Anæmi

Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.

Anæmi er en reduktion i massen af blodets røde celler og dermed den iltbærende kapacitet. Da blodvolumen holdes tilnærmelsesvis konstant medfører anæmi et fald i koncentrationen af hæmoglobin eller erytrocytter. Hvad der regnes for anæmi afhænger af det enkelte laboratoriums normalværdier, men ét eksempel kunne være et blodhæmoglobin-niveau mindre end 8,2 mmol/l. Næsten 1,62 milliarder mennesker verden over lider af anæmi, hvilket svarer til 24,8% af jordens befolkning.^[1]

Årsager til anæmi[redigér | rediger kildetekst]

Anæmi kan skyldes nedsat produktion af erytrocytter eller øget destruktion af samme. Derudover kan blodtab være en medvirkende faktor.

Anæmi som følge af nedsat produktion af erytrocytter

Mikrocytære
- Jernmangel
- Sideroblast
- Thalassæmi
- Kronisk inflammation
- Malignitet
Makrocytære
- B12 mangel (perniciøs anæmi)
- Folinsyremangel
Normocytære
- Sekundært til underliggende sygdom
- Knoglemarvssygdomme

Anæmi som følge af øget destruktion af erytrocytter

Hæmolytisk anæmi

Det korresponderende adjektiv, "anæmisk", bruges tillige i overført betydning om den eller det, der anses for manglende livskraft og styrke. Fx betyder "hans vers er anæmiske", at pågældende vers mangler kraft og fylde.