Borgerkrigen i Syrien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox currentevent.svg Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Borgerkrigen i Syrien
Del af Det Arabiske Forår
I Syriens største by Aleppo i den nordlige del af landet bliver der ofte rapporteret om adskillige bombeangreb – her fotograferet i oktober 2012.
I Syriens største by Aleppo i den nordlige del af landet bliver der ofte rapporteret om adskillige bombeangreb – her fotograferet i oktober 2012.
Dato 15. marts 2011 – igangværende
Sted Syrien
Status Igangværende
Parter
Syrien Syriens regering

Militær støtte fra:

Indirekte militær støtte fra:

Allierede væbnede grupper:

Politisk støtte fra:

Syrien Syriens opposition

Militær støtte fra:


Islamister Udenlandske Mujahideen[26]

NOTE: IS kæmper også imod andre oprørsgrupper.

Ledere
Syrien Bashar al-Assad
Syriens præsident

Syrien Wael Nader al-Halqi
Syriens premierminister
Syrien Dawoud Rajiha
Forsvarsminister
Syrien Fahd Jassem al-Freij
Chef for de væbnede styrker (Syriens hær)
Syrien Maher al-Assad
Øverstbefalende for den Republikanske Garde
Syrien Mohammad Ibrahim al-Shaar
Indenrigsminister
Syrien Assef Shawkat
Viceforsvarsminister og chef for efterretningstjenesten
Syrien Walid Muallem
Udenrigsminister
Iran Qasem Soleimani
Qud-styrkens øverstbefalende-IRG

Syrien Abdulbaset Sieda
Formand for Syriens Nationalråd

Syrien Burhan Ghalioun
Ex-Formand for Syriens Nationalråd (29. august 2011 – 10. juni 2012)
Syrien Riad al-Asaad
Kommnadør for den Frie Syriske Hær
SyrienMustafa Ahmed al-Sheikh
Leder af det Højere Militære Råd
Syrien Ali Sadreddine Bayanouni
Leder af det muslimske broderskab
Syrien Haitham al-Maleh
Talsmand for menneskerettigheder i Syrien
Syrien Samir Nashar
Medlem af Sekretariatet for Damaskus-erklæringen
Irak Abu Bakr al-Baghdadi
Kalif for Islamisk Stat

Styrke
Syrien Syriens væbnede styrker: 178.000 – 250.000[28]

Syrien Det Generelle Sikkerheds Direktorat: 8.000
Syrien National Defense Force: 80.000
Syrien Baath Brigaden: 7.000
Syrien Al-Abbas brigaden: 10.000
Iran Iran: 500 – 1.000
Libanon Hizbollah: 8.000 – 10.000

Syrien Den Frie Syriske Hær: 40.000 – 50.000[29][30]

Islamisk Front: 40.000 – 70.000
Asala wa al-Tanmiya Front: 13.000
Jabhat al-Nusra: 7.000 – 8.000


Islamisk Stat (IS): 50.000[31]

Tab
Syrien Syriens regering

40.438 regeringssoldater og politimænd dræbt
25.927 militsfolk dræbt
1.000 embedsmænd dræbt
7.000 soldater og militsfolk samt 2.000 tilhængere tilfangetaget
Hizbollah
561
Andre ikke-syriske krigere
1.854

Syrien Syriske oprørere og demonstranter

49.699 – 68.780 oprørssoldater dræbt
979 demonstranter dræbt
25.500 – 56.698 oppositionssoldater og tilhængere tilfangetagne eller savnede
11.000 fanger dræbt i syriske statsfængsler[32]

130.000 dræbt – FN-rapport fra 17. januar 2014.
162.402 dræbt – rapport fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder den 19. maj 2014.[33]
191.369 dræbt – FN-rapport fra den 22. august 2014.

Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية), er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad.[34]

Den 15. marts 2011 bryder demonstrationer ud i Daraa og flere andre byer i Syrien, efter at unge anholdes for at male revolutionære slagord. Flere demonstranter bliver dræbt og hundredvis såret, da syriske sikkerhedsstyrker åbner ild mod demonstranterne. Demonstrationerne breder sig de følgende dage til andre byer. Syriens præsident, Bashar al-Assad, lover at »overveje« at ophæve den undtagelsestilstand, landet har været underlagt i næsten 48 år. Han overvejer også at indføre et flerpartisystem og har lovet at hæve lønninger til statsansatte med 20-30 procent.[35]

Oprøret mod det regerende styre var et udslag af den kæde af protester henover den arabiske verden, som blev kendt som Det Arabiske Forår, da folkemængder i en række arabiske lande bl.a. afsatte præsidenterne i Tunesien, Egypten og Yemen. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spreder sig og nu kæmper mod regimets hær og militser.[36]

Oprøret består af et uoverskueligt netværk af brigader. Nogle opererer under Den Frie Syriske Hær, andre gør ikke. I løbet af konflikten er antallet af islamistiske krigere vokset. De kæmper hovedsageligt i Jabhat al-Nusra eller Islamisk Stat (IS), som tidligere var en del af terrornetværket al-Qaeda i Irak. Revolutionen er i dag blevet en regulær krig – med aktører fra hele regionen på begge parters side. Den libanesiske Hizbollah-milits har siden 2013 deltaget i konflikten på den syriske hærs side, og det syriske regime modtager militær støtte fra Rusland og Iran, mens lande som Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet og USA leverer våben til de syriske oprørere.

I juli 2013 havde den syriske regering kontrol med cirka 30-40% af landets areal og 60% af den syriske befolkning.[37] Ifølge FN passerede dødstallet 100.000 i juni 2013 og nåede 120.000 i september 2013.[38][39] Den 22. august 2014 passerede dødstallet 191.369.[40] Derudover er titusindvis af demonstranter, studerende, liberale aktivister og menneskerettighedsforkæmpere blevet fængslet, og der er flere rapporter, der beskriver systematisk tortur i de syriske statsfængsler.[41][42][43]

Internationale organisationer har beskyldt både regeringen og oppositionen for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.[44] Ligeledes er kemiske våben blevet brugt flere gange i løbet af konflikten.[45] Særligt begivenhederne i Syrien har udviklet sig fra en kamp om rettigheder og demokrati til i stigende grad at handle om sekterisk had mellem regionens to store religioner, sunni- og shiaislam og om realpolitisk rivalisering mellem regionens store magter.[46][47]

Alvoren af den humanitære katastrofe i Syrien er blevet skitseret af FN og mange internationale organisationer. Mere end fire millioner syrere er fordrevet, og mere end tre millioner syrere er flygtet ud af landet og er blevet flygtninge. Ligeledes er millioner af syrere blevet efterladt i dårlige levevilkår med mangel på mad og drikkevand.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Assad-styret[redigér | redigér wikikode]

Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Assad-familien tilhører én af Syriens mange religiøse minoriteter; alawitterne. Alawitter er en undergruppe af shia-islam. Det syriske regime har derfor knyttet tætte bånd til det shiamuslimske land Iran og til den libanesiske Hizbollah-milits. I Syrien er der ligeledes mange kristne og kurdere.

Majoriteten af befolkningen er imidlertid sunni-muslimer. Der har længe været utilfredshed blandt mange sunni-muslimer, fordi alawitterne, som kun udgør 10 procent af den syriske befolkning, har siddet i de centrale positioner i regimet, og dermed været bedre økonomisk stillet end mange andre syrere.[48]

Udover det tætte forhold Syrien har til Iran og Hizbollah, får Assad-regimet økonomisk og politisk støtte fra Rusland. Rusland er Syriens eneste tilbageværende allierede i Mellemøsten. På grund af dette, ønsker Rusland ikke et regimeskifte i Syrien. Rusland og Syrien har været allierede siden den kolde krig. Præstestyret i Iran er Syriens nære støtte i Mellemøsten. Iran spiller en nøglerolle i den syriske konflikt. Våben, penge, militærrådgivere, olie, overvågningsteknologi og politisk opbakning hører til den omfattende støtte, som Iran yder til det syriske regime.[49] Ifølge Det amerikanske forsvarsministerium har Iran elitesoldater i Syrien, som hjælper med at træne den syriske hær.[50]

Den shia-muslimske milits Hizbollah i nabolandet Libanon støtter Assad-styret. Flere tusinde Hizbollah-krigere har deltaget i borgerkrigen på Assads side. I juni 2013 hjælp Hizbollah de syriske regeringsstyrker til en vigtig sejr, da man tilbageerobrede byen Qusair efter hårde kampe.[51] Hizbollah har udkæmpet større kampe på vegne af Syriens præsident, Bashar al-Assad, særligt i de vestlige dele af landet og på grænsen til Libanon.[52] Gruppens indblanding i den syriske konflikt er et ømtåleligt emne i Libanon, hvor befolkningen ligesom i Syrien udgøres af blandt andre shia- og sunnimuslimer.

Oprørsgrupperne[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af Den Frie Syriske Hær bliver transporteret i en lastbil, august 2012.

Oprørsgrupperne er en blandet gruppe. Oprørere, der ønsker en eller anden form for frit demokrati, er samlet i Syriens Nationale Koalition, som anerkendes af en række vestlige og arabiske lande som den "legitime repræsentant" for Syrien. Oprørsstyrkerne er organiseret i Den Frie Syriske Hær, der består af et stort antal deserterede syriske soldater og officerer. Islamiske grupper, nogle med tæt tilknytning til al-Qaeda, kæmper også mod det syriske styre. Den vigtigste gruppe al-Nusra Fronten står på både FN's og EU's liste over terrororganisationer.

En anden islamisk gruppering er Syriens Islamiske Front, som er en paraplyorganisation for 12 forskellige salafist-grupperinger. Forholdet mellem de forskellige oprørsgrupper er anspændt. Der har været rapporter om kampe mellem oprørsgrupper indbyrdes. I juli 2013 henrettede islamistiske oprørere en leder af Den Frie Syriske Hær.[53]

Oprørerne er splittet i en række indbyrdes stridende fraktioner: sekulære nationalister (meget svage, men populære i Vesten), ”moderate” islamister, yderligtgående islamister (både med og uden tilknytning til al-Qaeda).[54] Ifølge amerikanske efterretningskilder er der mere end 7.500 udenlandske jihad-krigere fra vestlige lande, der deltager i kamphandlingerne i Syrien.

Ifølge en rapport fra september 2013 er næsten halvdelen af oprørene tilknyttet yderliggående islamiske grupper, hvilket efterlader et fåtal i verdslige eller rent nationalistiske grupper. Ifølge undersøgelsen findes der op mod 1.000 forskellige oprørsgrupper, som har det fælles mål at vælte regimet. Men mens de moderate grupperinger ønsker et mere åbent og frit Syrien, kæmper islamist-grupperne for en islamisk stat.[55]

Den sunni-dominerede terrorgruppe Islamisk Stat (IS) dukkede op i Syrien i foråret 2013 og blev i begyndelsen hilst varmt velkommen af andre syriske oprørsgrupper.[56] Dog valgte flere oprørsgrupper at indlede en omfattende anti-ISIS offensiv i januar 2014, hvilket har presset dem ud af store områder i Aleppo og i hele Idlib i den nordvestlige del af landet. IS står fast i Raqa, hvilket er gruppens højborg i det nordlige Syrien, og udøver en markant magt i Deir Ezzor i den østlige del af landet, tæt på grænsen til Irak. IS bekæmper både den syriske regeringshær samt andre oprørsgrupper, og det vurderes at IS har over 40.000 krigere.[57] Ifølge FN har IS begået forbrydelser mod menneskeheden.[58]

Opstanden og borgerkrig[redigér | redigér wikikode]

Der har i flere årrækker været utilfredshed med landets sunni-muslimske flertal med alawitternes privilegier og Assad-styrets brutalitet. En opstand i byen Hama i 1982 blev slået brutalt ned. Omkring 10.000 mennesker blev dræbt og dele af Hama blev jævnet med jorden af Assads styrker.[59] I foråret 2011 begyndte syrere at demonstrere i flere byer, inspireret af det arabiske forår. Demonstrationerne blev slået hårdt ned, hvilket efterhånden førte til en væbnet modstand mod Assad-styret.

Soldater fra den syriske regeringshær, der deserterede og tog deres våben med, og tilrejsende, krigstrænede, islamiske krigere betød, at oprørerne efterhånden kunne danne hære og militser.

Den 13. december 2011 rapporterede FN, at 5.000 mennesker havde mistet livet i borgerkrigen. Mindst 300 var børn. FN's højkommisær for menneskerettigheder, Navi Pillay, kaldte situationen »utålelig«. Pillay mente, at Syrien burde henvises til Den Internationale Straffedomstol, og at regimets systematiske drab var forbrydelser mod menneskeheden.[60]

Den 15. juli 2012 erklærede Den internationale Røde Kors Komité officielt konflikten i Syrien som en "ikke-international væbnet konflikt", den juridiske betegnelse for borgerkrig. Dermed er konflikten underlagt bestemmelserne i humanitær folkeret under Genevekonventionen og konflikten er dermed også underlagt bestemmelserne vedrørende krigsforbrydelser.

Anklager om krigsforbrydelser og tortur[redigér | redigér wikikode]

Giftgasangreb og udenlandsk intervention[redigér | redigér wikikode]

USA's præsident, Barack Obamas pressekonference foran Det Hvide Hus den 31. august 2013, hvor han oplyser at overlade det til Kongressen at træffe beslutning om amerikansk militær indgriben.

Den 21. august 2013 slår et kemisk angreb hundredevis af civile ihjel i flere af Damaskus' forstæder. Mindst 355 er dræbt, anslår Læger uden Grænser. Oppositionsgrupper i Syrien siger, at "antallet af døde snarere er omkring 1.300." I de efterfølgende dage slipper flere billeder ud fra Syrien, der viser folk, der er døde uden et eneste sår på kroppen. Videoer viser børn, der gisper efter vejret og har fråde om munden.[61]

Det kemiske angreb uden for Damaskus får vestlige lande til at true Syrien med militær indgriben. USA's udenrigsminister, John Kerry, anklager Assad-regimet for en »vilkårlig nedslagtning af civile« og kalder forsøgene på at skjule beviserne for en »kujonagtig forbrydelse«.[62]

Den 26. august 2013 oplyste den amerikanske udenrigsminister John Kerry på en pressekonference, at der forelå beviser for, at det syriske regime havde benyttet giftgas i et angreb på civilbefolkningen den 21. august 2013, og at USA ville reagere herpå.[63] Præsident Obama meddelte senere den 31. august 2013, at han ville overlade det til Kongressen at træffe beslutning om en militæraktion rettet mod Syrien.

I september 2013 fik en FN gruppe våbeninspektører på plads i Syrien. Gruppen bestod primært af eksperter fra Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), og havde til opgave at kontrollere, om der blev brugt kemiske våben og farlige gasser i Syrien. Den 11. september 2013 foreslår Rusland at lade Syriens kemiske våbenlagre falde under international kontrol. Syrien, Iran, Kina og USA accepterer forslaget, og et militært angreb ser ud til at være afværget.

Tortur i syriske fængsler[redigér | redigér wikikode]

Den 21. januar 2014 blev omfattende billedmateriale af torturofre frigivet. Dette får advokater til at beskylde Assad for krigsforbrydelser. Advokaterne mener, der er beviser for, at Assads regime har stået for systematiske drab på omkring 11.000 fanger.[64] Beviserne stammer fra en fotograf, der er afhopper fra det syriske militærpoliti og senere har samarbejdet med en oppositionsgruppe. Han har leveret tusindvis af gruopvækkende billeder og fortrolige filer, som er smuglet ud af Syrien på usb-nøgler.

Billederne og dokumenterne omhandler fanger, der har mistet livet fra marts 2011 til august 2013, mens de har været tilbageholdt. Mens pårørende blandt andet fik at vide, at fangerne var døde af »hjerteanfald« eller »vejrtrækningsproblemer«, viser billeder noget helt andet.

De fleste af ofrene er yngre mænd, og flere af ligene er udmagrede, stænket til med blod og bærer tegn på tortur. Nogle har ingen øjne, mens andre tilsyneladende er blevet kvalt, fået stød eller blevet slået med stumpe genstande. Eksperter vurderer, at de nyeste torturbilleder er nogle af de mest detaljerede beviser for krigsforbrydelser og langt mere omfattende, end noget andet man hidtil er stødt på i konflikten.[65]

Krigens kronologi[redigér | redigér wikikode]

Vigtige datoer, 2011[redigér | redigér wikikode]

Anti-Assad demonstration i byen Baniyas i april 2011. Hundredtusindvis af mennesker demonstrerer i hele landet i sommeren 2011.
  • 15. marts 2011: Demonstrationer bryder ud i Daraa, efter at unge anholdes for at male revolutionære slagord. Sikkerhedsstyrker skyder flere mennesker i Daraa, hvilket udløser flere demonstrationer.
  • 30. marts 2011: Syriens præsident Bashar al-Assad beskylder i en sjælden tale til parlamentet "fjender" og rænkesmede for at stå bag uroen i Syrien.
  • 21. april 2011: Syriens præsident, Bashar al-Assad, ophæver landets 48-årige undtagelsestilstand.
  • 8. maj 2011: Kampvogne ruller ind i Deraa, Homs og Damaskus' forstæder. Samtidig indefryser EU Bashar al-Assads penge i Europa og strammer sanktioner mod landet.
  • 18. maj 2011: USA pålægger sanktioner mod den syriske præsident og seks embedsmænd.
  • 20. juni 2011: Assad nægter at reformere Syrien, mens det befinder sig i en tilstand af "kaos". Han siger dog, at samtaler kan føre til en ny forfatning og bringe Ba'ath-partiets magtmonopol til ende.
  • Juli 2011: Omfattende demonstrationer i hele landet. Demonstrationerne kommer efter, der i flere måneder har været voldsomme sammenstød mellem oprørere og militær. Opstanden eskalerer med store demonstrationer i Syriens største by Aleppo. For første gang sætter Assad kampvogne ind mod oprørere i byen Hama.
  • August 2011: USA's præsident, Barack Obama, opfordrer for første gang direkte Syriens præsident til at opgive magten. Frankrigs præsident, Tysklands kansler og Storbritanniens premierminister beder i en fælles erklæring Bashar al-Assad om at træde tilbage.
  • September 2011: EU indsætter en række sanktioner mod Syrien og forbyder import af syrisk olie.
  • Oktober 2011: FN forsøger at fordømme Bashar al-Assads behandling af demonstranter gennem en resolution, men Kina og Rusland nedlægger veto. Det oppositionelle Syriens Nationalråd dannes.
  • November 2011: FN siger, at urolighederne nu har kostet 3.000 mennesker livet siden marts 2011.
  • December 2011: Regimet i Damaskus tillader observatører fra Den Arabiske Liga at opholde sig i landet. Observatørerne bliver voldsomt kritiseret for deres arbejde af både menneskerettighedsorganisationer og den syriske opposition.

Borgerkrigen, 2012[redigér | redigér wikikode]

En oprørssoldat fra Den Frie Syriske Hær i Aleppo, oktober 2012. I december 2013 ansloges det, at Den Frie Syriske Hær havde mellem 40.000 - 50.000 oprørssoldater i Syrien.[66][67][68]
En syrisk regeringssoldat holder vagt ved en Damaskus-forstad, 14. januar 2014.
  • 10. januar 2012: I en tale på tv fastslår Assad, at han vil takle terrorisme med en "jernnæve".
  • Februar 2012: Et angreb på oprørsbyen Homs koster 217 mennesker livet. Rusland og Kina nedlægger veto mod en resolution, der fordømmer Syriens regime.
  • 21. marts 2012: FN anslår, at flere end 8.000 personer er døde efter et års uroligheder.
  • April 2012: FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan får gennemført en våbenhvile, men kamphandlingerne fortsætter. FN sender 300 observatører til Syrien for at overvåge våbenhvilen.
  • Maj 2012: 108 personer bliver rapporteret dræbt i Houla-massakren, der chokerer hele verden. Mange af ofrene er kvinder og børn. FN holder senere syriske soldater og militser ansvarlige.
  • Juni 2012: Præsident Bashar al-Assad erkender, at Syrien står over for en reel borgerkrig. FN trækker sine observatører ud af landet på grund af tiltagende kampe. Samme måned nedskyder Syrien et tyrkisk fly nær grænsen. Nedskydningen optrapper konflikten mellem Tyrkiet og Syrien.
  • Juli 2012: Angreb i hovedstaden Damaskus dræber tre højtstående sikkerhedschefer, deriblandt forsvarsministeren og Assads svoger. Samtidig begynder kampen om Syriens største by Aleppo i den nordlige del af landet. FN anslår nu at 20.000 mennesker har mistet livet i konflikten. Assad beskylder USA for at hjælpe "bander" med at destabilisere hans land i et tv-interview med tyske ARD.
  • August 2012: En rapport fra FN's menneskeretsråd slår fast, at begge parter i den syriske konflikt er skyldige i krigsforbrydelser. Såvel regeringstropperne som Shabiha-militsen er skyldige i mord, tortur og seksuel vold, konkluderes det. Hundredvis bliver dræbt, da soldater stormer Damaskus-forstaden Daraya. På YouTube rapporteres der om en decideret massakre i byen. FN anslår, at antallet af flygtninge i Syriens direkte nabolande har passeret 200.000. Flygtningene kommer både til Tyrkiet, Jordan, Irak og Libanon.
  • September 2012: Syriens regering bomber landets største by Aleppo, hvor oprørere har angrebet militærbaser. Nogle af de hårdeste kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgrupper foregår i Aleppo i det nordvestlige Syrien. 26. september er den blodigste dag i konflikten, hvor flere hundrede bliver dræbt – heriblandt 300 civile.
  • Oktober 2012: Oprørere og Syriens styre enes om en midlertidig våbenhvile under den fire dage lange muslimske højtid Eid. Våbenhvilen varer kun en enkelt dag. Dødstallet har nu rundet 40.000, og både oprørere og styret kritiseres for at begå systematiske krigsforbrydelser. Det syriske militær indsætter for første gang kampfly i tæt beboede områder, da Damaskus-forstaden Jobar bombes.
  • December 2012: USA anerkender koalitionen som "legitim repræsentant" for det syriske folk. Syriske regeringsstyrker affyrer for første gang SCUD-missiler mod oprørerne, regimet i Syrien benægter dog.

2013[redigér | redigér wikikode]

En oprørssoldat fra Den Frie Syriske Hær i Aleppo. Regimets styrker har stort set omringet Aleppo, og regeringshæren anvender kamphelikoptere i sporadiske angreb mod oprørerne. 20.000 syriske regeringssoldater er mobiliseret i byen, og bliver desuden støttet militært af den libanesiske Hizbollah-milits.[69] Millionbyen Aleppo, der ligger i Syriens nordvestlige hjørne, er landets handelscentrum og har stor symbolsk betydning.
Byen Azaz i det nordvestlige Syrien. Her ses ødelagte tanks og sønderbombede bygninger efter hårde kampe mellem oprørere og regimets hær.
Syrisk flygtningelejr i Tyrkiet. Det vurderes, at over 1,1 millioner syrere er ankommet til Tyrkiet i løbet af de seneste års uroligheder i hjemlandet.
Syriske regeringssoldater holder en mindehøjtidelighed for generalen Mohammed al-Awwad, der blev skuddræbt i sin bil i Damaskus-bydelen Ghouta den 16. januar 2012.
  • Januar 2013: I Aleppo dræber to bomber på byens universitet 82 studerende og sårer mindst 160. FN anslår, at det samlede dødstal har passeret 60.000. Mindst 100 mennesker bliver dræbt og brændt i deres hjem i Haswiya, tæt på byen Homs. Israelske kampfly bomber et militært forskningscenter i hovedstaden Damaskus.
  • Februar 2013: Knap to år efter, at borgerkrigen begyndte, anslår FN's sikkerhedsråd, at antallet af dræbte civile nærmer sig 70.000.
  • April 2013: Storbritannien og Frankrig informerer FN om, at der er troværdige beviser på, at Syrien har brugt kemiske våben i konflikten. Udmeldingen bliver tolket som et tegn på, at de vestlige allierede nærmer sig et militært angreb på Syrien.
  • Maj 2013: Israel gennemfører igen bombeangreb i Syrien. Denne gang bomber Israel for at stoppe missiltransporter til Hizbollah i Libanon. Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder vurderer, at mindst 42 syriske regeringssoldater blev dræbt ved angrebet. EU lader en våbenembargo over for de syriske oprørere udløbe. Flere end 1,5 millioner syrere er flygtet, lyder det i FN-rapport. Assad antyder, at Rusland har sendt lovede luftmissiler til Syrien i et interview med Hizbollahs tv-kanal Al-Manar. Han siger også, at der er "populært pres" for at åbne en militær front mod Israel i Golan, som den jødiske stat indtog i 1967.
  • Juni 2013: Syriske oprørsstyrker går til angreb på alawitter, det etniske mindretal, som præsident Assad tilhører. Storbritannien, Frankrig og USA afleverer en liste til FN med detaljer om 10 episoder, hvor det syriske regime har brugt kemiske våben. Efter flere måneders intense kampe erobrer Assads styrker i samarbejde med Hizbollah den strategisk vigtige by Qusair tæt på grænsen til Libanon. FN oplyser, at krigen i Syrien har kostet over 90.000 mennesker livet og advarer om flere blodsudgydelser, fordi Assad-styrkerne forbereder en offensiv i oprørernes hovedby Aleppo.
  • Juli 2013: Ifølge FN er over 100.000 mennesker nu blevet dræbt i konflikten. Alene under fastemåneden Ramadan dræbes over 2.000 i Syrien. Igennem længere tid ser det ud til, at Assads styrker får mere og mere kontrol over kampene med oprørerne. Den syriske opposition vælger en ny leder, Ahmad al-Jarba, som er støttet af Saudi-Arabien. Den syriske flygtningekrise anses nu af FN for at være den værste, siden folkedrabet i Rwanda i 1994.
  • 18. august 2013: FN's eksperter i kemiske våben ankommer til Damaskus for at undersøge, om der er blevet brugt giftgas.
  • 21. august 2013: En forstad i Damaskus, der er kontrolleret af oprørene, bliver beskudt med kemiske våben. Ifølge USA bliver over 1.400 mennesker dræbt. Det er det værste angreb med kemiske våben i 25 år.
  • 24. august 2013: Ifølge Læger Uden Grænser har hospitaler i Damaskus behandlet flere end 3.000 patienter, der udviste symptomer på nerveforgiftning. 355 af patienterne døde.
  • 30. august 2013: USA's udenrigsminister, John Kerry, fremlægger en amerikansk efterretningsrapport om brugen af kemiske våben i Syrien. Rapporten placerer skylden for det kemiske angreb hos Syriens præsident Assad.
  • 31. august 2013: Barack Obama siger i en tale, at han i Kongressen vil gennemføre en afstemning om en militæraktion mod det syriske styre. Afstemningen bliver dog aldrig gennemført.
  • 11. september 2013: Rusland foreslår at lade Syriens kemiske våbenlagre falde under international kontrol. Syrien, Iran og USA accepterer forslaget. Et militært angreb ser ud til at være afværget.
  • 17. september 2013: FN rapport konkluderer, at der er brugt kemiske våben i Syrien. Rapporten slår fast, at der blev brugt sarin ved angrebet den 21. august 2013, men ikke af hvem.
  • 18. september 2013: Syriens præsident Assad siger i et interview til Fox News, at Syrien er klar til at destruere sine kemiske våben. Ifølge præsidenten vil det tage op mod et år at få dem destrueret.
  • 27. september 2013: FN's Sikkerhedsråd pålægger Syrien at fjerne sine kemiske våben. Det syriske regime vil overholde vedtagelsen og afleverer senere en plan for, hvordan arsenalerne skal destrueres.
  • 28. september 2013: FN's Sikkerhedsråd når til enighed om, at Syriens kemiske våben skal fjernes. Det er første gang i den over to år lange borgerkrig, at FN's Sikkerhedsråd er nået til enighed om en resolution over for Syrien.
  • 1. oktober 2013: Flere end 115.000 mennesker er blevet dræbt i den mere end to et halvt år lange borgerkrig i Syrien. Blandt de omkomne er titusindvis af soldater, oprørere og civile, oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder. Våbeninspektører ankommer til Syrien. De skal sikre implementeringen af FN's Sikkerhedsråds resolution om, hvordan Syriens kemiske våben skal destrueres.
  • 5. oktober 2013: Geneve II, Den internationale fredskonference, der skulle have skabt fred i borgerkrigen, bliver udskudt.
  • 8. oktober 2013: FN forudsiger, at konflikten i Syrien vil eskalere og tvinge yderligere over fire millioner indbyggere til at forlade deres hjem i 2014. I gennemsnit flygter 5.000 mænd, kvinder og børn til et af Syriens nabolande hver eneste dag.
  • 27. oktober 2013: Det syriske regime afleverer en erklæring om Syriens kemiske våbenprogram og en plan for, hvordan programmet og arsenalerne destrueres.
  • 31. oktober 2013: Dødstallet i krigen runder nu 120.000. Over 42.000 af de døde er civile – heriblandt 6.365 børn.
  • November 2013: FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, meddeler, at Assad og oppositionen i Syrien har sagt ja til fredsforhandlinger for første gang i to år. FN anmoder Danmark om hjælp til at bortskaffe kemiske våben i Syrien. Forsvarsminister Nicolai Wammen tilkendegiver, at man har i sinde at bidrage med både søtransport og soldater, hvis det bliver aktuelt. Syriens hær generobrer nøglebase i Aleppo.
  • 2. december 2013: FN anklager for første gang Syriens præsident for at have begået krigsforbrydelser.
  • 4. december 2013: NATO og Rusland udtrykker fra deres fælles udenrigsministermøde i Bruxelles fredag fornyet opbakning til planen for destruktion af Syriens kemiske våben.
  • 13. december 2013: FN's våbeninspektører siger, at kemiske våben er anvendt flere gange i Syrien-konflikten.
  • 30. december 2013: For første gang besvarer Libanon syriske luftangreb på libanesisk territorium.

2014[redigér | redigér wikikode]

Nuværende militær-situation i Syrien.     Kontrolleret af den syriske regering     Kontrolleret af de kurdiske styrker     Kontrolleret af Islamisk Stat (IS)     Kontrolleret af andre oprørsgrupper
Tomahawk krydsermissiler bliver affyret fra amerikanske krigsskibe mod mod IS-mål i Syrien den 23. september 2014. F/A-18 Hornet kampfly bombede også IS-stillinger inde i Syrien.
En amerikansk F-22 Raptor-fighter på vej ud for at indlede bombetogter mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) i Syrien, 26. september 2014.
  • Januar 2014: Regering og oprørere opnår enighed om at hjælpe indbyggerne i den krigshærgede og belejrede by Homs. Dokumenter og billeder fra Syrien, viser at regimet har udøvet omfattende tortur og systematisk drab på 11.000 fanger. Ifølge internationale topadvokater er det nok til at anklage regimefolk for alvorlige krigsforbrydelser. Kort før den planlagte fredskonference presser USA FN til at udelukke Iran.
  • Februar 2014: Der er fortsat voldsomme kampe mellem oprørernes og regeringens styrker. I slutningen af februar udfører styret et bagholdsangreb, hvor 175 oprørssoldater bliver slået ihjel. Militærchefen for Syriens Frie Hær, Selim Idriss, bliver fyret og erstattet med Abdel al-Ilah la-Bachir. Fyringen sker angiveligt på grund af manglende resultater på slagmarken. Det syriske regime forklarer, at man er bagud med at overlevere kemiske våben på grund af sikkerhedssituationen i landet. Den 10. februar genoptages fredskonferencen i Geneve men slutter fem dage efteruden resultater eller en dato for nye forhandlinger. FN dokumenterer overgreb på børn i Syrien. Oprørerne i Syrien rekrutterer flygtningebørn i nabolandene, og den syriske regeringshær fængsler og torterer børn med tilknytning til regimets modstandere ifølge FN. En våbenhvile omkring Homs tillader over 1.000 mennesker at forlade byen, der har været belejret i 18 måneder og at nødhjælp kan komme ind i byen.
  • Marts 2014: En ny rapport fra Red Barnet, der beskriver de katastrofale konsekvenser for især børnene i det borgerkrigshærgede land, konkluderer, at knap 60 procent af Syriens hospitaler ikke længere fungerer, og næsten halvdelen af landets læger er flygtet. Samtidig er der sjældent bedøvelse nok til alle. Derfor vælger nogle patienter frivilligt at blive slået bevidstløse med metalstænger, hedder det i rapporten. Flere organisationer har oplyst, at Syriens hær bruger så sult mod civile som et våben i krigen. Blandt andet Amnesty International, der oplyser, at familier i Yarmuk spiser hunde og katte. En gruppe nonner bliver frigivet efter tre måneder i fangenskab. De blev taget til fange i den kristne by Maaloula nord for Damaskus, af hvad der menes at være islamistiske Jabhat al-Nusra oprørere. Tidsplanen for destruktionen af det syriske styres kemiske våben skrider igen. Anlæg til produktion af kemiske våben, som Syrien skulle have destrueret senest den 15. marts, kan ikke nå at blive ødelagt. Tre år efter krigens start anslår FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), at flere end ni millioner mennesker er flygtet fra deres hjem i Syrien.
  • 21. april 2014: Parlamentsformanden oplyser, at der bliver præsidentvalg i Syrien 3. juni. Præsident Bashar al-Assad genopstiller.
  • 27. april 2014: Ved deadline for destruktion af landets kemiske våben var 92,2 procent destrueret, oplyser kontrollanter.
  • 4. maj 2014: Syriske oprørere har indgået en aftale med regeringen om en tilbagetrækning fra byen Homs, der har været belejret i to år.
  • 4. juni 2014: Assad vinder præsidentvalget stort. Formanden for det syriske parlament oplyser, at Bashar al-Assad har fået knap 90 procent af stemmerne.
  • 19. august 2014: Den amerikanske journalist James Foley bliver henrettet af Islamisk Stat, der hævdede, at det var gengældelse for USA's luftangreb mod IS i Irak.
  • 27. august 2014: Islamisk Stat henrettede 160 syriske regeringssoldater tre forskellige steder i Raqa-provinsen. Soldaterne blev nogle dage tidligere taget til fange i forbindelse med kampe ved den vigtige luftbase Taqba i nærheden af byen Raqqa i det nordlige Syrien. Der opholdt sig 1.400 syriske soldater på luftbasen, da den blev angrebet af IS. 200 af dem blev dræbt på stedet, mens 700 tog flugten og reddede livet. Af de resterende 500 blev mange taget til fange, da de forsøgte at krydse et ørkenområde for at nå territorium, som den syriske regeringshær fortsat kontrollerer.
  • 23. september 2014: USA bombede sammen Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Bahrain og Qatar IS-positioner i Syrien. I en erklæring fra det amerikanske militær hedder det, at snesevis af mål blev ødelagt eller beskadiget ved byerne Raqqa, Deir al-Zor, Hasakah og grænsebyen Albu Kamal. Målene var især krigere fra Islamisk Stat, træningslejre, hovedkvarterer, kommandocentraler og kontrolfaciliteter, som Islamisk Stat har oprettet. Der blev desuden affyret 47 Tomahawk-missiler fra amerikanske krigsskibe i Det Røde Hav og i Det Nordarabiske Hav. Luftangrebet i Syrien under USA's ledelse dræbte mindst 120 militante islamister. De dræbte er mindst 70 medlemmer af Islamisk Stat (IS). Desuden skal 50 militsfolk fra Nusra Fronten, som har bånd til al-Qaeda, også være blevet dræbt. Mindst 300 skal være blevet såret under angrebene, heraf 100 alvorligt.
  • 25. september 2014: Den syriske regeringshær vinder fuld kontrol over et område nordøst for Syriens hovedstad, Damaskus, der tidligere har været kontrolleret af oprørere. Der er tale om området Adra al-Omalia, som ligger omkring 30 kilometer fra Damaskus. I området ligger byen Adra, som oprørerne vandt kontrol over i december 2013. Byen er placeret på et strategisk vigtigt sted i forhold til Damaskus og har tidligere være brugt som affyringsrampe for angreb mod den syriske hovedstad.

Dansk deltagelse i den syriske borgerkrig[redigér | redigér wikikode]

Storbritanniens militærskib HMS Diamond ledsager det danske transportskib Ark Futura, der transporterer kemiske våben fra Syrien til Italien, februar 2014.

Danmark har siden konfliktens start ydet mere end 460 mio. kr. i humanitær bistand (heraf over 160 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. i 2013) for at imødekomme det store behov for nødhjælp blandt den syriske civilbefolkning samt sikre opretholdelse af basale rettigheder som adgang til skole, sundhed og beskyttelse mod overgreb. Danmark har derudover bevilget 100 mio. kr. til indsatser indenfor stabilisering af oppositionskontrollerede områder, menneskerettigheder og støtte til initiativer, der skal fremme en politisk løsning på konflikten.[70]

Den 19. december 2013 vedtog Folketinget at Danmark skal bidrage med skibe, transportfly og soldater til fjernelse af Syriens kemiske våben.[71] I december 2013 begyndte det danske transportskib Ark Futura (ejet af DFDS), at bistå med transport af kemiske våben fra Syrien til Italien sammen med det norske skib MV Taiko. Ark Futura blev eskorteret til den syriske havneby Latakia af den norske Fridtjof Nansen-klasse fregat HNoMS Helge Ingstad og det danske flådefartøj Esbern Snare.[72][73]

Se også: Danske Syrien-krigere.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Saeed Kamali Dehghan (28 May 2012). "Syrian army being aided by Iranian forces". The Guardian. http://www.theguardian.com/world/2012/may/28/syria-army-iran-forces. 
  2. Lisa Daftari (August 28, 2012). "Iranian general admits 'fighting every aspect of a war' in defending Syria's Assad". FoxNews.com. http://www.foxnews.com/world/2012/08/28/iranian-general-admits-fighting-every-aspect-war-in-defending-syria-assad/. 
  3. Dexter Filkins (September 30, 2013). "The Shadow Commander". The New Yorker. http://www.newyorker.com/magazine/2013/09/30/the-shadow-commander. 
  4. Ruth Sherlock (21 Feb 2014). "Iran boosts support to Syria". The Daily Telegraph. http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/iran/10654144/Iran-boosts-support-to-Syria.html. 
  5. Richard Galpin (30 January 2012). "Russian arms shipments bolster Syria's embattled Assad". BBC News. http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-16797818. 
  6. Julian Borger (23 December 2012). "Russian military presence in Syria poses challenge to US-led intervention". The Guardian. http://www.theguardian.com/world/2012/dec/23/syria-crisis-russian-military-presence. 
  7. Rusland stemmer imod FN Resolution og støtter Assad med våben, FN-forbundet
  8. Julian Ryall (06 Jun 2013). "Syria: North Korean military 'advising Assad regime'". The Daily Telegraph. http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/syria/10102561/Syria-North-Korean-military-advising-Assad-regime.html. 
  9. Julian Ryall (03 Jul 2012). "North Korea violating sanctions, according to UN report". The Daily Telegraph. http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/northkorea/9371607/North-Korea-violating-sanctions-according-to-UN-report.html. 
  10. MICHAEL KELLEY (MAR 6 2013). "It Looks Like Iraq Has Joined Assad's Side In The Syrian War". Business Insider. http://www.businessinsider.com.au/iraq-joins-assads-side-in-syrian-war-2013-3. 
  11. MARIANNA PARRAGA AND EMMA FARGE (Feb 16, 2012). "Exclusive: Venezuela ships fuel to war-torn Syria: traders". Reuters. http://www.reuters.com/article/2012/02/16/us-venezuela-syria-idUSTRE81F11220120216. 
  12. Marianna Parraga (6 Mar 2012). "Venezuela to ship more fuel to Syria as crackdown spreads". Trust.org. http://www.trust.org/item/?map=venezuela-to-ship-more-fuel-to-syria-as-crackdown-spreads/. 
  13. JAY SOLOMON And KEITH JOHNSON (July 9, 2012). "To Power Syria, Chávez Sends Diesel". Online.wsj.com. http://online.wsj.com/news/articles/SB10001424052702303292204577517041523762940. 
  14. Oliver Holmes (Apr 26, 2013). "Lebanon dragged in as Hezbollah joins Syria war". Reuters. http://www.reuters.com/article/2013/04/26/us-syria-crisis-hezbollah-idUSBRE93P09720130426. 
  15. Mona Mahmood, and Martin Chulov (4 June 2013). "Syrian war widens Sunni-Shia schism as foreign jihadis join fight for shrines". The Guardian. http://www.theguardian.com/world/2013/jun/04/syria-islamic-sunni-shia-shrines-volunteers. 
  16. Syrian rebels clash with army, Palestinian fighters, www.chinadaily.com.cn, 2012-10-31
  17. "Syrian Rebels Plot Their Next Moves: A TIME Exclusive". TIME. 11 February 2012. https://archive.is/ZvL8. 
  18. "Russian, EU leaders to take up Syria issue as U.N. considers options". Edition.cnn.com. http://edition.cnn.com/2012/06/04/world/meast/syria-unrest/?hpt=hp_t2. Hentet 2012-07-08. 
  19. Islamists forge Syria's biggest rebel alliance, The Daily Star, Nov. 22, 2013
  20. Jeffrey White (April 28, 2014). "Rebels Worth Supporting: Syria's Harakat Hazm". Washington Institute. http://www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/view/rebels-worth-supporting-syrias-harakat-hazm. 
  21. Reading Between the Lines: Syria's Shifting Dynamics or More of the Same?, The Huffington Post
  22. Ruth Sherlock (25 Nov 2011). "Libya’s new rulers offer weapons to Syrian rebels". The Daily Telegraph. http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/syria/8917265/Libyas-new-rulers-offer-weapons-to-Syrian-rebels.html. 
  23. 23,0 23,1 23,2 Schmitt, Eric (21 June 2012). "C.I.A. Said to Aid in Steering Arms to Syrian Opposition". The New York Times. http://www.nytimes.com/2012/06/21/world/middleeast/cia-said-to-aid-in-steering-arms-to-syrian-rebels.html?pagewanted=all. Hentet 4 July 2012. 
  24. 24,0 24,1 Justin Vela (2012-06-13). "Exclusive: Arab states arm rebels as UN talks of Syrian civil war". Independent.co.uk. http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/exclusive-arab-states-arm-rebels-as-un-talks-of-syrian-civil-war-7845026.html. Hentet 2012-07-08. 
  25. Ernesto Londoño and Greg Miller (September 11, 2013). "CIA begins weapons delivery to Syrian rebels". The Washington Post. http://www.washingtonpost.com/world/national-security/cia-begins-weapons-delivery-to-syrian-rebels/2013/09/11/9fcf2ed8-1b0c-11e3-a628-7e6dde8f889d_story.html. 
  26. Iraq says al-Qaida fighters flowing into Syria
  27. Al-Qaeda tries to carve out a war for itself in Syria
  28. "Syria Military Strength". Globalfirepower.com. http://globalfirepower.com/country-military-strength-detail.asp?country_id=Syria. Hentet 2012-07-08. 
  29. Holliday, Joseph (June 2012). Syria's Maturing Insurgency. Middle East Security Report 5. Institute for the Study of War. s. 7. http://www.understandingwar.org/sites/default/files/Syrias_MaturingInsurgency_21June2012.pdf. Hentet 9 July 2012 
  30. Syrians in Ontario give rebels reinforcements from afar
  31. NGO: Islamic State has 50,000 members in Syria, now.mmedia.me, 19/08/2014]
  32. Martin Chulov (23. januar 2014). "’Systematiske drab i Syrien er kun toppen af isbjerget’". Dagbladet Information. http://www.information.dk/485585. 
  33. Antal døde i syrisk borgerkrig overstiger 162.000, TV 2 Nyhederne, 19. maj 2014
  34. Tobias Havmand (Maj 2013). "Borgerkrigen i Syrien". Faktalink. http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien. 
  35. RASMUS RAUN WESTH (14. september 2012). "Tidslinje: Borgerkrigen i Syrien". Politiken. http://politiken.dk/udland/internationalt940px/ECE1742162/tidslinje-borgerkrigen-i-syrien/. 
  36. KONFLIKTEN I SYRIEN, DR, hentet 02-02-2014
  37. Hubbard, Ben (17 July 2013). "Momentum Shifts in Syria, Bolstering Assad's Position". The New York Times. http://www.nytimes.com/2013/07/18/world/middleeast/momentum-shifts-in-syria-bolstering-assads-position.html. Hentet 10 August 2013. 
  38. "More than 2,000 killed in Syria since Ramadan began". Timesofoman.com. 2013-07-25. http://www.timesofoman.com/News/Article-20325.aspx. Hentet 2013-08-27. 
  39. "France urges action on Syria, says 120,000 dead". Alliance News. 25 September 2013. http://www.lse.co.uk/AllNews.asp?code=loegkpgo&headline=France_urges_action_on_Syria_says_120000_dead. Hentet 21 October 2013. 
  40. FN: Flere end 190.000 dræbt i Syrien, DR, 22. august 2014
  41. Salloum, Raniah (2013-10-10). "Spiegel,October 10, 2013". Spiegel. http://www.spiegel.de/international/world/former-prisoners-fight-in-syrian-insurgency-a-927158.html. Hentet 2014-05-21. 
  42. "Syria torture archipelago". http://www.ansa.it/ansamed/en/news/nations/syria/2012/07/03/Syria-Torture-archipelago-27-detention-centres-HRW-says_7136931.html. 
  43. thedailybeast 7 July 2014
  44. "UN human rights probe panel reports continuing 'gross' violations in Syria". United Nations. 24 May 2012. http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=42079. Hentet 12 September 2013. 
  45. "Obama: US cannot ignore Syria chemical weapons". BBC. 7 September 2013. http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-23999066. 
  46. Sunni v Shia, here and there. Retrieved 14 September 2013
  47. "UN says Syria conflict is 'overtly sectarian'". 20 December 2012. http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2012/12/2012122015525051365.html. 
  48. Syrien, Globalis.dk, 12.09.2013
  49. Charlotte Aagaard (3. juli 2012). "Iran – Assads sidste ven". Dagbladet Information. http://www.information.dk/305056. 
  50. Jørgen Ullerup (17. august 2012). "USA: Iran har soldater i Syrien". Jyllands-Posten. http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/international/ECE4810785/usa-iran-har-soldater-i-syrien/. 
  51. Hvem støtter Assad og det syriske styre?
  52. Hizbollah-chef lover støtte til Assads krig i Syrien, Politiken, 14. november 2013
  53. Maj Susanne Junker (25. september 2013). "11 største oprørsgrupper i Syrien: Vi vil skabe islamisk stat". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/25/221708.htm. 
  54. Ingen udsigt til løsning i Syrien. Imens vokser truslen fra de hellige krigere blandt oprørerne, Den Korte Avis, 20. februar 2014
  55. Rapport: Halvdelen af de syriske oprørere er islamister, Politiken, 16. september 2013
  56. Menneskeretsforkæmpere: Isis har korsfæstet otte oprørere i Syrien, Politiken, 29. juni 2014
  57. Theis Lange Olsen (26. august 2014). "PORTRÆT af IS: Brutale jihadister med store ambitioner og hård selvjustits". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/08/24/154657.htm. 
  58. Søren Astrup (25. august 2014). "FN: IS' fremfærd svarer til forbrydelser mod menneskeheden". Politiken. http://politiken.dk/udland/ECE2376432/fn-is-fremfaerd-svarer-til-forbrydelser-mod-menneskeheden/. 
  59. Syrien for begyndere: Hvem, hvor og hvorfor?, TV 2 Nyhederne, 01. september 2013
  60. FN: 5.000 er dræbt i Syrien, Politiken, 13. DEC. 2011
  61. Kemiske angreb dræber hundredevis af civile, Politiken
  62. Krigsretorikken på sit højeste, Politiken
  63. USA: Assad har brugt giftgas i Syrien, jp.dk, 26.08.13
  64. Tidslinje over borgerkrigen, Kristeligt Dagblad
  65. "Tusindvis af torturfotos smuglet ud af Syrien". Politiken. 21. JAN. 2014. http://politiken.dk/udland/ECE2187550/tusindvis-af-torturfotos-smuglet-ud-af-syrien/. 
  66. http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/west-suspends-aid-for-islamist-rebels-in-syria-underlining-their-disillusionment-with-those-forces-opposed-to-president-bashar-alassad-8998891.html
  67. http://www.informationclearinghouse.info/article37127.htm
  68. http://online.wsj.com/news/articles/SB10001424052702304202204579252021900591220
  69. Richard Galpin (5 August 2012). "Syria conflict: Troops 'mass for Aleppo assault'". BBC. http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-19137637. Hentet 2 November 2012. 
  70. Transport af kemiske våben fra Syrien, Forsvarsministeriet, 6. december 2013
  71. Danmark skal fjerne kemiske våben i Syrien, Fyens.dk, 19. december 2013
  72. "First load of chemical weapons has left Syria". Press Release. Norway Ministry of Foreign Affairs. 7 January 2014. http://www.regjeringen.no/en/dep/ud/press/news/2014/weapons_destruction.html?id=748880. Hentet 18 January 2014. 
  73. "Syrian chemical weapons removed by Danish ships". Copenhagen Post. 8 January 2014. http://cphpost.dk/news/syrian-chemical-weapons-removed-by-danish-ships.8252.html. Hentet 28 January 2014. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]