Bogtryk
Bogtrykkerkunsten er en fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en bogtrykmaskine.
[redigér] Historie
Bogtrykkerkunsten blev først udviklet i Kina, hvor bloktryk med træ var i brug i 500-tallet. I 1040 udviklede opfinderen Pi Sheng løse typer i træ, og to århundreder senere blev der lavet metaltyper i Korea. Udbredelsen af trykkekunsten førte til at kinesiske biblioteker indeholdt titusinder af værker, mens bøger fortsat var en mangelvare i Europa.
Kendskabet til bogtrykkerkunsten bevægede sig vestpå, igennem Indien og Arabien til Europa, men alligevel var man nødt til at genopfinde de løse typer i Europa. Det gjorde Johann Gutenberg i 1440 og brugte dem til trykning med en vinpresse. De tidligst trykte bøger kaldes inkunabler. Opfindelsen har meget af æren for den europæiske overgang fra middelalder til oplysningstiden.
I Danmark indførte den tyske bogtrykker Johann Snell bogtrykkerkunsten, da han i 1482 åbnede sin forretning i Odense. Der skulle gå 13 år før Gotfred af Ghemen trykte den første bog i Danmark og på dansk: Den danske Rimkrønike. Mod slutningen af 1700-tallet kom en bølge af nye opfindelser inden for trykningen som litografi.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bogtryk
 |
Stub Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
