Kangerlussuaq

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bluie West Eight)
Gå til: navigation, søg
Kangerlussuaq (Grønland   )
Blue pog.svg
Kangerlussuaq
Placering på Grønland.
Centrum i bygden (Myers Avenue) med kirken og kongrescenter
Panoramabillede af Kangerlussuaq taget fra Blackridge i 2003.
Skilt i byen som afslører, at der er længere til København end til Nordpolen.

Kangerlussuaq (da. Søndre Strømfjord) er en bygd i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn nær Sisimiut i Sisimiut Kommune.

Kangerlussuaq ligger på højde med Polarcirklen, ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og 30 km fra Indlandsisen.

Fra 1941 til 1992 var Kangerlussuaq hjemsted for den amerikanske militærbase Bluie West Eight, senere kaldt Sondrestrom Air Base (SAB).

I 1960 blev DEW-radarstationerne DYE-2 og DYE-3 oprettet på indlandsisen som en del af flyvarslingssystemet DEW Line, og det blev basens hovedopgave at forsyne disse.

I 197'0erne blev transporten mellem Københavns Lufthavn og Søndre Strømfjord udført af SAS med Douglas DC-8 fly.

Lufthavnen i Søndre Strømfjord var dengang en transitlufthavn, man skulle flyve videre med en civil udgave af S-61-helikopter fra Grønlandsfly. Man kunne ikke købe en flybillet til Søndre Strømfjord. Adgang til den amerikanske base krævede speciel tilladelse.

I 1992 blev DEW-stationerne på indlandsisen lukket, og USAF forlod Søndre Strømfjord.

I dag bor der omkring 500 indbyggere i Kangerlussuaq, hvilket gør Kangerlussuaq til Grønlands største bygd[1]. Kangerlussuaq Lufthavn er den vigtigste lufthavn i Grønland, hvor det er muligt at lande store fly, som f.eks. Airbus 330. Der er flyforbindelser til de større grønlandske byer. Air Greenland har stort set daglig helårsforbindelse til København med en Airbus A330, og i 2007 (og atter i 2008) genoptog SAS sin betjening af ruten i sommerhalvåret. Der flyves nogle gange om ugen med Airbus A319.

Ringe nedbørsmængder og den vindbeskyttede beliggenhed ved enden af fjorden giver gode flyvebetingelser i det ellers hårde arktiske klima med temperaturer under –40º C, men kun lidt sne.

Der er et rigt dyreliv omkring Kangerlussuaq med moskusokser, rensdyr, polarræve, falk, ørne og ravne. Der ses ofte et meget tydeligt nordlys i vinterhalvåret.

Kangerlussuaq har havn med sommersejlads til de vestgrønlandske byer, hotel, supermarked, svømmehal, børnehave og skole. Området er nu et velbesøgt turistområde for dem, der ønsker at opleve den grønlandske natur.

De mange veje fra militærtiden gør, at man til fods, hest, cykel eller bil kan færdes i et stort område omkring lufthavnen og ud til et udsigtspunkt ved Russelgletscheren nær indlandsisen.

En 18 hullers golfbane drevet af Dansk Golf Union kaldet "Sondie Artic Desert" i Kangerlussuaq har bestået siden 1986 - på en sandslette, hvor man spiller på medbragt "græs".

Volkswagen-fabrikken havde i en kort årrække omkring årtusindeskiftet et testområde på indlandsisen, men anlægget måtte opgives, da det viste sig vanskeligere og dyrere end forventet at holde det i drift.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Moskusoksen Willie

Moskusoksen Willie var en af de moskusokser Christian Vibe i 1960erne flyttede fra Østgrønland til Kangerlussuaq. Moskusoksen var ikke bange for mennesker og var flere gange på landingsbanen. Han blev slæbt væk, men kom næste dag. Da han blev aggressiv over for nogle indbyggere, blev han i 1969 skudt og efterfølgende blev der rejst en mindesten for ham.[2]

[redigér] Trivia

  • Kangerlussuaq har to dagligvarebutikker: Pilersuisoq og »Butiken«, og som sælger alt fra mad og drikkevarer til tøj.

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Noter



Koordinater: 67° 0′ 37″ N, 50° 41′ 24″ V

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog