Bleggul Kløver
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Bleggul Kløver (Trifolium ochroleucum).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Bleggul Kløver (Trifolium ochroleucum) er en staude med en busket vækst og lysegule blomsterhoveder. Planten er tørketålende og rigt blomstrende, og derfor bruges den af og til i stenbede eller tørre blomsterenge.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karakteristika
[redigér] Beskrivelse
Bleggul Kløver er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende, busket vækst. Skuddene udspringer af den forveddede rodhals, og de er forholdsvis tynde, runde i tværsnit og behåret i totter. Bladene sidder spredt, og de er trekoblede med lancetformede småblade og hel til svagt tandet rand. Begge bladsider er friskgrønne og dækket af silkefine hår. Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, ægformede eller næsten cylindriske hoveder. De enkelte blomster er uregelmæssige (typiske ærteblomster) med lysegule kronblade. Frugterne er ægformede bælge med nogle få, små frø.
[redigér] Ikke-synlige træk
Rodsystemet består ag en dybtgående pælerod med mange, kraftige siderødder. Planten har samliv med knoldbakterier, som skaffer den tilgængeligt kvælstof.
[redigér] Størrelse
0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år)
[redigér] Hjemsted
| Bleggul Kløver | |||||
| L = 7 | T = 7 | K = 4 | F = 4 | R = 8 | N = 2 |
Bleggul Kløver hører hjemme i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det østlige og sydvestlige Europa. Den foretrækker halvskyggede eller solåbne voksesteder med en varm, tør og kalkrig jord, som er næringsfattig. Derfor findes den mest i steppelignende bevoksninger og på tørre, græssede enge. Naturreservatet Fânaţul de la Glodeni dækker samlet 6 ha, der holdes slået til høslæt. Området danner østsiden af bakkedraget Glodeni, som ligger ca. 2 km fra jerbanestationen Rateş-Cuza i Vaslui amt, Rumænien. I dette lysåbne, steppeprægede område vokser arten sammen med bl.a. Achillea pannonica (en art af Røllike), Almindelig Draphavre, Almindelig Fjergræs, Almindelig Kællingetand, Almindelig Slangehoved, Almindelig Svalerod, Almindelig Voldtimian, Asiatisk Singrøn, Bakke-Jordbær, Bjerg-Kobjælde, Bjerg-Læbeløs, Bleg Kongelys, Bugtet Kløver, Cypres-Vortemælk, Dianthus capitatus (en art af Nellike), Dusk-Salvie, Duskhyacint, Dværg-Kirsebær, Dværg-Mandel, Echium russicum (en art af Slangehoved), Eng-Guldstjerne, Eng-Salvie, Farve-Gåseurt, Farve-Visse, Festuca valesiaca (en art af Svingel), Foder-Esparsette, Fransk Rose, Grenet Edderkopurt, Græsbladet Iris, Gul Hør, Gul Løg, Gul Reseda, Gul Skabiose, Gul Snerre, Have-Malurt, Håret Flitteraks, Kandelaber-Kongelys, Kinajute, Knold-Fladbælg, Knoldet Mjødurt, Lav Iris, Liden Skjaller, Lille Voksurt, Lucerne, Læge-Jernurt, Mark-Stenkløver, Nikkende Kobjælde, Opret Kobjælde, Pile-Alant, Prikbladet Perikon, Rank Potentil, Småblomstret Salvie, Sommer-Adonis, Sommer-Anemone, Stor Knopurt, Storblomstret Brunelle, Sværd-Alant, Sølv-Potentil, Thymus pannonicus (en art af Timian), Tysk Poppelrose, Vår-Adonis og Ædel-Kortlæbe[1]
[redigér] Noter
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
