Blødersagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Blødersagen begyndte i 1980'erne, hvor 90 blødere (med sygdommen hæmofili) blev smittet med HIV-virus som følge af, at de livsnødvendige blodpræparater, de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere screenet og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus.

Bløderne anlagde sag ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret, men sagen blev udsat 30 gange fra 1978 til den begyndte i Østre Landsret i 1984.

Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de involverede medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen og indenrigsministeren Britta Schall Holberg blev dømt skyldige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendig viden var til stede, så skandalen kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket pressen borede i. Retssagens endte med, at de anklagede blev frikendt for de fleste anklager, men der faldt flere påtaler, lige som enkelte anklager ikke kunne afvises.

Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav folketinget en officiel beklagelse.

Sagen har været behandlet i dokumentaren "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]