Bolsjojteatret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Teaterpladsen i Moskva. Quadrigaen over indgangspartiet blev lavet af Peter Clodt von Jürgensburg.
Inden i Bolshoi-teatret

Bolsjojteatret (russisk: Большой театр, Bol'shoy Teatr, Store Teater) opfører teater, opera og ballet i Moskva, Rusland.

Historie

Teatret blev grundlagt i 1776 af Prins Peter Urussov og Michael Maddox. I begyndelsen gav teatret forestillinger i private hjem, men i 1780 erhvervede det Petrovka-teatret og begyndte at producere skuespil og operaer.

Den nuværende bygning blev bygget på Teatralnaya-pladsen i 1825 for at erstatte Petrovka-teatret, som var blevet ødelagt af en brand i 1805. Det nye teater var designet af arkitekten Osip (Joseph) Bove, som også havde bygget det nærtliggende Maly teater i 1824. På det tidspunkt var alle russiske teatre kejserlig ejendom. I Moskva og Skt. Petersborg var der kun to teatre, et til opera og ballet og et andet til tragedier og komedier. Da opera og ballet blev anset for finere end drama, var operaen benævnt "det store teater" (Bolshoi er det russiske ord for "stor" eller "storslået") og dramateatret – "mindre teater" (Maly er det russiske ord for "lille").

Teatret blev indviet den 18. januar 1825. I begyndelsen præsenterede det kun russiske stykker, men i 1840 udvidede man til også at inkludere udlændinges værker. Et brand i 1853 medførte omfattende skader; genopbygningen blev udført af Albert Kavos, søn af Caterino Kavos, en operakomponist, og det genåbnede i 1856. Under 2. verdenskrig blev teatret skadet af bomber men blev hurtigt repareret.

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°45′37″N 37°37′07″Ø / 55.76028°N 37.61861°Ø / 55.76028; 37.61861