Bornholmsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bornholmsk
Talt i: Bornholm
I alt talere:
Sprogstamme: Indoeuropæiske sprog
 Germanske sprog
  Nordiske sprog
   Østnordiske sprog
    Dansk
     Østdansk
      Bornholmsk 
Skriftsystem: Nordisk variant af det latinske alfabet
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2:
ISO 639-3:

Bornholmsk er en dansk dialekt eller det sprog, der tales på Bornholm.

Bornholmsk er en østdansk dialekt, dvs. tættest beslægtet på det dansk, der taltes i Skåne (hvor sproget er blevet stadig mere påvirket af svensk).

Bornholmsk er en af de dialekter, der er sværest at forstå for danskere fra andre egne af landet, og de vil derfor beskrive bornholmsk som et selvstændigt sprog efter definitionen, at et sprog er summen af de dialekter, der er indbyrdes forståelige. Imidlertid er grænsen mellem dialekt og sprog i nogen grad subjektiv. Se definitionen under Dialekt. Svenskere og nordmænd forstår langt lettere bornholmsk end dansk.

Udbredelse og aktuel status[redigér | redigér wikikode]

I de seneste 60 år har bornholmsk været på hastigt tilbagetog ikke mindst i den yngre generation, der for en stor del taler den københavnske variant af rigsdansk.

KulturBornholm, hvis formål er at udbrede kulturen, har arbejdet imod denne udvikling. Organisationen har udgivet Arne Ipsens ungdomsbog Bâgarahorrinjs Âria med en cd med teksten er indtalt på bornholmsk af Niels Jørgen Riis og på dansk af John Hahn-Petersen. Organisationen har også arbejdet på at bevare bornholmsk i medierne. En af måderne har været at inspirere til TV 2/Bornholms udsendelse 'Sprogblomster'.

KulturBornholm har også inspireret DR Bornholm til at arrangere en dag med udelukkende bornholmsk sprog.

KulturBornholms Sprogpris[redigér | redigér wikikode]

Organisationen har tildelt forstander Leif Henriksen Sprogprisen i 2006 og operasanger Niels Jørgen Riis i 2007.

Major H. V. Jørgensen modtog Sprogprisen 2008 i DR's studie i en direkte udsendelse. Kusk Henning Sorth, medhjælper Thomas Jensen og vognmand Evan Olsen delte prisen 2009 på Landbrugsmuseet Melstedgård ved Gudhjem. Tidligere amtsborgmester Jens Brandt var nomineret til prisen i 2010, men afgik ved døden inden han fik prisen.

I 2012 modtog Lis Jørgensen, Aaker, og Karen Secher, DR P1, prisen.

KulturBornholm har berømmet Ann-Cathrin og Henning Larsens cd ""Sjavs, Væjgjasjavs å Poesi"", der er udgivet i 2011 med støtte af Brødrene E., S. og A. Larsens Legat. CD'en dokumenterer bornholmsk sprog anno 1950 i sang og musik. Flere af numrene stammer fra kantor Johansens samling.

Henning Larsen og naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard modtog sprogprisen 2013 ved skibssætningen Hellig Kvinde ved Bølshavn.

Forfatteren og foredragsholderen Bent Jørgensen modtog sprogprisen 2014.


Bøjningslære[redigér | redigér wikikode]

Kendeordene[redigér | redigér wikikode]

Bornholmsk har tre køn ligesom norsk, oldsvensk, tysk og islandsk modsat rigsdansk.

Tillægsordene bøjes i de tre køn.

Det ubestemte kendeord for hankøn er ejn (ejn horra en dreng), for hunkøn en (en peia en tjenestepige) og for intetkøn et (et hûz et hus).

Det bestemte kendeord efter ordet er i ental for hankøn -ijn (horrijn drengen), for hunkøn -an (peian pigen (voksen)) og for intetkøn -ed (hûzed huset).
I flertal er den bestemte artikel for hankøn -ana (horrana drengene), for hunkøn -arna (peijarna pigerne) og -en for intetkøn (hûzen husene). Dobbelt bestemthed bruges på bornholmsk.

Bornholmske ord[redigér | redigér wikikode]

Udvalgte ord:
Bella: børn
Fiska: fiske
Førder: ikke-bornholmer af hankøn, (også betegnet overfrå)
Gjår: hegn/stengærde (kan også betyde: gør)
Jylkat: pindsvin
Peia: voksen (tjeneste)pige
Pibel: pige (pigebarn)
Pibla: piger
Prøva: prøve
Pæng-a: penge
Sjilt: skilt
Tjovl: kjole
Tjør: kør (imperativ, at køre)
Tjøvnhavn: København
Tov: tog (f.eks. tog en ting)
Tåg: et tog (med tryk på g'et)
Vaejta: vinke

Grundtallene:
1 ejn
2
3 træ
4 fira
5 fæm
6 sâjs (sæks)
7 sjuv
8 åta
9 nie
10 thi
11 æleva
12 tål
13 trætan
14 fjaurtan
15 fæmtan
16 sajstan
17 søtan
18 atan
19 netan
20 tjyve
30 træðua
40 fåre
50 haltrøs
60 trøs
70 halfjærs
80 fers
90 halfæms
100 honreðe
1000 tuzen

Ordenstallene:
1. fårsta/fåsta
2. an(d)ra
3. treðe (, treðje)
4. fjære
5. fæmte
6. sjæte
7. sjuene
8. åtene
9. niene
10. tiene
11. ælvute
12. tålte
13. trætene
14. fjaurtene
15. fæmtene
16. sajstene
17. søtene
18. atene
19. nøtene
20. tjyvene
30. træðevte

Sprogprøver[redigér | redigér wikikode]

God awtan liden Elna, gods fredd, -- God aften, lille Elna, guds fred
God awtan, min deilia rosa! -- God aften, min dejlige rose!
Ad gubbajn hajn vill freia, jâ vedd; -- At gubben vil fri, ved jeg
Men toustuijn, vastu jo tosa. -- Men tog du ham, var du jo en tosse
Te öfröl ded lakkar vell snarara, du, -- Til gravøl lakker det nok snarere, du
En konna, – ded bler nokk for sijlla; -- En kone – det bliver nok for silde
Men jâ går å stjärnar på piblana nu, -- Men jeg går og kigger på pigerne nu,
Forr jâ e nå nu så vijlla. -- For nu er jeg næsten i stand dertil (til at gifte mig)
Hvad, liden Elna, -- Hvad, lille Elna,
Hvad, min deilia rosa? -- Hvad, min dejlige rose?

Eksemplerne er fra Espersens bornholmske ordbog og indsamlet i 1840'erne.

Dialekt[redigér | redigér wikikode]

Der er forskellige dialekter af bornholmsk. Der er tydelig forskel på udtalen af ordene ædja eller ævja (tang) i hhv. Gudhjem og Pedersker. Pibel (pige) eller Peia (tjenestepige). I Rønne tales Rønne-fint, der er umiskendeligt bornholmsk, men mangler mange bøjningsformer og tales hurtigt og uartikuleret og nærmer sig rigsdansk. Stød findes ikke på bornholmsk.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]