Blåmejse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Blåmejse ?
Blåmejsen kendes fra Musvitten på den blå isse og den sorte streg gennem øjet.
Blåmejsen kendes fra Musvitten på den
blå isse og den sorte streg gennem øjet.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Paridae (Mejser)
Slægt: Cyanistes
Art: C. caeruleus
Videnskabeligt artsnavn
Cyanistes caeruleus
(Linnaeus 1758)
Synonymer
Parus caeruleus

Blåmejsen (Cyanistes caeruleus) er en fugleart i familien mejser (Paridae), der findes i det meste af Europa. Arten er en lille mejse, der er let kendelig på sin blå og gule fjerdragt og meget almindelig i Danmark.

Udseende og kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Blåmejsen har en kropslængde på cirka 11,5 centimeter, noget mindre end musvitten. Med det lyseblå parti i nakken og over issen samt den sorte stribe gennem øjet, er der ingen forvekslingsmuligheder, da ingen anden dansk sangfugl ligner blåmejsen. Det mørkebrune næb er kort sammenlignet med beslægtede arter. Iris er brun, fødderne mørkegrå og kløerne grå.

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Blåmejsens foretrukne levested er løvfældende- og blandede skove, man møder den dog også sjældent i nåleskove. Den er ligeledes almindelig i parker, haver og krat. Har man foderbræt i sin have, vil blåmejsen være en af de flittigste gæster året rundt.

Udover Europa er blåmejsen udbredt i visse tilstødende områder i Asien, Nordafrika og på de Kanariske Øer. Bestanden på de Kanariske Øer betragtes dog ofte som en selvstændig art, kanarisk blåmejse (Cyanistes teneriffae).

Føde[redigér | redigér wikikode]

Blåmejsens foretrukne føde om sommeren er hovedsageligt insekter (især deres larver) og edderkopper.[1] Udenfor yngletiden øges betydningen af frø og anden plantebaseret kost f.eks. fra bøge- og birketræer. Under fourageringen er blåmejsen afhængig af dens akrobatiske færdigheder, nemlig at kunne klamre sig til de yderste grene, ofte hængende på hovedet, på jagt efter mad.

På foderbrættet tager den mest fedt og nødder. Den kan ikke klare store frø, fordi dens næb er for spinkelt og tyndt. Blåmejsen hamstrer ligesom musvitten ikke, hvilket ellers ses hos de fleste andre mejser.

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Blåmejsen bygger oftest rede i hule træer, men kan også yngle i redekasser. Her lægges normalt 6-12 æg, sjældent op til 16, i hvert kuld. Ungerne fodres med små insektlarver af begge forældrefugle. Efter cirka 18 dage er de store nok til at forlade reden. Artens primære konkurrent til redested og føde er den noget større musvit.

Blåmejsen kan være meget aggressiv ved reden. Rækker man hånden hen til en rugende fugl puster den sig op og hugger ud efter fingeren.

Redekasse[redigér | redigér wikikode]

Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt. Gamle og syge træer fældes og fjernes, og dermed forsvinder de naturlige huller og sprækker, som unge træer og buske mangler.

Man kan afhjælpe fuglenes "bolignød" ved at købe eller bygge en redekasse efter følgende dimensioner.[2]

Art Kassens højde fra lågets underkant til kassens underkant (cm) Dybde fra flyvehullets nedre kant til kassens underkant (cm) Bundens indvendige min. mål bredde x dybde (cm) Flyvehullets diameter (cm) Kassens min. højde over jorden (m)
Blåmejse 30 22 10x15
(evt. 10x10)
2,8 1,5

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: