Blåmejse
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Blåmejsen (Parus caeruleus) kendes fra Musvitten
på den blå isse og den sorte streg gennem øjet. |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Parus caeruleus Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Blåmejsen (Cyanistes caeruleus, tidligere Parus caeruleus)
Er en art af familien af Mejse (Paridae). er en lille meget almindelig mejse i Danmark. Den bliver omkring 11,5 cm. Har et kraftigt kort næb og er en smule mindre end musvitten. Den lille fugl er let at genkende med sin blå og gule fjerdragt, og findes i Centraleuropa og Nordeuropa.
Blåmejsens fortrukne levesteder er løvfældende- og blandede skove, man møder dem dog sjældent i nåleskove.
Blåmejsen er også almindelig i parker, haver og krat. Har man sat foderbræt op vil blåmejsen være en af de flittigste gæster året rundt, Her spiser den mest fedt og nødder. Den kan ikke klare at spise store frø, fordi dens næb er så spinkelt og tyndt. Blåmejsen hamstrer ikke som de fleste andre mejser – bortset fra musvitten.
Udover Europa, er den tilstede i nogle tilstødende områder i Asien, i Nordafrika og på De Kanariske Øer. Bestanden på De Kanariske Øer er ofte betragtes som en selvstændig art (den Afrikanske Blåmejse, Cyanistes teneriffae).
Blåmejsens foretrukne føde, om sommeren hovedsageligt insekter og edderkopper og larver.[1] Udenfor yngletiden øges betydningen af frø og anden plante-baseret kost f.eks. fra bøge- og birketræer, under fourageringen er Blåmejse afhængig af deres færdigheder, at kunne klamrer sig til den yderste grene og hængende på hovedet, på udkig efter mad.
Den bygger oftes reder i hule træ , og redekasser. De primære konkurrenter til reder og søger føde er noget større Musvit.
Særdeles aggressiv fugl. Rækker man hånden hen til en rugende fugl puster den sig op og hugger ud efter fingeren.
Blåmejsen yngler i huller – gerne redekasser. De kan få op til 17-18 æg i et enkelt kuld. Ungerne fodres af begge forældre med små insekter, indtil de er store nok til at forlade reden.
Indholdsfortegnelse |
Udseende og kendetegn[redigér]
Blåmejsen har en kropslænge på næsten tolv centimeter, noget mindre end Musvitten. Med det lyseblå parti i nakken, over issen og den sorte stribe gennem øjet, er der ingen forvekslings muligheder i Centraleuropa, da ingen anden sangfugl ligner blåmejsen. Det mørkebrune næb er kort sammenlignet med beslægtede arter. Irisen er brun, fødderne er mørkegrå og har grå kløer.
Redekasse[redigér]
Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt. Gamle og syge træer fældes og fjernes og dermed forsvinder de naturlige huller og sprækker, som unge træer og buske mangler.
Man kan afhjælpe fuglenes "bolignød" ved at købe eller bygge en redekasse efter følgende dimensioner.[2]
| Art | Kassens højde fra lågets underkant til kassens underkant (cm) | Dybde fra flyvehullets nedre kant til kassens underkant (cm) | Bundens indvendige min. mål bredde x dybde (cm) | Flyvehullets diameter (cm) | Kassens min. højde over jorden (m) |
|---|---|---|---|---|---|
| Blåmejse | 30 | 22 | 10x15 (evt. 10x10) |
2,8 | 1,5 |
Fodnoter[redigér]
- ↑ Begynderhaven – Haven på nettet om Blåmejse
- ↑ http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=63&Itemid Dansk Ornitologisk Forening.
Kilder og henvisninger[redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Blåmejse
- DOF's beskrivelse af Blåmejsen.
- Tommy Dybbro og Henning Anton: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 232.
