Bornholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Bornholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bornholm)
Bornholm
Geografi
Sted Østersøen
Koordinater 55°8′N 14°54′Ø / 55.133°N 14.900°Ø / 55.133; 14.900
Areal 589,16 (2013) km²
Administration
Land Danmark
Regionskommune Bornholms Regionskommune
Største by Rønne (14.031 indb.)
Demografi
Folketal 39.828 (1. januar 2015)
Befolknings­tæthed 67,60/km²
Ekkodalen
Bornholm omkring 1900
Satellitfoto

Bornholm er en ø beliggende i den allerøstligste ende af Danmark, i Østersøen. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen. Øen har en usædvanlig stor del af Danmarks rundkirker. Øen har et areal på 589,16 km²[1] (2013) og der var 39.828 indbyggere 1. januar 2015.[1]Mandag morgen den 22. september 2014 kunne kommunens folkeregister dokumentere, at en milepæl var nået, nemlig at folketallet i kommunen nu var faldet til under 40.000, nemlig præcis 39.922, det laveste i over 100 år.[2]

Administrativt sorterer Bornholm under Bornholms Regionskommune som igen hører under Region Hovedstaden.

Øen er sammen med Ertholmene mod nordøst det eneste område af det gamle danske kerneland Skånelandene, som stadig er dansk. Tilsammen med Bornholm udgør Ertholmene ifølge Danmarks Statistik Landsdel Bornholm under Region Hovedstaden.

Øen har form omtrent som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er udlagt som cykelstier og snor sig gennem terrænet med svage stigninger. Den snoede linjeføring skyldes, at jernbanen skulle passere de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde.[kilde mangler]

Bornholms forhistorie

Vikingetiden

Øen var selvstændig med egen konge.
Opdelingen i fire herreder er sket i vikingetiden.[kilde mangler]

Middelalderen

Bornholm har ikke haft egentlige landsbyer, men har siden oldtiden bestået af spredtliggende enkeltgårde og ofte huse, som lå på række. Gårdene registreret i 1616 viser det tydeligt.

Kongen og kirken var længe i strid om Hammershus og dermed om herredømmet over Bornholm. I over 200 år – frem til 1525 – var "slottet" (Hammershus) underlagt bispestolen, hvorefter Kong Frederik 1. gav Bornholm som len til lübeckerne som pant i 50 år. Det var både et pant for lån og en tak for fordrivelse af Kong Christian 2. Bornholm var dansk len frem til enevælden.

Enevælden

Bornholm tilfaldt Sverige, da Danmark mistede Skånelandene ved Freden i Roskilde efter Svenskekrigene, men en oprørsgruppe under ledelse af bl.a. Jens Pedersen Kofoed og Villum Clausen medvirkede til, at Bornholm befriede sig selv i december 1658 efter drabet på den svenske kommandant Johan Printzensköld i Rønne, 8. december 1658. Ved Freden i København 27. maj 1660 kom Bornholm igen formelt under Danmark, mod at 18 godser i Skåne de Bornholms vederlagsgodser skulle købes til den svenske krone [3].

Attenhundredetallets befolkningsudvikling

Befolkningen var i årene 1800 til 1880 fordoblet fra ca. 20.000 til 40.000 og fulgt resten af landets fordobling fra en til to millioner. Men efter 1900 gik befolkningstallet på Bornholm langsomt i stå mellem 40 til 50.000, mens resten af Danmark fordoblede sit indbyggertal fra to-en-halv million til ca. 5 millioner i 1900-tallet.

Hvis Bornholm havde fulgt udviklingen i resten af Danmark, ville der have været en befolkning på over 100.000 indbyggere i dag.[kilde mangler]

Bornholm under 2. verdenskrig

Uddybende Uddybende artikel: Bornholms besættelse

Ved Dueodde findes to store tyske kanonbunkere, der aldrig blev bygget færdig. Bornholm blev først besat den 10. april 1940 og ikke som resten af Danmark 9. april 1940 og heller ikke befriet 4. maj 1945. Den tyske søofficer, kommandant (Kapitän zur See) Gerhard von Kamptz, nægtede at kapitulere til russerne. Det bevirkede, at russiske bombefly kastede bomber over Rønne og Nexø 7. og 8. maj 1945. Russerne ankom den 9. maj og befriede øen. De forlod først Bornholm igen den 5. april 1946, og først da sluttede besættelsen for Bornholms vedkommende. Efter krigen fik Bornholm hjælp fra Sverige med genopbygningen af Rønne og Nexø.

Bornholm under den kolde krig

Under den kolde krig i 1950' og 60'erne var der frygt for, at Sovjetunionen ville invadere Bornholm, som de frivilligt havde forladt i 1946. Bornholm lå for Nato et strategisk sted i Østersøen tæt på DDR og Polen, der hørte til Warszawapagten.

Byer

De større byer på øen ligger ved kysten og har en havn – med én undtagelse: Aakirkeby (der dog har en havn ved Boderne). Den største hedder Rønne og så følger ellers – med uret – Hasle, Sandvig, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Nexø.

Bornholms største byer efter indbyggertal pr. 1. januar 2014:

By Indb.
Rønne 13.568
Nexø 3.686
Aakirkeby 2.052
Hasle 1.644
Allinge-Sandvig 1.633
Svaneke 1.059
Tejn 959
By Indb.
Gudhjem 712
Snogebæk 706
Nyker 693
Klemensker 654
Muleby 541
Østermarie 483
Årsdale 431
By Indb.
Lobbæk 361
Østerlars 249
Vestermarie 245
Pedersker 242
Balka 229
Listed 226
Nylars 215


Befolkningstal

Kilde: Statistikbanken Statistical Yearbook 2009: Area and population. Regions and inhabited islands



Erhverv

Turisme

Turisme udgør en vigtig del af indtjeningen. Det skyldes mange spændende udflugtsmål[kilde mangler]:

Fiskeri

Tidligere var fiskeriet en vigtig bestanddel af det bornholmske næringsliv, og laks og sild fra Østersøen var verdenskendte bearbejdet af de mange røgerier. Indskrænkninger i fiskeriet i Østersøen har dog begrænset disse aktiviteter, men røgerierne i Gudhjem, Svaneke, Hasle, Allinge, Sømarken, Aarsdale og Nexø glæder kunderne med friske, røgede fisk. En "bornholmer" kan både være et standur og en røget gylden sild. "Sol over Gudhjem" er et stykke smørrebrød, med røget sild med rå æggeblomme og løg eller purløg.

Ure

En "bornholmer" kan også være et standur. Urindustrien begyndte efter strandingen af et engelsk skib lastet med standure til Rusland[kilde mangler]. Fingerfærdige bornholmske håndværkere fik fat på nogle af dem og begyndte selv at fabrikere ure. De afsattes også i hovedstaden. Familien Arboe leverede mange af de betydeligste urmagere i det 18. og 19. århundrede. Håndlavede bornholmere fremstilles stadig i Rønne.

Øvrigt erhverv

Leret i undergrunden blev anvendt både af Den kongelige Porcelainsfabrik og de lokale pottemagerværksteder. Hjorth stentøj i Rønne blev landskendt. Maleren og forfatteren Holger Drachmann arbejdede der. Fabrikken i Storegade er nu et arbejdende museum.

Jensen Group blev grundlagt af en maskinfabrikant fra Østermarie i 1937. Industrivirksomheden har afdelinger i Rønne, Sverige, Tyskland, Schweiz og USA. Den er en af Bornholms største arbejdspladser og producerer udstyr til industrivaskerier som lavenergi vaske- og foldemaskiner. Fremstillingen af flere produkter flyttes i 2012 fra udlandet til Rønne.[kilde mangler]

Kultur

Bornholms uofficielle flag (turistflaget).
Bornholms uofficielle flag.

Malerne Oluf Høst er født i Svaneke og Michael Ancher i Rutsker Sogn. Forfatteren Martin Andersen Nexø er opvokset i Nexø og uddannet i Østermarie.

Bornholm har tre uofficielle flag, hvor kun det ene stadig bliver anvendt efter lyst. Det er det såkaldte turistflag, der er et Dannebrog med grønt kors i stedet for et hvidt, kaldet Bornholmsflaget. Det er det mest populære flag. Det bruges blandt andet af de Bornholmske styrker, når de er på øvelse i Danmark eller udsendt. Desuden bruger tyskerne det tit som gæsteflag på deres både, når de lægger til på Bornholm. Det andet flag har hvide kanter omkring det grønne kors. Dette bliver dog ikke brugt længere og er efterhånden gået i glemmebogen. Til sidst er der Skånelands flag. Dette flag stammer fra engang i 1100-tallet og repræsenterer de gamle skånelande; Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm.[kilde mangler]

Geologi

Grundfjeldet ligger nær jordoverfladen, og klipper er meget almindelige især på Nordbornholm.

Granit findes i flere forskellige varianter. Den er anvendt til Christiansborg og til Elefantporten på Carlsberg.

Sandsten findes på Nexøs fortove og i byens stengærder. Desuden i Frihedsstøtten i København.

Der findes mange stenbrud på Bornholm, men flere er lukkede. Det største er Stubbeløkken, som stadig er i drift, og som ønskes udvidet.[4] Det er 124m dybt[5] og rækker 53m under havets overflade;[6] et af Danmarks lavest liggende åbne steder.

Religion

Religion har gennem tiderne spillet en stor rolle på Bornholm. Det ses af de mange kirker, mødesale og missionshuse der findes rund på øen. Antallet af de forskellige trossamfund er stort.[7][8]

Indtil 1848 fandtes der kun folkekirken på Bornholm. Men så kom baptisterne til øen, og fem bornholmere blev straks døbt af dem. I baptisternes storhedstid havde de 13 mødesale. Nu er der én baptistkirke i Rønne og et kapel i Østerlars.

I 1850 kom to mormonpræster fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til Bornholm, og i løbet af århundredet blev ca. hundrede bornholmere døbt og flyttede til Salt Lake City. I dag forkynder mormonerne stadig deres budskab fra hus-til-hus og har en menighed på Herman Blems vej i Rønne.

I 1860'erne blev Peter Christian Trandberg præst i folkekirken, men han blev inspireret af Søren Kierkegaard. Det gav mange konflikter og flere kirker lukkede dørene for ham. Han dannede Foreningen til Evangeliets Fremme med øgenavnet Bornholmerne. Det blev til Luthersk Missionsforening. I 1892 blev Evangelisk Luthersk Missionsforeningen oprettet. Indre Missions forening kom til øen i 1890'erne. Den havde i sin storhedstid cirka 50 missionshuse. Nu er omkring halvdelen i brug.

I 1892 kom syvende dags adventisterne til Bornholm. De har en kirke i Tejn. Frelsens Hær kom året efter til Rønne. Metodistkirken blev oprettet i 1895 og byggede en kirke i Rønne i 1918.

Bibelstudenterne nu Jehovas Vidner kom til Bornholm i 1897. De har haft flere mødesteder i Rønne, Allinge, Nexø og Aakirkeby. Rigssalen i Aakirkeby blev lukket i 1990'erne. Rigssalen i Rønne fungerer også som stævnehal.

Kort efter årskiftet i 1900 kom den romersk-katolske kirke til Rønne og Aakirkeby. Bygningerne blev finansieret af katolske menigheder i Nederlandene. I 1960'erne kom Myrendal Kloster i Olsker.

I 1920 blev Pinsekirken oprettet i Rønne og Tejn.

Der er kommet flere trosretninger til øen med indvandrere. Der findes et zenbuddhistisk kloster i Østermarie, en gruppe Bahá'ier og Zionskirken har mødested i Rønne. Flere af disse trossamfund annoncerer deres gudstjenester i Rytterknægten.[9]

Se også

Kilder

  1. ^ a b De Kommunale Nøgletal Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "test" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  2. ^ [1]24. september 2014. Tilgået 25. september 2014
  3. ^ Bornholm Befrier sig selv
  4. ^ Jens Ørberg. NCC Roads vil udvide granitbrud på Snorrebakken Danmarks Radio, 1 Marts 2011. Tilgået: 16 Marts 2011.
  5. ^ Denne Uges Bornholm 03 side 22, Bornholms Tidende, Maj 2010. Tilgået: 16 Marts 2011.
  6. ^ Lennart Pedersen og Hanne Tøttrup. Dagbog Bornholm Dansk Ornitologforening, 2000. Tilgået: 16 Marts 2011.
  7. ^ Oplev Bornholm (c) 2009 – Forlaget Hovedland – Søren Olsen. ISBN 978-87-7070-113-6
  8. ^ Bornholms Historie – fra oldtiden til år 1900 (c) 2008 – William Dams Forlag, Rønne. ISBN 978-87-87021-98-2
  9. ^ Rytterknægten s.35

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Glutenfri mad på Bornholm


55°8′N 14°55′Ø / 55.133°N 14.917°Ø / 55.133; 14.917

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bornholm&oldid=8168375"