Bjarne Riis
| Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
| Bjarne Riis. | ||
| Personlig information | ||
|---|---|---|
| Navn | Bjarne Lykkegård Riis | |
| Kælenavn | Ørnen fra Herning | |
| Født | 3. april 1964 (49 år) | |
| Land | ||
| Højde | 186 cm | |
| Holdinformation | ||
| Hold | Team Saxo-Tinkoff | |
| Disciplin | Landevejscykling | |
| Rolle | Sportsdirektør | |
| Ryttertype | All-rounder | |
| Amatørhold | ||
| Randers Cykleklub af 1910 Herning Cykle Klub |
||
| Professionelle hold | ||
| 1986 1987 1988 1989–1991 1992–1993 1994–1995 1996–1999 |
Roland Lucas Toshiba Castorama Ceramiche Ariostea Gewiss-Ballan Telekom |
|
| Holdtræner | ||
| 1999– | Team Saxo-Tinkoff | |
| Store sejre | ||
| 1989 Giro d'Italia, 9. etape 1992 DM i landevejscykling 1993 Giro d'Italia, 7. etape 1993 Tour de France, 7. etape 1994 Tour de France, 13. etape 1995 DM i landevejscykling 1995 Post Danmark Rundt samt førsteplads på 3B etapen 1996 DM i landevejscykling og førsteplads på en enkelstart 1996 Tour de France, samt 9. og 16. etaper 1996 Coppa Sabatini 1997 Amstel Gold Race |
||
| Portal:Cykling | ||
Bjarne Lykkegård Riis (født 3. april 1964 i Herning) er tidligere dansk cykelrytter. Han ejer det danske cykelhold Team Saxo-Tinkoff gennem selskabet Riis Cycling A/S.
Riis er far til seks drenge. To er fra et tidligere ægteskab med Mette Nybo Riis. De fire har han sammen med den tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup.[1]
Riis erkendte i maj 2007, at han havde benyttet doping og blev af Tour de France-sociététet slettet fra den officielle vinderliste. I juli 2008 kom han tilbage på vinderlisten, men med tilføjelser om, at han havde brugt doping til at opnå sejren.
Riis har tilnavnet Ørnen fra Herning.
Indholdsfortegnelse |
Cykelkarriere [redigér]
Karriere som cykelrytter [redigér]
Bjarne Riis begyndte at cykle i Randers Cykleklub af 1910 (RC 1910) og kom senere til Herning Cykle Klub. Han viste stort talent og blev uofficiel drenge-verdensmester. Han fik et dansk mesterskab i holdløb; hans bedste resultat i amatørkarrieren. I midten af 80'erne kørte han og barndomsvennen Per Pedersen til Luxembourgi en rød Ford Taunus Stationcar for at blive professionel. De første mange år var hårde og lønnen lav. I vintermånederne supplerede Riis indtægten som hjælperytter med et arbejde som postbud i Luxemburg, og i 1988 hos Toshiba var han tæt på at tage hjem til Herning.[2]
I 1992 fik Rolf Sørensen Bjarne Riis over på det italienske hold Ceramiche Ariostea med Giancarlo Ferretti som sportsdirektør.
Bjarne Riis' navn kom første gang på alle danskernes læber, da han på Tour de France i 1993 vandt etapen Châlons-sur-Marne. Han erobrede også den prikkede bjergtrøje, men måtte aflevere den næste dag. Riis blev nummer fem i det samlede klassement. Det var det bedste danske resultat nogensinde. Den tidligere rekord tilhørte Leif Mortensen, der nåede en samlet sjetteplads. Det var også dette år Riis startede med at anvende doping og som han selv har indrømmede 2007 stod på frem til 1998.
I 1994 blev Bjarne Riis syg midt under Tour de France; han tabte mange minutter på en bjergetape. Han vandt etape senere i løbet efter et udbrud på flad vej. Bjarne Riis kørte solo ca. 30 km og vandt med få sekunder. Han blev nummer 14 i årets Tour.
I 1995 var Bjarne Riis den første dansker, som kom på podiet i Paris, da han sikrede sig en samlet tredjeplads efter den femdobbelte vinder Miguel Indurain. Det var i denne Tour, at han lagde grunden til førstepladsen i 1996: dels ved at finde opskriften på, hvordan Indurain kunne slås, dels ved at komme først på en etape i Albi.
Bjarne Riis' største triumf var, da han kom på førstepladsen i Tour de France i 1996. Det anses for den største præstation inden for dansk cykelsport. Der var mistanke om, at sejren blev vundet ved hjælp af doping. Det viste sig at være rigtigt, da Bjarne Riis 25. maj 2007 omsider indrømmede, at han havde brugt doping under Tour de France 1996.
Førstepladsen i Tour de France blev sikret med en førsteplads på etapen på Hautacam. Riis var i den gule trøje og meget offensiv i sin kørsel. Efter flere gange at have rykket kraftigt og set flere af de store navne have problemer, satte Riis det afgørende ryk ind på et meget stejlt stigning, og kun Richard Virenque, Laurent Dufaux og Laurent Brochard var i stand til at følge med et kort stykke tid. Miguel Indurain, Jevgenij Berzin og Abraham Olano blev omgående overhalet, og sammen med Jan Ullrich tabte de hurtigt 45 sekunder. Dufaux, Virenque og Brochard var ikke i stand til at holde hjul på Riis, og snart var Riis alene på vej op mod målet på Hautacam. Dagen efter på etapen til Pamplona hjalp Riis Jan Ullrich til en samlet 2. plads ved at distancere feltet med over otte min. Riis vandt ikke etapen, men blev nummer to efter Dufaux og Virenque og Jan Ullrich. I Pamplona gik Riis på scenen for at være med til at hylde Indurain, der naturligt nok havde håbet på at kunne vinde i sin hjemby.
Ugen før Tour de France i 1996, vandt Riis førstepladsen i Danmarksmesterskabet i landevejscykling.
I 1997 vandt Riis forårsklassikeren Amstel Gold Race, da han kørte solo de sidste mange kilometer. I 1997-udgaven af Tour de France var han igen kaptajn, men hans unge tyske holdkammerat Jan Ullrich fra Team Telekom fik den samlede sejr. Riis blev nummer syv.
I 1998 skulle Riis køre som kaptajn sammen med Jan Ullrich. Det endte med at Marco Pantani tog sejren, og Riis sluttede på en samlet 11. plads. Touren dette år er også blevet døbt "Skandale-touren". Festina holdet blev udelukket grundet doping, og Riis var 'patron de peleton', forbindelsesleddet mellem rytterne og løbsledelsen. Touren det år blev afgjort på Col du Galibier, hvor Marco Pantani besejrede Ullrich.
Lige før anden etape af Schweiz Rundt i 1999 ramte Riis en kantsten og styrtede. Han fik skader på albue og knæ. Det medførte at han opgav sin karriere i foråret 2000.
Karriere som holdejer [redigér]
I de næste år opbyggede han det første danske cykelhold i Tour de France. Først med sponsorer fra Jack & Jones, senere CSC/Worldonline, herefter CSC/Tiscali og derefter blot CSC som hovedsponsor. I 2009 og 2010 hed holdet Team Saxo Bank. Saxo Bank meldte den 8. januar ud at de ville stoppe sponsoratet. Men kort efter Tour De France meldte de ud af de alligevel fortsatte sponsoratet. Så Saxo Bank fortsætter som sponser i 2011 med amerikanske Sungard der bliver ny sponsor. Holdet kommer i 2011 til at hedde; Saxo Bank Sungard Professional Cycling Team
Riis' hold vandt protouren i både 2007 og 2008, og holdkaptajnen Carlos Sastre vandt Tour de France i 2008. I 2009 blev den nye holdkaptajn Andy Schleck nummer to i løbet, en bedrift han gentog i 2010.
Doping [redigér]
Trods mistanker nægtede Bjarne Riis længe at indrømme sit dopingmisbrug;[3]
Team Telekoms tidligere massør, Jef D'Hont 25. marts 2007 sagde til belgisk tv, at Riis i 1996 var dopet med EPO. Beskyldningerne bliver siden fulgt op i bogen »En massørs bekendelser«, hvori Jef D'Hont skriver om Riis at: »Hans blod var som slimet sirup. Så tykt, at han hvert øjeblik kunne dø af hjertestop.« Flere af Riis' hjælperyttere fra tiden i Team Telekom indrømmer 24. maj 2007 brug af doping. Både Erik Zabel, Rolf Aldag og Brian Holm indrømmer, at de brugte EPO i 1996, hvor Riis vandt Tour de France. Han blev efter dette udsat for et massivt pres fra medierne som ville have et svar. Den følgende dag 25. maj 2007 indkaldte Riis og Team CSC til et pressemøde.[4] Her indrømmede han blankt at have anvendt doping i perioden 1993-1998. Efter eget udsagn købte og indtog han EPO, kortison og væksthormoner på egen hånd [5] [6] Det fik en blandet modtagelse i pressen, og kulturministeren, Brian Mikkelsen, sagde samme dag at det var "uetiske og amoralske handlinger". Indrømmelsen fik 31. maj 2007 Kanonudvalget til at fjerne Riis fra Danmarks eliteidrætskanon.[7] En ekstern kommission, som undersøgte University Clinic Freiburgs indblanding i doping, kom frem til, at det var højst sandsynligt, at Team Telekom og dets efterfølger T-Mobile var indblandet i systematisk doping i over ti år.[8] Også ryttere fra Riis' cykelhold har været sat i forbindelse med doping. Bo Hamburger blev suspenderet fra Riis' hold på grund af doping-anklager. Tyler Hamilton modtog en dopingdom umiddelbart efter af være skiftet fra Riis' hold. Ivan Basso blev taget ud af Tour de France 2006 efter anklager om involvering med den spanske læge, Eufemiano Fuentes. Også Fränk Schleck har i sin tid hos Riis været sat i forbindelse med Dr. Fuentes. Og Riis' holdkaptajn, Alberto Contador, blev i februar 2012 idømt to års karantæne for et tilfælde af doping under Tour de France 2010, nogle måneder før Contador blev ansat på Riis' hold.
Litteratur [redigér]
- Drømmeholdet : Historien om CSC / Lars Werge. – Ekstrabladets Forlag, 2005. 328 sider
- På den store klinge : Tour de France 1996 / Lasse Ellegaard & Henrik Jul Hansen. – ISBN 87-7514-030-6, 1996. 231 sider. – ISBN 87-7514-030-6
- Ørnen fra Herning : bogen om Bjarne Riis / Jørn Mader, med forord af Jørgen Leth, og efterskrift af Laurent Fignon. – Hans Reitzel, 1995. 153 sider. – ISBN 87-412-2850-2
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bjarne Riis
Kilder [redigér]
- ↑ "Bjarne Riis fik søn nummer seks", jp.dk, 2010-11-02.
- ↑ "Kongens fald", B.T., 2006-11-21.
- ↑ Bjarne Riis på Youtube
- ↑ Der Spiegel: Der Leitwolf stolpert hinterher, 24. maj 2007
- ↑ Berlingske Tidende: Riis: Jeg brugte epo, 25. maj 2007
- ↑ Danmarks Radio: 25. maj 2007
- ↑ Riis slettes i dansk idrætskanon – TV2 Sporten
- ↑ 20. marts 2008
| Wikiquote har citater relateret til: |
| Foregående: | Årets sportsnavn 1996 |
Efterfølgende: |
| Mette Jacobsen | Wilson Kipketer |
|
|||||
|
|||||||
|
|||||||