Blagoevgrad (provins)
Blagoevgrad er en af de 28 provinser i Bulgarien, beliggende i landets sydvestligste hjørne, på grænsen til Bulgariens nabolande Grækenland og Makedonien. Provinsen har et areal på 6.449,5 kvadratkilometer, hvilket gør den til den arealmæssigt tredjestørste i landet, og et indbyggertal (pr. 2009) på 368.840.[1]
Blagoevgrads hovedstad er byen Blagoevgrad, der også er provinsens største by. Af andre store byer kan nævnes Petritj, Sandanski og Gotse Deltjev. I provinsen ligger desuden en række af Bulgariens højeste bjerge, idet Rila-bjergkæden skærer sig igennem provinsen.
Referencer
- ^ (bulgarsk) "Population Chart as of 15 March 2009". Hentet 2010-10-20.
Spire Denne artikel om Bulgariens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |