skal vælge hvem der skal ansættes, skal de være klar over, at der er tvivl om Bjørn Lomborgs videnskabelige hæderlighed.”

• 26-2: Bjørn Lomborg ansættes som direktør for Institut for Miljøvurdering.

Marts 2002:

• 7-3: Mette Hertz og Henrik Stiesdal klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over avisartikler af Bjørn Lomborg. Klagen er motiveret med, at Lomborg er udnævnt til direktør for Institut for Miljøvurdering.

• 22-3: Stuart Pimm, USA og Jeffe Harvey, Holland klager til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed over Bjørn Lomborgs bog ”The Sceptical Environmentalist”. Klagen er sendt via Kåre Fog. Lomborgs udnævnelse til direktør for Institut for Miljøvurdering indgår i begrundelsen for klagen.

Januar 2003:

• 7-1: Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed erklærer i sin afgørelse, at Lomborgs bog falder ind under begrebet ”objektiv videnskabelig uredelighed” og er ”i klar strid med normerne for god videnskabelig skik”. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed offentliggør afgørelsen på et pressemøde og på Internettet både på dansk og engelsk.

• 13-1: Foranlediget af debatten ifbm. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed beslutter IMV’s bestyrelse at fremrykke en ekstern, uafhængig evaluering af Institut for Miljøvurderings første 8 rapporter.

• 14-1: professor Poul Harremoës forlader Institut for Miljøvurderings bestyrelse i protest over Lomborgs ledelse af IMV.

• I januar blusser debatten om Institut for Miljøvurdering-rapporten ”Pant på engangsemballage?” (den såkaldte ”dåserapport”) op igen i forbindelse med UVVU-sagen.

• 14-1: affaldskonsulent Erik Jørgensen, Københavns Miljø- og Energikontor klager over dåserapporten til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Jørgensen hævder, at rapporten har udeladt fakta, som er afgørende for rapportens konklusion. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed afviser at behandle klagen. Ved evaluering af Institut for Miljøvurderings rapporter betegnes dåserapporten som ”forsvarlig” og ”velfunderet”.

• 15-1: Professor Dr. Jur. Peter Pagh klager til ombudsmanden over Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed’s afgørelse, som han finder er ”behæftet med alvorlige retlige mangler.” Klagen kan læses her.

• 17-1: Syv samfundsvidenskabelige professorer offentliggør et åbent brev til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, hvori de efterlyser en ”videnskabelig klargøring” fra UVVU. Initiativtager er professor Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet.

• 18-1: Politiken offentliggør en protestskrivelse mod Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed afgørelsen underskrevet af 286 forskere fra en række videnskabelige miljøer. Initiativtagere er professor David Lando, Københavns Universitet og professor Henrik Lando, Handelshøjskolen.

• 21-1: Ombudsmanden henviser Peter Paghs klage over Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeligheds afgørelse til Videnskabsministeriet, som UVVU hører under.

Februar 2003:

• 6-2: 640 forskere har skrevet under på en erklæring, der støtter, at Danmark har et organ som UVVU, der ser på videnskabelig uredelighed. Skrivelsen forholder sig ikke til Lomborg-sagen. Initiativtager er professor Jens Rehfeld, Rigshospitalet.

• 13-2: Videnskabsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt, der er behov for at justere regelgrundlaget for UVVU’s arbejde.

• 13-2: Bjørn Lomborg klager over UVVU’s afgørelse til Videnskabsministeriet, som er ankeinstans for UVVU.

Maj 2003:

• 30-5: Videnskabsministeriets arbejdsgruppe offentliggør deres rapport, hvoraf det fremgår, at UVVU i Lomborgs sag gik ud over, hvad der var hjemmel for i de gældende regler.

December 2003:

• 17-12: Videnskabsministeriet offentliggør en sønderlemmende kritik af UVVUs afgørelse over Lomborgs bog.

De 50 mest bæredygtige bøger[redigér | redigér wikikode]

Netværket Cambridge Programme for Sustainability Leadership (bæredygtig ledelse), under Cambridge University[2] valgte The Sceptical Environmentalist som en af de 50 mest bæredygtige bøger.[3]

Cool It[redigér | redigér wikikode]

I september 2007 udgav Lomborg i USA bogen, Cool It, hvori han gentager sin skepsis over prioriteringer i miljødebatten samt kritik af Kyoto-protokollen. Lomborg anerkender igen i Cool it at menneskets afbrænding af fossile brændstoffer har indflydelse på jordens klima, men anfægter, at der er videnskabelig belæg for at konsekvenserne er så katastrofale som spået. Lomborgs pointe er, at menneskeheden står overfor en bred vifte af udfordringer i det nye århundrede, og at den globale opvarmning ikke er den mest pressende ud fra et økonomisk cost-benefit synspunkt. Lomborg foreslår i Cool it, at der i stedet satses på en mere langsigtet klimastrategi, og beskedne CO2-skatter og en satsning på forskning i ikke-fossile energi-kilder og energibesparende teknologier erstatter Kyotoaftalens kvoteordninger.

Bogen har skabt en del kontrovers. En anmeldelse i avisen Washington Post 9/9 2007 slutter med at karakterisere bogen som "et skjult angreb på menneskehedens fremtid" ("Cool It is a stealth attack on humanity's future").[4][5] Samtidigt har den engelske avis The Guardian sat Bjørn Lomborg på en liste over 50 , som kan redde jordens klima[6]. Meninger er stærkt delte.

En samlet oversigt over danske mediers anmeldelser af bogen findes her.

Copenhagen Consensus on Climate[redigér | redigér wikikode]

I september 2009 afviklede Bjørn Lomborg sammen med Copenhagen Consensus Center projektet Copenhagen Consensus on Climate. I et samarbejde med en række af verdens førende økonomer satte han fokus på forskellige løsninger til de omdiskuterede klimaforandringer. Eksperterne blev enige om, at der skal bruges flere midler på forskning i teknologiske klimaforbedringer og grøn energi. Men også, at det nuværende politiske fokus på CO2-afgifter bør tages op til genovervejelse. Projektet bidrog til den globale debat både op til og under klimatopmødet i København 2009, COP15.

Sammen med den amerikanske avis The Wall Street Journal udgav Bjørn Lomborg i løbet af efteråret 2009 en række artikler om verdens ofre for global opvarmning set fra Copenhagen Consensus.

I løbet af 2010 vil Bjørn Lomborg udgive en bog baseret på forskning fra Copenhagen Consensus on Climate.

Project Syndicate[redigér | redigér wikikode]

Lomborg er fast klummeskribent for det prestigefyldte, internationale syndikeringsbureau Project Syndicate, der har en række af verdens største aviser som abonnenter.

Priser[redigér | redigér wikikode]

One of the world's 100 most influential people – Time Magazine, 2004[7] 'Young Global Leader' – World Economic Forum, 2005 One of the world's 75 most influential people of the 21st century – Esquire, 2008[8] One of the "50 people who could save the planet" – UK Guardian, 2008[9] One of the top 100 public intellectuals, Foreign Policy & Prospect Magazine, 2008[10]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: