Borgerkrigen i Syrien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox currentevent.svg Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Borgerkrigen i Syrien
Del af Det Arabiske Forår
I Syriens største by Aleppo i den nordlige del af landet bliver der rapporteret om adskillige bombeangreb – her fotograferet i oktober 2012.
I Syriens største by Aleppo i den nordlige del af landet bliver der rapporteret om adskillige bombeangreb – her fotograferet i oktober 2012.
Dato 15. marts 2011 – igangværende
Sted Syrien
Status Igangværende
Parter
Syrien Syriens regering

Militær støtte fra:

Allierede væbnede grupper:

Politisk støtte fra:
Rusland Rusland
Kina Kina

Syrien Syriens opposition

Militær støtte fra:
Tyrkiet Tyrkiet[3]
Saudi-Arabien Saudi-Arabien[3][4][5]
Qatar Qatar[3][4][5]
USA USA[6]

Politisk støtte fra:
Den Europæiske Union EU


Islamister Udenlandske Mujahideen[7][8]

NOTE: ISIL kæmper også imod oppositionen.

Ledere
Syrien Bashar al-Assad
Syriens præsident

Syrien Wael Nader al-Halqi
Syriens premierminister
Syrien Dawoud Rajiha
Forsvarsminister
Syrien Fahd Jassem al-Freij
Chef for de væbnede styrker (Syriens hær)
Syrien Maher al-Assad
Øverstbefalende for den Republikanske Garde
Syrien Mohammad Ibrahim al-Shaar
Indenrigsminister
Syrien Assef Shawkat
Viceforsvarsminister og chef for efterretningstjenesten
Syrien Walid Muallem
Udenrigsminister
Iran Qasem Soleimani
Qud-styrkens øverstbefalende-IRG

Syrien Abdulbaset Sieda
Formand for Syriens Nationalråd

Syrien Burhan Ghalioun
Ex-Formand for Syriens Nationalråd (29. august 2011 – 10. juni 2012)
Syrien Riad al-Asaad
Kommnadør for den Frie Syriske Hær
Syrien Mustafa Ahmed al-Sheikh
Leder af det Højere Militære Råd
Syrien Ali Sadreddine Bayanouni
Leder af det muslimske broderskab
Syrien Haitham al-Maleh
Talsmand for menneskerettigheder i Syrien
Syrien Samir Nashar
Medlem af Sekretariatet for Damaskus-erklæringen

Styrke
Syrien Syriens væbnede styrker: 178.000 – 250.000[10]

Syrien Det Generelle Sikkerheds Direktorat: 8.000
Syrien National Defense Force: 60.000
Syrien Ba'ath Brigades: 7.000
Syrien Al-Abbas brigaden: 10.000
Syrien Hizbollah: 3.000 – 5.000
Iran Iran: 1.000 – 1.500
Asa'ib Ahl al-Haq: 1.000
PFLP-GC: 500 – 1.000

Syrien Den Frie Syriske Hær: 40.000 – 50.000[11][12]

Islamisk Front: 40.000 – 70.000
Asala wa al-Tanmiya Front: 13.000
Islamister: 5.000 – 12.000 udenlandske Mujahideen[7]
Al-Nusra Fronten til beskyttelse af Levanten: 7.000 – 8.000
Ahfad al-Rasul brigaden: 7.000 – 9.000


Den islamiske stat Irak og Levanten: 6.000 – 7.000

Tab
Syrien Syriske sikkerhedsstyrker
  • 30.000 – 37.685 soldater og politimænd dræbt, 23.485 militssoldater dræbt
  • 1.000 embedsmænd dræbt
    8.000 soldater og militsfolk tilfangetaget
    Hizbollah
    438 – 500 dræbt
Syrien Syriske oprørere og demonstranter
130.000 dræbt – FN rapport fra 17. januar 2014.
162.402 dræbt – rapport fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder den 19. maj 2014.[13]

Borgerkrigen i Syrien er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad.[14]

Den 15. marts 2011 bryder demonstrationer ud i Deraa og flere andre byer i Syrien, efter at unge anholdes for at male revolutionære slagord. Flere demonstranter bliver dræbt og hundredvis såret, da sikkerhedsstyrker i Syrien åbner ild mod demonstranterne. Demonstrationerne breder sig de følgende dage til andre byer. Syriens præsident, Bashar al-Assad, lover at »overveje« at ophæve den undtagelsestilstand, landet har været underlagt i næsten 48 år. Han overvejer også at indføre et flerpartisystem og har lovet at hæve lønninger til statsansatte med 20-30 procent.[15]

Oprøret mod det regerende styre var et udslag af den kæde af protester henover den arabiske verden, som blev kendt som Det Arabiske Forår, da folkemængder i en række arabiske lande blandt andet afsatte Tunesiens Ben Ali, Egyptens Hosni Mubarak og Yemens Ali Abdullah Saleh. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spreder sig og nu kæmper mod regimets hær og militser.[16]

Den 15. juli 2012 erklærede Den internationale Røde Kors Komité officielt konflikten i Syrien som en "ikke-international væbnet konflikt", den juridiske betegnelse for borgerkrig. Dermed er konflikten underlagt bestemmelserne i humanitær folkeret under Genevekonventionen og konflikten er dermed også underlagt bestemmelserne vedrørende krigsforbrydelser.

Oprøret består af et uoverskueligt netværk af brigader. Nogle opererer under Den Frie Syriske Hær, andre gør ikke. I løbet af konflikten er antallet af islamistiske krigere vokset. De kæmper hovedsageligt med Jabhat al-Nusra, som USA i december 2013 erklærede for en terrororganisation. Revolutionen er i dag blevet en regulær krig – med aktører fra hele regionen på begge parters side. Hizbollah fra Libanon, Iran og Rusland støtter regimet, mens lande som Qatar, Saudi-Arabien, USA og EU-landene støtter oprøret.

Især begivenhederne i Syrien med det omfattende blodbad, sekterisk opsplitning og religiøs ekstremisme har dog givet anledning til det efterfølgende udtryk ’Den Arabiske Vinter’ om den tungere efterbyrde af forårets frihedstrang, hvor særligt begivenhederne i Syrien har udviklet sig fra en kamp om rettigheder og demokrati til i stigende grad at handle om sekterisk had mellem regionens to store religioner, sunni- og shiaislam og om realpolitisk rivalisering mellem regionens store magter.[17]

162.402 mennesker er ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder blevet dræbt i borgerkrigen (tal fra den 19. maj 2014).[18][19] To millioner er flygtet ud af Syrien, halvdelen af dem er børn. Samtidig er fire millioner på flugt inde i Syrien.

Borgerkrigen i Syrien[redigér | redigér wikikode]

Opstanden[redigér | redigér wikikode]

Der har i flere årrækker været utilfredshed med landets sunnimuslimske flertal med alawitternes privilegier og Assad-styrets brutalitet. En opstand i byen Hama i 1982 blev slået brutalt ned. Omkring 10.000 mennesker blev dræbt og dele af Hama blev jævnet med jorden af Assads styrker.[20] I foråret 2011 begyndte syrere at demonstrere i flere byer, inspireret af det arabiske forår og demonstrationer i andre arabiske lande. Demonstrationerne blev slået hårdt ned, hvilket efterhånden førte til en væbnet modstand mod Assad-styret.

Soldater fra Assads hær, der deserterede og tog deres våben med, og tilrejsende, krigstrænede, islamiske krigere betød, at oprørerne efterhånden kunne danne hære og militser.

Den 13. december 2011 rapporterede FN, at 5.000 mennesker havde mistet livet i borgerkrigen. Mindst 300 var børn. FN's højkommisær for menneskerettigheder, Navi Pillay, kaldte situationen »utålelig«. Pillay mente, at Syrien burde henvises til Den Internationale Straffedomstol, og at regimets systematiske drab var forbrydelser mod menneskeheden.[21]

Oprørsgrupperne[redigér | redigér wikikode]

Oprørsgrupperne er en blandet gruppe. Oprørere, der ønsker en eller anden form for frit demokrati, er samlet i Syriens Nationale Koalition, som anerkendes af en række vestlige og arabiske lande som den "legitime repræsentant" for Syrien.

Oprørsstyrkerne er organiseret i Den Frie Syriske Hær, der består af et stort antal deserterede syriske soldater og officerer. Islamiske grupper, nogle med tæt tilknytning til al-Qaeda, kæmper også mod det syriske styre. Den vigtigste gruppe al-Nusra Fronten står på både FN's og EU's liste over terrororganisationer. Den et tæt knyttet til al-Qaeda i Irak.

En anden islamisk gruppering er Syriens Islamiske Front, der er en paraplyorganisation for 12 forskellige salafist-grupperinger. Forholdet mellem de forskellige oprørsgrupper er anspændt. Der har været rapporter om kampe mellem oprørsgrupper indbyrdes. I juli 2013 henrettede islamistiske oprørere en leder af Den Frie Syriske Hær.[22]

Oprørerne er splittet i en række indbyrdes stridende fraktioner: sekulære nationalister (meget svage, men populære i Vesten), ”moderate” islamister, yderligtgående islamister (både med og uden tilknytning til al-Qaeda).[23] Ifølge amerikanske efterretningskilder er der mere end 7.500 udenlandske jihad-krigere fra vestlige lande, der deltager i kamphandlingerne i Syrien.

Assad-styret[redigér | redigér wikikode]

Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Assad-familien tilhører én af Syriens mange religiøse minoriteter; alawiene. Alawiene er en undergruppe af shiaislam. Det syriske regime har derfor knyttet tætte bånd til det shiamuslimske land Iran, og til den shiamuslimske gruppe Hizbollah i Libanon. I Syrien er der ligeledes mange kristne og kurdere.

Majoriteten af befolkningen er imidlertid sunnimuslimer. Der har længe været utilfredshed blandt mange sunnimuslimer, fordi alawiene, som kun udgør 10 procent af den syriske befolkning, har siddet i de centrale positioner i regimet, og dermed været bedre økonomiskstillet end mange andre syrere.[24]

Udover det tætte forhold Syrien har til Iran og Hizbollah, får Assad-regimet økonomisk og politisk støtte fra Rusland. Syrien er Ruslands eneste tilbageværende allierede i Mellemøsten. På grund af dette, ønsker Rusland ikke et regimeskifte i Syrien. Rusland og Syrien har været allierede siden den kolde krig. Præstestyret i Iran er Syriens nære støtte i Mellemøsten, og har støttet styret militært.

Den shia-muslimske milits i nabolandet Libanon Hizbollah støtter Assad-styret. Flere tusinde Hizbollah-soldater har deltaget i borgerkrigen på Assads side. I juni 2013 hjælp Hizbollah de syriske regeringsstyrker til en vigtig sejr, da man tilbageerobrede byen Qusair efter hårde kampe.[25] Hizbollah har udkæmpet større kampe på vegne af Syriens præsident, Bashar al-Assad, særligt i de vestlige dele af landet og på grænsen til Libanon.[26]

Anklager om krigsforbrydelser og tortur[redigér | redigér wikikode]

Giftgasangreb og udenlandsk intervention[redigér | redigér wikikode]

USA's præsident, Barack Obamas pressekonference foran Det Hvide Hus den 31. august 2013, hvor han oplyser at overlade det til Kongressen at træffe beslutning om amerikansk militær indgriben.

Den 21. august 2013 slår et kemisk angreb hundredevis af civile ihjel i flere af Damaskus' forstæder. Mindst 355 er dræbt, anslår Læger uden Grænser. Oppositionsgrupper i Syrien siger, at "antallet af døde snarere er omkring 1.300." I de efterfølgende dage slipper flere billeder ud fra Syrien, der viser folk, der er døde uden et eneste sår på kroppen. Videoer viser børn, der gisper efter vejret og har fråde om munden.[27]

Det kemiske angreb uden for Damaskus får vestlige lande til at true Syrien med militær indgriben. USA's udenrigsminister, John Kerry, anklager Assad-regimet for en »vilkårlig nedslagtning af civile« og kalder forsøgene på at skjule beviserne for en »kujonagtig forbrydelse«.[28]

Den 26. august 2013 oplyste den amerikanske udenrigsminister John Kerry på en pressekonference, at der forelå beviser for, at det syriske regime havde benyttet giftgas i et angreb på civilbefolkningen den 21. august 2013, og at USA ville reagere herpå.[29] Præsident Obama meddelte senere den 31. august 2013, at han ville overlade det til Kongressen at træffe beslutning om en militæraktion rettet mod Syrien.

I september 2013 fik en FN gruppe våbeninspektører på plads i Syrien. Gruppen bestod primært af eksperter fra Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), og havde til opgave at kontrollere, om der blev brugt kemiske våben og farlige gasser i Syrien. Den 11. september 2013 foreslår Rusland at lade Syriens kemiske våbenlagre falde under international kontrol. Syrien, Iran, Kina og USA accepterer forslaget, og et militært angreb ser ud til at være afværget.

Tortur i syriske fængsler[redigér | redigér wikikode]

Den 21. januar 2014 blev omfattende billedmateriale af torturofre frigivet. Dette får advokater til at beskylde Assad for krigsforbrydelser. Advokaterne mener, der er beviser for, at Assads regime har stået for systematiske drab på omkring 11.000 fanger.[30] Beviserne stammer fra en fotograf, der er afhopper fra det syriske militærpoliti og senere har samarbejdet med en oppositionsgruppe. Han har leveret tusindvis af gruopvækkende billeder og fortrolige filer, som er smuglet ud af Syrien på usb-nøgler.

Billederne og dokumenterne omhandler fanger, der har mistet livet fra marts 2011 til august 2013, mens de har været tilbageholdt. Mens pårørende blandt andet fik at vide, at fangerne var døde af »hjerteanfald« eller »vejrtrækningsproblemer«, viser billeder noget helt andet.

De fleste af ofrene er yngre mænd, og flere af ligene er udmagrede, stænket til med blod og bærer tegn på tortur. Nogle har ingen øjne, mens andre tilsyneladende er blevet kvalt, fået stød eller blevet slået med stumpe genstande. Eksperter vurderer, at de nyeste torturbilleder er nogle af de mest detaljerede beviser for krigsforbrydelser og langt mere omfattende, end noget andet man hidtil er stødt på i konflikten.[31]

Krigens kronologi[redigér | redigér wikikode]

Vigtige datoer[redigér | redigér wikikode]

Anti-Assad demonstration i byen Baniyas i april 2011.
  • 15. marts 2011: Demonstrationer bryder ud i Deraa, efter at unge anholdes for at male revolutionære slagord. Sikkerhedsstyrker skyder flere mennesker i Deraa, hvilket udløser flere demonstrationer.
  • 21. april 2011: Syriens præsident, Bashar al-Assad, ophæver landets 48-årige undtagelsestilstand.
  • Maj 2011: Kampvogne ruller ind i Deraa, Homs og Damaskus' forstæder.
  • 18. maj 2011: USA pålægger sanktioner mod den syriske præsident og seks embedsmænd.
  • August 2011: USA's præsident, Barack Obama, opfordrer for første gang direkte Syriens præsident til at opgive magten. Frankrigs præsident, Tysklands kansler og Storbritanniens premierminister beder i en fælles erklæring Bashar al-Assad om at træde tilbage.
  • September 2011: EU indsætter en række sanktioner mod Syrien og forbyder import af syrisk olie.

2012[redigér | redigér wikikode]

En soldat fra Den Frie Syriske Hær i Aleppo, oktober 2012.
  • Februar 2012: Det syriske regime bomber Homs, der er Syriens tredjestørste by og et af arnestederne for den væbnede opstand.
  • 21. marts 2012: FN anslår, at flere end 8.000 personer er døde efter et års uroligheder.
  • Maj 2012: 108 mennesker bliver dræbt i Houla i nærheden af Homs. FN holder senere syriske soldater og militser ansvarlige.
  • Juni 2012: Præsident Bashar al-Assad erkender, at Syrien står over for en reel borgerkrig.
  • August 2012: Hundredvis bliver dræbt, da soldater stormer Damaskus-forstaden Darayya.
  • December 2012: USA anerkender koalitionen som "legitim repræsentant" for det syriske folk.

2013[redigér | redigér wikikode]

En syrisk oprørssoldat, der er snigskytte i byen Khan al-Asal, juni 2013.
  • Januar 2013: Mindst 100 mennesker bliver dræbt og brændt i deres hjem i Haswiya, tæt på byen Homs.
  • 2. februar 2013: Knap to år efter, at borgerkrigen begyndte, anslår FN's sikkerhedsråd, at antallet af dræbte civile nærmer sig 70.000.
  • 17. maj 2013: Flere end 1,5 millioner syrere er flygtet, lyder det i FN-rapport.
  • Juni 2013: Syriske oprørsstyrker går mod alawitter, det etniske mindretal, som præsident Assad tilhører. FN vurderer, at op mod 100.000 mennesker er blevet dræbt under konflikten.
  • 18. august 2013: Et FN-hold bestående af eksperter i kemiske våben ankommer til Damaskus for at undersøge, om der er blevet brugt kemiske våben i den nu to et halvt år lange konflikt.
  • 21. august 2013: Det syriske militær angriber oprørere i Damaskus' forstæder i et bombeangreb, hvor der angiveligt er brugt giftgas. Bashar al-Assad afviser, at der er tale om kemiske våben.
  • 24. august 2013: Ifølge Læger Uden Grænser har hospitaler i Damaskus behandlet flere end 3.000 patienter, der udviste symptomer på nerveforgiftning. 355 af patienterne døde.
  • 27. september 2013: FN's Sikkerhedsråd pålægger Syrien at fjerne sine kemiske våben. Det syriske regime vil overholde vedtagelsen og afleverer senere en plan for, hvordan arsenalerne skal destrueres.

2014[redigér | redigér wikikode]

Nuværende militær-situation i Syrien.     Kontrolleret af den syriske regering     Kontrolleret af de kurdiske styrker     Kontrolleret af Den islamiske stat Irak og Levanten     Kontrolleret af andre oprørsgrupper
  • 13. februar 2014: Syrien har overskredet fristen for at fjerne kemiske våben. Landet har kun givet afkald på 11 procent af sine våben.
  • 15. februar 2014: Anden runde fredsforhandlinger slutter i Genève uden resultat.
  • 14. marts 2014: FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) anslår, at flere end ni millioner mennesker er flygtet fra deres hjem, siden borgerkrigen startede.
  • 19. april 2014: Cirka 80 procent af Syriens kemiske våben er blevet tranporteret væk fra Syrien.
  • 4. juni 2014: Assad vinder præsidentvalget stort. Formanden for det syriske parlament oplyser, at Bashar al-Assad har fået knap 90 procent af stemmerne.

Dansk deltagelse i den syriske borgerkrig[redigér | redigér wikikode]

90 danske jihadister er hidtil taget til Syrien for at kæmpe på oprørernes side, hvoraf 11 er døde.[32]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. "Syrian Rebels Plot Their Next Moves: A TIME Exclusive". TIME. 11 February 2012. http://www.time.com/time/printout/0,8816,2106648,00.html/. 
  2. "Russian, EU leaders to take up Syria issue as U.N. considers options". Edition.cnn.com. http://edition.cnn.com/2012/06/04/world/meast/syria-unrest/?hpt=hp_t2. Hentet 2012-07-08. 
  3. 3,0 3,1 3,2 Schmitt, Eric (21 June 2012). "C.I.A. Said to Aid in Steering Arms to Syrian Opposition". The New York Times. http://www.nytimes.com/2012/06/21/world/middleeast/cia-said-to-aid-in-steering-arms-to-syrian-rebels.html?pagewanted=all. Hentet 4 July 2012. 
  4. 4,0 4,1 Justin Vela (2012-06-13). "Exclusive: Arab states arm rebels as UN talks of Syrian civil war". Independent.co.uk. http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/exclusive-arab-states-arm-rebels-as-un-talks-of-syrian-civil-war-7845026.html. Hentet 2012-07-08. 
  5. 5,0 5,1 Abouzeid, Rania (2012-06-22). "Opening the Weapons Tap: Syria’s Rebels Await Fresh and Free Ammo". World.time.com. http://world.time.com/2012/06/22/opening-the-weapons-tap-syrias-rebels-await-fresh-and-free-ammo/. Hentet 2012-07-08. 
  6. USA støttede Syriens oprører med blandt andet våben
  7. 7,0 7,1 [www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/pdf/foreign-fighters-trickle-into-the-syrian-rebellion]
  8. Iraq says al-Qaida fighters flowing into Syria
  9. Al-Qaeda tries to carve out a war for itself in Syria
  10. "Syria Military Strength". Globalfirepower.com. http://globalfirepower.com/country-military-strength-detail.asp?country_id=Syria. Hentet 2012-07-08. 
  11. Holliday, Joseph (June 2012). Syria's Maturing Insurgency. Middle East Security Report 5. Institute for the Study of War. s. 7. http://www.understandingwar.org/sites/default/files/Syrias_MaturingInsurgency_21June2012.pdf. Hentet 9 July 2012 
  12. Syrians in Ontario give rebels reinforcements from afar
  13. Antal døde i syrisk borgerkrig overstiger 162.000, TV 2 Nyhederne, 19. maj 2014
  14. Tobias Havmand (Maj 2013). "Borgerkrigen i Syrien". Faktalink. http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien. 
  15. RASMUS RAUN WESTH (14. september 2012). "Tidslinje: Borgerkrigen i Syrien". Politiken. http://politiken.dk/udland/internationalt940px/ECE1742162/tidslinje-borgerkrigen-i-syrien/. 
  16. KONFLIKTEN I SYRIEN, DR, hentet 02-02-2014
  17. Borgerkrigen i Syrien, Faktalink.dk
  18. Overblik: Derfor er der krig i Syrien, DR, 17. jan. 2014
  19. Antal døde i syrisk borgerkrig overstiger 162.000, TV 2 Nyhederne, 19. maj 2014
  20. Syrien for begyndere: Hvem, hvor og hvorfor?, TV 2 Nyhederne, 01. september 2013
  21. FN: 5.000 er dræbt i Syrien, Politiken, 13. DEC. 2011
  22. Maj Susanne Junker (25. september 2013). "11 største oprørsgrupper i Syrien: Vi vil skabe islamisk stat". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/25/221708.htm. 
  23. Ingen udsigt til løsning i Syrien. Imens vokser truslen fra de hellige krigere blandt oprørerne, Den Korte Avis, 20. februar 2014
  24. Syrien, Globalis.dk, 12.09.2013
  25. Hvem støtter Assad og det syriske styre?
  26. Hizbollah-chef lover støtte til Assads krig i Syrien, Politiken, 14. november 2013
  27. Kemiske angreb dræber hundredevis af civile, Politiken
  28. Krigsretorikken på sit højeste, Politiken
  29. USA: Assad har brugt giftgas i Syrien, jp.dk, 26.08.13
  30. Tidslinje over borgerkrigen, Kristeligt Dagblad
  31. "Tusindvis af torturfotos smuglet ud af Syrien". Politiken. 21. JAN. 2014. http://politiken.dk/udland/ECE2187550/tusindvis-af-torturfotos-smuglet-ud-af-syrien/. 
  32. http://www.b.dk/nationalt/11-danske-krigere-draebt-i-syrien

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]