Bjørnedyr
|
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||
|
|||||||
|
|
Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme - tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret. Tardigrader er i dag indplaceret i deres egen dyreorden. De blev første gang beskrevet af J.A.E. Goeze i 1773 ('kleiner Wasserbär' = lille vandbjørn). Tardigrada-navnet betyder "langsomtgående" og blev givet af Spallanzani i 1776.
Bjørnedyr er små dyr, som for de fleste arters vedkommende har 4 par ben. Der er indtil dato (2011) beskrevet ca. 1000 arter, men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm, de mindste 0,05 mm og hører dermed til de mindste flercellede dyr, der findes. Nyklækkede larver kan være mindre end 0,05 mm.
Bjørnedyr lever af at udsuge plante- og dyreceller. Langt de fleste lever på planter og på landjorden findes de fortrinsvis på mosser og lav. Bjørnedyr bevæger sig langsomt på en nærmest bjørneagtig måde, og de ligner faktisk teddybjørne når de ses forfra. Deres farve er ofte kraftige, og spænder fra røde og gule til olivengrøn.
Bjørnedyr deles op tre klasser. Mesotardigrada, Eutardigrader og Heterotardigrada. Mesotardigrada tæller kun én art, som er fundet i en varm svovlkilde i Japan. Eutardigrader er typisk ferskvandslevende bjørnedyr. Heterotardigrada er typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr - der er dog en enkelt saltvandslevende art.
Bjørnedyr lever næsten overalt på jorden:
- På Søbunde.
- I havet ned til 4,7 kilometers dybde.
- I atmosfæren op til 10 kilometers højde.
- På verdens højeste bjergtoppe, hvor de er fundet op til 6,6 kilometers højde, men de kan også overleve på toppen af Mt. Everest.
- På undersiden af sten i Namibørkenen.
- I udtørrede saltsøer i Sahara.
- I tagrender, strandsand, mos (hvor der kan leve op til 20.000 pr gram), Grønlands indlandsis og gletsjere.
Deres aktivtilværelse er altid i vand, men under tørkeperioder går de i en "dvaletilstand", hvorunder deres væskeindhold kan falde fra 85% helt ned til 1%, hvorunder deres stofskifte falder til mindre end 0,01% af det normale. I denne tilstand kan de overleve utrolige ting:
- De kan tåle 1000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker.
- De kan kortvarigt tåle ekstreme temperaturer fra +151 °C til -270 °C.
- Der er eksempler på genoplivning fra en dvaletilstand på 120 år (i tørt mos opbevaret på et museum).
- Meget fleksible over for trykpåvirkning og kan leve under situationer med meget højt tryk op til 6000 atmosfærers tryk, men også under meget lavt tryk, eksempelvis relativt kortvarigt ude i verdensrummet.
- De kan overleve vakuum.
- Bjørnedyr kan overleve æter og absolut alkohol.
Ifølge (tardigrades.de: systematics) er der følgende klassifikation:
- Tardigrader Bjørnedyr Tardigrada
- Klasse Heterotardigrada
- Orden Arthrotardigrada (typisk saltvandlevende bjørnedyr)
- Orden Echiniscoidea (typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr - der er dog en enkelt saltvandslevende art)
- Klasse Mesotardigrada (Muligvis er der én art i denne klasse)
- Klasse Eutardigrada (typisk ferskvandslevende bjørnedyr)
- Orden Apochaela
- Orden Parachaela
- Klasse Heterotardigrada
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
