Bornholmsk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bornholmsk er en dansk dialekt hhv. et sprog, der tales på Bornholm.
Bornholmsk er en østdansk dialekt, dvs. tættest beslægtet på det dansk, der taltes i Skåne (hvor sproget er blevet stadig mere påvirket af svensk).
Bornholmsk er en af de dialekter, der er sværest at forstå for danskere fra andre egne af landet, og nogle vil derfor beskrive bornholmsk som et selvstændigt sprog efter definitionen, at et sprog er summen af de dialekter, der er indbyrdes forståelige. Imidlertid er grænsen mellem dialekt og sprog i nogen grad subjektiv. Svenskere og nordmænd forstår langt lettere bornholmsk end dansk.
I de seneste 60 år har bornholmsk været på hastigt tilbagetog ikke mindst i den yngre generation, der for en stor del taler den københavnske variant af rigsdansk.
KulturBornholm, hvis formål er at udbrede kulturen, har med held arbejdet mod denne spådom. Organisationen har udgivet Arne Ipsens ungdomsbog Bâgarahorrinjs Âria med cd indtalt på bornholmsk. Og har med held arbejdet på at bevare bornholmsk i medierne (bl.a. ved at inspirere TV2 Bornholms Sprogblomster og DR Bornholm til en bornholmsksproget dag). Organisationen har tildelt forstander Leif Henriksen og operasanger Niels Jørgen Riis Sprogprisen i 2006 og 2007. Major H. V. Jørgensen modtog Sprogprisen 2008 i DR's studie i en direkte udsendelse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bøjningslære
[redigér] Kendeordene
Bornholmsk har tre køn ligesom tysk og islandsk modsat rigsdansk. Det ubestemte kendeord for hankøn er ejn (ejn horra en dreng), for hunkøn en (en peia en tjenestepige) og for intetkøn et (et húz et hus).
Det bestemte kendeord efter ordet er i ental for hankøn -ijn (horrijn drengen), for hunkøn -an (peian pigen (voksen)) og for intetkøn -ed (húzed huset).
I flertal er den bestemte artikel for hankøn -ana (horrana drengene), for hunkøn -arna (peijarna pigerne) og -en for intetkøn (húzen husene). Dobbelt bestemthed bruges på bornholmsk.
[redigér] Talordene
Grundtallene på bornholmsk:
1 en
2 to
3 tre
4 fira
5 fæm
6 sajs (sæks)
7 sju
8 åta
9 ni
10 ti
11 æleva
12 tal
13 trætan
14 fjaurtan
15 fæmtan
16 sajstan
17 søtan
18 atan
19 nøtan
20 kyve
30 træðua
40 fåre
50 haltrøs
60 trøs
70 halfjærs
80 fers
90 halfæms
100 honreðe
1000 tuzen
Ordenstallene på bornholmsk:
1. fårsta/fåsta
2. an(d)ra
3. treðe (, treðje)
4. fjære
5. fæmte
6. sjæte
7. sjuene
8. åtene
9. niene
10. tiene
11. ælvute
12. talte
13. trætene
14. fjaurtene
15. fæmtene
16. sajstene
17. søtene
18. atene
19. nøtene
20. kyvene
30. træðevte
[redigér] Sprogprøver
God awtan liden Elna, gods fredd, -- God aften, lille Elna, guds fred
God awtan, min deilia rosa! -- God aften, min dejlige rose!
Ad gubbajn hajn vill freia, jâ vedd; -- At gubben vil fri, ved jeg
Men toustuijn, vastu jo tosa. -- Men tog du ham, var du jo en tosse
Te öfröl ded lakkar vell snarara, du, -- Til gravøl lakker det nok snarere, du
En konna, - ded bler nokk for sijlla; -- En kone - det bliver nok for silde
Men jâ går å stjärnar på piblana nu, -- Men jeg går og kigger på pigerne nu,
Forr jâ e nå nu så vijlla. -- For nu er jeg næsten i stand dertil (til at gifte mig)
Hvad, liden Elna, -- Hvad, lille Elna,
Hvad, min deilia rosa? -- Hvad, min dejlige rose?
Eksemplerne er fra Espersens bornholmske ordbog og indsamlet i 1840'erne.
Bornholmske Ord
- Bella=Børn
- Tov=Tog(fx. tog en ting)
- Prøva=Prøve
- Pibla=Piger
- Pibel=Pige (pigebarn). Peia er en voksen(tjeneste)pige
- Sjilt=Skilt
- Tjør=Kør
- Pæng-a=penge
- Tjovl=Kjole
- Vaejta=Vinke
- Gjår=Hegn/stengærde (bliver dog ikke brugt særlig meget mere. Kan dog også betyde: Gør)
- Fiska=Fiske
- Jylkat=Pindsvin
- Tåg=tog (med tryk på g'et)
- Tjøvenhavn=København
[redigér] Dialekt
Der er forskellige dialekter af bornholmsk. Man kan høre forskellige udtaler af ordene Pibel(pige) eller Peia(tjenestepige). Ædja eller ævja (tang) udtales forskelligt i Gudhjem og Pedersker. I Rønne tales Rønne-fint, der er umiskendeligt bornholmsk, men mangler mange bøjningsformer og tales hurtigt og uartikuleret, ja, nærmer sig dansk. Stød findes ikke på bornholmsk.
