Boksning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. mar. 2015, 10:45 af Cgt (diskussion | bidrag) Cgt (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 93.167.224.10 (diskussion | bidrag))
Denne artikel omhandler en sportsgren. Opslagsordet har også en anden betydning, se Boksning (bog).
Boksning
Fokus Hænder
Kontaktgrad Hovedet og overkrop forfra og på siderne (flankerne)
Stammer fra Egypten Egypten
Skaber -
Ophav -
Efterfølger Ingen
Olympisk sport Ja

Boksning er en ca. 5000 år gammel kampsport. Den er en af sportsgrenene på det olympiske program.

Boksningens begyndelse

Boksning i antikken

Boksning kan spores helt tilbage til det gamle Egypten til omkring år 3.000 f.v.t. Akærologiske fund fra den Minoiske civilisation fra omkring 1.500 f.v.t viser, at der på dette tidspunkt blev afviklet nævekampe.Fra historiens allerførste boksekampe har man ret udførlige referater og beskrivelser. Homer har i Illiaden skrevet referater, f.eks Epeuss sejr over Eurayalus i en kamp i 1184 før Kristi fødsel. Den beskrives i Illiadens 23. bog.[1]

I det antikke Grækenland blev nævekampene udviklet som en kampsport, hvor det var tilladt at slå med næverne i modsætning til brydning, hvor der ikke var tilladt at slå. Boksning i Antikken var dog væsentlig forskellig fra den sport, der i dag er kendt som boksning. Bokserne var nøgne, og næverne beklædt med læderstrimler, på visse tidspunkter tilsyneladende endog beklædt med metalstykker i form af en såkaldt cestus. Kampene var ikke opdelt i omgange, som det er kendt i dag, men fortsatte indtil en bokser var slået ud eller opgav kampen.

Boksningen blev taget med på programmet for de 23. antikke olympiske lege i 688 f.v.t., hvor Onomastos fra Smyrna blev den første olympiske mester indenfor boksesporten.

Romerne lod sig inspirere af grækerne, og var begejstrede for sporten. Romerne overtog den græske variant, men udviklede også kampsporten i forbindelse med gladiatorkampe.

De olympiske lege blev forbudt år 393, og i år 500 blev boksesporten forbudt i Romerriget, da boksningen blev anset som en hån mod Gud, da menneskets ansigt (som jo var skabt i Guds billede) blev beskadigt af sporten. Boksesporten sygnede herefter hen som sport, men levede dog videre som en form for mere eller mindre autoriseret slagsmål.

Boksekamp i 1789 mellem den engelske mester Tom Johnson og Issac Perrins.

Boksningen kom dog tilbage i mere og mere autoriseret form, og i 1700-tallets Europa, og i særdeleshed i England, var kampboksning efterhåndet blevet en populær forlystelse. Boksning i denne periode fandt sted uden handsker (dog var bokserne i øvrigt tækkeligt påklædt), men uden egentlig autoriserede regler. Som en af de første boksere regnes englænderen James Figg, der i 1719 blev engelsk boksemester. På dette tidspunkt begyndte ordet boksning (boxing) at dukke op som betegnelsen for sporten, der hidtil havde været benævnt pugilisme eller nævekamp.[1]

Først i 1743 blev der vedtaget et sæt generelle regler for boksesporten, The London Prize Ring Rules, hvis formål var at beskytte bokserne mod unødig overlast. Indførelsen af reglerne var endvidere medvirkende til at etablere en klar skelnen mellem på den ene side almindelige slagsmål og almen uorden og på den anden side en sportslig kappestrid mellem kombatanter. The London Prize Rules blev afløst af Queensberry Reglementet, der blev indført i 1867 i England, men først i 1892 i USA. Moderne boksning er baseret på Queensberry Reglementet.[1]

Boksning i dag

I den boksning vi kender i dag er to kombattanter (boksere) iført boksehandsker med polstring mødes i en boksering og kæmper mod hinanden i et aftalt antal runder efter vedtagne regler.

Selvom det næsten altid kun er mænd der har bokset mod hinanden er der eksempler på boksekampe med kvindelige boksere helt tilbage i det 18. århundrede. I dag er kvindeboksning en organiseret sportsgren såvel på amatør- som på professionelt plan.

I 1906 blev der indført obligatorisk lægeundersøgelse af kampboksere.[kilde mangler]

Amatørboksning er i nutiden reguleret af det internationale bokseforbund AIBA. Amatørkampe afvikles over 3 omgange af 3 minutter eller over 4 omgange af 2 minutter. I amatørboksning er påbudt beskyttelseshjem fra hovedet og boskehandsker på 10 oz. Professionel boksning er ikke på samme måde reguleret af ét centralt bokseforbund, men reguleres nationalt, hvorfor reglerne for afvikling af professionelle kampe varierer fra land til land, ligesom der også inden for de enkelte lande kan være variationer i reglerne, alt efter hvem der arrangerer boksekampene. Der forefindes et meget betydeligt antal internationale bokseforbund, der sanktionerer "verdensmesterskaber" og andre typer mesterskaber, hvorfor der i dag forefindes et betydeligt antal verdensmestre, "interkontinentale" mestre, europamestre m.v. Professionel boksning afvikles med nøgen overkrop og i officielle titelkampe ofte med handsker, der vejer mellem 8 og 10 oz. En professionel boksekamp er oftest fastsat til mellem 4 og 12 omgange af 3 minutter. Der afvikles dog også kampe med omgange af 2 minutters omgange, typisk 4 eller 6 af disse kortere omgange.

Bokserne er i kamp beskyttet af tandbeskytter og skridtbeskytter. I amatørboksning er det obligatorisk at bokse med beskyttelseshjelm.

Træningen

Man skal træne mange år for at blive en god bokser. Træningen består blandt andet af løb, sjipning, reaktionstræning, balance, Styrketræning, skyggeboksning og sparring. Udover skyggeboksning og sparring bruger man også nogle forskellige redskaber som sandsække, speedbags og double end bag. Typisk 1 måned før en boksekamp trænes der ekstra hårdt 4 – 8 timer om dagen for at opnå bedre kondi og komme ned i vægt, da mange boksere normalt vejer mere end deres vægtklasse tillader. Man ser ofte en stor muskuløs bokser på kun 70 kg og kampvægten opnås hovedsagelig ved fordampning af vand. Dette foregår typisk ved at løbe med en sweater og jakke på eller med sweater og jakke i en sauna.

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger

Nationale bokseorganisationer

internationale bokseorganisationer

Referencer