Bjarne Riis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
| Bjarne Riis | ||
 |
||
| Personlig information | ||
|---|---|---|
| Navn | Bjarne Lykkegård Riis | |
| Kælenavn | Ørnen fra Herning | |
| Født | 3. april 1964 (45 år) | |
| Land |  Danmark |
|
| Holdinformation | ||
| Hold | Team Saxo Bank | |
| Disciplin | Landevejscykling | |
| Rolle | Sportsdirektør | |
| Ryttertype | All-rounder | |
| Amatørhold | ||
| Randers Cykleklub af 1910 Herning Cykle Klub |
||
| Professionelle hold | ||
| 1986 1987 1988 1989–1991 1992–1993 1994–1995 1996–1999 |
Roland Lucas Toshiba Castorama Ceramiche Ariostea Gewiss-Ballan Telekom |
|
| Holdtræner | ||
| 1999– | Team Saxo Bank | |
| Store sejre | ||
| 1989 Giro d'Italia, 9. etape 1992 Danmarksmesterskabet i landevejscykling 1993 Giro d'Italia, 7. etape 1993 Tour de France, 7. etape 1994 Tour de France, 13. etape 1995 Danmarksmesterskabet i landevejscykling 1995 Post Danmark Rundt samt 3B etapen 1996 Danmarksmesterskabet i landevejscykling og enkelstart 1996 Tour de France, samt 9. og 16. etaper 1996 Coppa Sabatini 1997 Amstel Gold Race |
||
| Portal:Cykling | ||
Bjarne Lykkegård Riis (født 3. april 1964 i Herning), kontroversiel person, der var en kendt cykelrytter i en årrække og er nu holdejer af det danske cykelhold Team Saxo Bank eller Riis Cycling A/S.
Riis er opvokset uden sin mor, der i Ekstra Bladet i sommeren 2008 beklagede sig over, at hendes søn ikke betænkte hende med hjælp, penge eller omsorg. Han er far til fem drenge, tre af disse har han sammen med den tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup. De to andre er fra et tidligere ægteskab med Mette Riis.
Riis erkendte i maj 2007, at han havde benyttet sig af doping til at vinde sine sejre, og blev af Tour de France sociététet slettet fra den officielle vinderliste. I juli 2008 blev han dog skrevet tilbage på vinderlisten, men med tilføjelser om, at Riis havde brugt doping til at opnå sejren.
Riis har tilnavnet Ørnen fra Herning.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Cykelkarriere
[redigér] Karriere som cykelrytter
Bjarne startede med at cykle i Randers Cykleklub af 1910 (RC 1910) og kom senere til Herning Cykle Klub, hvor han viste stort talent og blev uofficiel drenge-verdensmester. Senere måtte han dog tage til takke med en plads i andet geled på den danske scene. Andre lysende talenter som Rolf Sørensen, Søren Lilholt og Kim Eriksen stjal billedet, og Bjarne Riis måtte nøjes med et dansk mesterskab i holdløb som sit bedste resultat i amatørkarrieren. Alligevel i midten af 80erne pakkede han sine ting i en rød Ford Taunus Stationcar og kørte med barndomsvennen Per Pedersen til Luxembourg for at skabe sig en fremtid som proffsrytter. De første mange år var hårde og lønnen lav. I vintermånederne supplerede Riis indtægten som hjælperytter med et arbejde som postbud i Luxemburg, og i 1988 hos Toshiba var han endda tæt på at måtte pakke og tage hjem til Herning.[1]
I 1992 fik Rolf Sørensen Bjarne Riis over på det italienske hold Ceramiche Ariostea med sportsdirektør Giancarlo Ferretti.
Bjarne Riis kom første gang på alle danskernes læber, da han under Tour de France i 1993 vandt en etape til Châlons-sur-Marne. Han erobrede også den prikkede bjergtrøje, som han dog måtte aflevere allerede den følgende dag. At Bjarne Riis fik den prikkede trøje fik Jesper Skibby til at udbryde "Hva' fa...., har "Riis'en" fået mæslinger". Bjarne Riis kørte sig til en placering i det samlede klassement som nummer fem, hvilket på det tidspunkt var det bedste danske resultat nogensinde. Den tidligere rekord tilhørte Leif Mortensen, der som sit bedste havde en samlet sjetteplads.
I 1994 blev Bjarne Riis midt under Tour de France syg, hvilket gjorde at han tabte mange minutter på én enkelt bjerg-etape. Han vandt dog en etape senere i løbet, ved at køre i udbrud og senere stikke af fra de andre på flad vej. Bjarne Riis kørte solo ca. 30 km med et stærkt felt jagende efter ham og vandt med få sekunder. Han endte som nummer 14 i dette års Tours samlede klassement.
I 1995 var Bjarne Riis den første dansker, som kom på podiet i Paris, da han sikrede sig en samlet tredjeplads efter den femdobbelte vinder Miguel Indurain. Det var i denne Tour, at han lagde grunden til sejren i 1996, dels ved at finde opskriften på, hvordan Indurain kunne slås, dels ved at vinde en etapesejr i Albi.
Bjarne Riis' største triumf kom, da han vandt Tour de France i 1996, hvilket anses for den største præstation inden for dansk cykelsport. I årene efter opstod der mistanke om, at sejren blev vundet ved hjælp af doping, hvilket 25. maj 2007 viste sig at være tilfældet, da Bjarne Riis indrømmede, at han havde brugt doping bl.a. under Tour de France 1996.
"Sejren" i Tour de France blev grundlagt med en etapesejr på Hautacam. Riis var i den gule trøje, men både kunne og turde angribe. Efter flere gange at have rykket kraftigt og set at flere af de store navne havde problemer, satte Riis det afgørende ryk ind på et meget stejlt sted, og kun Richard Virenque, Laurent Dufaux og Laurent Brochard var i stand til at følge med et kort stykke tid. Miguel Indurain, Jevgenij Berzin og Abraham Olano blev omgående sat, og i følgeskab med Jan Ullrich tabte de lynhurtigt 45 sekunder. Dufaux, Virenque og Brochard var ikke i stand til at holde hjul på Riis, og snart var Riis i ensom majestæt på vej op mod målet på Hautacam. Dagen efter, på etapen til Pamplona, hjalp Riis Jan Ullrich frem til en samlet 2. plads ved at distancere feltet med over 8 min. Undervejs kørte Tony Rominger efter sigende frem til sin løbsdirektør og bad ham om at kontakte Goodefrot (direktør for Deutsche Telecom) for at få Riis til at sætte tempoet ned, så de ikke blev gjort helt til grin.[Kilde mangler] Riis vandt ikke etapen, men blev numer to efter Dufaux og med Virenque som tredje og Jan Ullrich som fjerde. I Pamplona gik Riis ind på scenen for at være med til at hylde Indurain, der naturligt nok havde håbet på at kunne vinde i sin hjemby. Denne handling var med til at sætte en streg under den illusion af fairplay og sportmanship, som Riis prøvede at udstråle gennem hele sin karriere. En illusion, som bristede i 2007, da han indrømmede dopingmisbrug.
Ugen før Tour de France startede i 1996, vandt Riis Danmarksmesterskabet i landevejscykling.
I 1997 vandt Riis forårsklassikeren Amstel Gold Race, da han kørte solo de sidste mange kilometer ind til mål. I 1997-udgaven af Tour de France forventede han igen at vinde, men det blev i stedet hans unge tyske holdkammerat Jan Ullrich fra Team Telekom, som fik den samlede sejr, mens Riis blev nummer 7. Den primære årsag til, at det ikke gik som forventet var, at han pådrog sig et maveonde, formentlig som følge af en fejlmedicinering i forbindelse med en infektion.
I 1998 skulle Riis køre som hjælperytter for Jan Ullrich, som ville genvinde sejren fra 1997. Det endte dog med at Marco Pantani tog sejren, og Riis sluttede på en samlet 11. plads. Touren dette år er også blevet døbt "Skandale Touren". Festina holdet blev udelukket grundet doping, og man så Riis i rollen som 'patron de peleton', altså ham der var forbindelsesleddet mellem rytterne og løbsledelsen. I parentes bemærket udtalte Laurent Jalabert sig i meget hårde vendinger om den rolle, Riis havde. Touren det år blev afgjort på Col du Galibier, hvor Marco Pantani kørte Ullrich sønder og sammen, selvom Riis forsøgte at hjælpe ham så godt han kunne.
På vej til starten på anden etape af Schweiz Rundt i 1999 ramte Riis en kantsten, og styrtede. Efterfølgende fik han skader på albue og knæ, hvilket medførte at han aldrig blev i stand til at genoptage sin karriere. Han traf beslutningen om at opgive sin karriere i foråret 2000.
[redigér] Karriere som holdejer
Efter at have opgivet sin karriere i foråret 2000, startede Riss på en ny fase i sit liv, da han i de følgende år opbyggede det første danske cykelhold i Tour de France. Først med sponsorer fra Jack & Jones, senere CSC/Worldonline, herefter CSC/Tiscali - og nu blot CSC som hovedsponsor. CSC har dog meldt ud at de trækker sig som hovedsponsor og derfor hedder holdet pt. Team CSC/Saxo Bank, da Saxo Bank overtager rollen som hovedsponsor efter 2008 sæsonen. Der ud over er der en række mindre sponsorer, deriblandt Alm. Brand, Skoda og Cervélo. Det lykkedes holdet at vinde protouren både 2007 og 2008.
[redigér] Doping
Trods mistanker nægtede Bjarne Riis at indrømme sit dopingmisbrug; her er bare et lille udpluk af de svar, han gav i interviews på spørgsmålet, om han brugte doping;[2]
"Naturligvis har jeg ikke taget doping, og jeg tager afstand til alt, som hedder doping, det ligger klart og fast"
"Selvfølgelig er jeg ikke det"
"Nej, jeg har aldrig brugt EPO, så hold da op for f... pokker"
"Jeg har aldrig været dopet"
Team Telekoms tidligere massør, Jef D'Hont 25. marts 2007 siger til belgisk tv, at Riis i 1996 var dopet med EPO. Beskyldningerne bliver siden fulgt op i bogen »En massørs bekendelser«, hvor Jef D'Hont skriver om Riis at: »Hans blod var som slimet sirup. Så tykt, at han hvert øjeblik kunne dø af hjertestop.« Flere af Riis' hjælperyttere fra tiden i Team Telekom indrømmer 24. maj 2007 brug af doping. Både Erik Zabel, Rolf Aldag og Brian Holm indrømmer, at de brugte EPO i 1996, hvor Riis vandt Tour de France. Han blev efter dette udsat for et massivt pres fra medierne som ville have et svar. Den følgende dag 25. maj 2007 indkaldte Riis og Team CSC til et pressemøde omkring doping hos Team Telekom i Kongens Lyngby.[3] Her indrømmede han blankt at have anvendt doping i perioden 1993-1998. Efter eget udsagn købte og indtog han EPO, kortison og væksthormoner på egen hånd [4] [5] Det fik en blandet modtagelse i pressen, og kulturministeren, Brian Mikkelsen, sagde samme dag at det var "uetiske og amoralske handlinger". Indrømmelsen fik 31. maj 2007 Kanonudvalget til at fjerne Riis fra Danmarks eliteidrætskanon.[6] En ekstern kommission, som undersøgte University Clinic Freiburgs indblanding i doping, kom frem til, at det var højst sandsynligt, at Team Telekom og dets efterfølger T-Mobile var indblandet i systematisk doping i over ti år. [7] Så Riis' udsagn, om at han tog doping "på egen hånd", er formentlig usand.
Den olympiske mester Pascal Richard hævdede i 1997, at Riis under et træningsophold på Lanzarote havde aflagt en positiv doping-test. Riis selv kommenterede påstanden med, at han aldrig var blevet testet positiv. I cykelkredse fik Riis kaldenavn "Monsieur 60%", en hentydning til at han ofte havde et hæmatokritniveau på 60% og dermed betydeligt over det normale niveau. Bloddopingmidlet EPO øger antallet af røde blodlegemer og dermed hæmatokritniveauet, men har kun været direkte påviselig efter 2000.
[redigér] Litteratur
- Drømmeholdet : Historien om CSC / Lars Werge. - Ekstrabladets Forlag, 2005. 328 sider
- På den store klinge : Tour de France 1996 / Lasse Ellegaard & Henrik Jul Hansen. - ISBN 87-7514-030-6, 1996. 231 sider. - ISBN 87-7514-030-6
- Ørnen fra Herning : bogen om Bjarne Riis / Jørn Mader, med forord af Jørgen Leth, og efterskrift af Laurent Fignon. - Hans Reitzel, 1995. 153 sider. - ISBN 87-412-2850-2
[redigér] Eksterne henvisninger
Commons har flere billeder relaterede til Bjarne Riis
[redigér] Kilder
- ↑ [1] B.T. Kongens fald - 21. november 2006
- ↑ Bjarne Riis på Youtube
- ↑ Der Spiegel: Der Leitwolf stolpert hinterher, 24. maj 2007
- ↑ Berlingske Tidende: Riis: Jeg brugte epo, 25. maj 2007
- ↑ Danmarks Radio: [2], 25. maj 2007
- ↑ Riis slettes i dansk idrætskanon - TV2 Sporten
- ↑ [3] 20. marts 2008
|
|||||
|
|||||||
