Bjerg-Rørhvene
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Bjerg-Rørhvene (Calamagrostis epigejos).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Calamagrostis epigejos (L.) Roth, 1788 |
|||||||||||||||
|
|
Bjerg-Rørhvene (Calamagrostis epigejos) er en flerårig græsart med en tueformet og senere tæppedannende vækst. Bladene er buet overhængende, smalle og ru. Begge bladsider er ensartet grågrønne. Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder blomsterne siddende samlet for enden af særlige stængler i store, endestillede toppe med korte sidegrene og mange småaks. De enkelte blomster er ufuldkomne og reducerede. Frugterne er nødder, som er beskyttet af et dækblad med stiv stak.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Planten danner lange udløbere og hver klon kan dække store arealer.
- Størrelse
0,75 x 0,50 m (75 x 50 cm/år), heri dog ikke medregnet skud og blade fra udløberne.
- Hjemsted
| Bjerg-Rørhvene | |||||
| L = 5 | T = 5 | K = 4 | F = 4 | R = 8 | N = 3 |
Arten er udbredt fra Syd- og Centralafrika over Mellemøsten til Centralasien, Sibirien og Østasien samt det meste af Europa. Den er naturaliseret i Nordamerika. I Danmark er den ret almindelig på heder, klitter, strandoverdrev og i lyse krat og skove. Arten er således knyttet til tørre eller let fugtige steder. I Grøftemosen, som ligger i Gribsø-området findes arten sammen med bl.a. Almindelig Blåbær, Almindelig Blåtop, Almindelig Skovstjerne, Almindelig Star, Almindelig Tranebær, Dun-Birk, Dusk-Fredløs, Eng-Rørhvene, Hunde-Hvene, Kær-Svovlrod, Lyse-Siv, Mose-Bølle, Næb-Star, Smalbladet Kæruld, Tormentil og Tue-Kæruld[1]
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
