Bondecirkulæret
Bondecirkulæret af 8. november 1845 var et cirkulære udstedt på foranledning af godsejere under indtryk af den voksende folkerørelse blandt bønder og husmænd for at få nedsat en landbokommission, der skulle gøre forslag til reformer af deres vilkår, herunder at ophæve uligheden mellem byrderne på såkaldt fri og ufri hartkorn (det vil sige henholdsvis godsejernes og bøndernes og husmændenes) samt om tiltag til fremme af fæstebrugs overgang til selveje. Bondecirkulæret havde til formål af indskrænke de førende talsmænds og agitatorers mulighed for at deltage i folkemøder rundt om i landet og overhovedet af afholde sådanne møder.
Indholdsfortegnelse |
Baggrund [redigér]
I Roskilde Stænderforsamling indbragte bøndernes særlige talsmænd, J.C. Drewsen og Balthazar Christensen, i 1844 et forslag om, at der skulle nedsættes en landbokommission, som skulle undersøge bondestandens forhold og gøre forslag til deres forbedring. Dette forslag fremkaldte en hidsig og meget opsigtsvækkende debat mellem på den ene side bondebevægelsens talsmænd og forskellige talsmænd for godsejerne men blev dog til sidst afvist af forsamlingen, men det stod i forbindelse med en række bondepetitioner, som var blevet indsendte til forsamlingen, og som androg om ophævelse af uligheden mellem byrderne på det fri og det ufri hartkorn, desuden om tiltag til fæstebrugs overgang til selveje og lignende.
Almuevennen [redigér]
I 1842 havde J.A. Hansen stiftet ugebladet »Almuevennen« som særligt talsrør for bondestandens krav, og især på Sjælland begyndte en ret kraftig landboagitation at røre sig med Rasmus Sørensen og Peder Hansen som førende agitatorer, der foruden i adressebevægelser tillige gav sig udslag i oprettelsen af landkommunalforeninger og af ulige brandassuranceforeninger for mindre landejendomme.
Folkemødet på Ulkestrup mark [redigér]
Den 30. juni 1845 afholdtes et storstilet folkemøde på Ulkestrup mark i Holbæk amt, hvilket viste bonderørelsens styrke, og i oktober samme år kom det på nogle nordvestsjællandske herregårde til episoder, hvor godsernes husmænd i samlet flok mødte frem med krav om at få ændringer i deres stilling.
Bondecirkulæret udstedes [redigér]
Myndighederne begyndte at blive foruroliget over rørelsens voksende styrke, og den 8. november 1845 udstedtes det såkaldte »Bondecirkulære«, der forbød:
- at afholde møder om bondestandens retsforhold uden tilladelse fra den stedlige politimyndighed, og
- at udensogns personer måtte deltage i sådanne møder, der af samme grund ikke måtte afholdes i købstæderne.
Cirkulæret var især rettet mod Rasmus Sørensens og Peder Hansens omrejsende agitationsvirksomhed og vakte stor forbitrelse og kritik dels i bondestanden, dels blandt den nationalliberale opposition.
Dannelsen af Bondevennernes Selskab [redigér]
En tilnærmelse mellem de to forurettede grupper skete. Den 24. december 1845 indbød Balthazar Christensen og J.C. Drewsen til dannelse af et selskab, der skulle undersøge landboforhold og virke for bøndernes ophøjelse til ligeværdige borgere, og dette førte til oprettelsen af Bondevennernes Selskab den 5. maj 1846 med A.F. Tscherning som formand og Balthazar Christensen, Orla Lehmann, skolelærer Asmund Gleerup, kaptajn N.F. Jespersen og J.C. Drewsen i bestyrelsen og med landboreformers gennemførelse som sit mål, formuleret i 6 punkter:
- en forbedring af skolevæsenet på landet,
- indførelse af almindelig værnepligt,
- ophævelse af al til jordbesiddelse knyttet kaldsret, retsudøvelse og lignende og lige hartkornsbeskatning,
- næringsfrihed for by og land,
- forbedring af husmændenes vilkår,
- fæsteejendommes overgang til selveje.
Rasmus Sørensen og Peder Hansen, der begge havde håbet på, at enevælden i lighed med 1788 ville gribe ind og bryde godsejernes magt, blev underordnet den nye ledelse.[1] Selskabet nåede allerede 1847 et medlemstal af over 5.500.
Bondecirkulæret ophæves [redigér]
Den 12. maj 1846 måtte regeringen tilbagekalde bondecirkulæret.[1] Men da havde det gjort sin virkning til forening af oppositionen.
Noter [redigér]
Litteratur [redigér]
- Claus Bjørn: "Bind 10: Fra reaktion til grundlov 1800-1850" (Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarks historie); København 1990; ISBN 87-89068-12-2
- Claus Bjørn: "Det danske landbrugs historie", bind III (1988), s. 118; ISBN 87-7526-079-4
- Wolmer Olsen: "Bondecirkulæret af 8. November 1845. Nogle Træk fra dets Udstedelse og dets Følger for Holbæk Amts Bønder" (Fra Holbæk Amt 1946, s. 5-37)
