Boris Becker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. aug. 2014, 14:39 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robotassisteret flertydig: Wimbledon - Ændrede link(s) til Wimbledon Championships)
Boris Becker

Boris Becker (født 22. november 1967 i den tyske by Leimen) er en tysk tennisspiller, Boris Becker blev verdenskendt, da han i 1985 i en alder af bare 17 år blev den hidtil yngste vinder af Wimbledon. Becker gentog sejren i 1986 for året efter sensationelt at blive slået ud allerede i anden runde. I 1989 vandt Becker endnu en gang Wimbledon, hvilket også skulle vise sig at være den sidste. Becker nåede i alt at spille 7 wimbledonfinaler.

De hurtige underlag som græs og mange indendørsunderlag var Beckers foretrukne. Her kunne han med sin store serv og sit stærke flugtspil dominere de fleste spillere – den store serv gav ham i øvrigt tilnavnet "Boom Boom". På den langsomme grusoverflade havde Becker det derimod svært, og det lykkedes ham aldrig at vinde en ATP-titel på grus. Han var dog tæt på i 1995, hvor han i finalen i den prestigefylde Monte Carlo-turnering havde matchbold mod den østrigske gruskonge Thomas Muster. Becker lavede imidlertid en dobbeltfejl, hvorefter det alligevel lykkedes Muster at hive sejren og dermed titlen i land.

Becker vandt i alt 49 ATP-titler i sin karriere, hvilket bl.a. inkluderede 6 Grand Slamtitler (Wimbledon 1985, 1986, 1989; US Open 1989; Australian Open 1991, 1996).

Becker var desuden med på det tyske hold, der vandt Davis Cup i 1988 og 1989. Ligeledes vandt han sammen med Michael Stich olympisk guld i double i 1992. Becker var i flere omgange nummer 1 på verdensranglisten i 1991, en placering han dog kun kunne smykke sig af i sammenlagt 10 uger. I 1999 indstillede Becker sin karriere på ATP-touren efter at have tabt til Patrick Rafter i 4. runde af Wimbledon.

Wikimedia Commons har medier relateret til: