Bosnien-Hercegovina


Flag	Nationalvåben

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: Intermeco

Hovedstad

Sarajevo
43°51′N, 18°22′E

Største by

Sarajevo

Officielle sprog Bosnisk, kroatisk, serbisk

Regeringsform

Præsidenter

Premierminister

Republik
Bakir Izetbegović
Nebojša Radmanović
Željko Komšić
Vjekoslav Bevanda

Uafhængighed
• Erklæret Fra Jugoslavien
5. april 1992

Areal
• Total
• Vand (%) 51.129 km² (nr. 125)
Ubetydeligt

Indbyggertal
• 2010 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 4.621.598 (nr. 120)

78,7/km² (nr. 90)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
9,52 mia. USD (nr. 102)
6.500 USD (nr. 82)

Valuta Konvertibilna mark - EUR (BAM)

Tidszone
• Sommer (DST) CEST (UTC+1)
CEST (UTC+1)

Nationalt topdomæne

.ba

Telefonkode +387

Kendingsbogstaver (bil) BiH (Bosna i Hercegovina)

Luftfartøjsregistreringskode T9

Bosnien-Hercegovina (Bosna i Hercegovina/Босна и Херцеговина), en tidligere republik i Jugoslavien, er et land i Østeuropa, omgivet af land på alle sider undtagen i syd, hvor landet har adgang til Adriaterhavet. Grænselandene er Kroatien i vest, Montenegro og Serbien i øst.

Bosnien-Hercegovina er delt i to enheder:

Føderationen af Bosnien og Hercegovina, der er domineret af bosniakker (bosniske muslimer) og kroater.
Republika Srpska (RS), der er domineret af serbere.

Brčko (BD) i det nordlige Bosnien er en selvstændig administrativ enhed under Bosnien-Hercegovina, og den enhed er hverken del af Føderationen eller RS.

Historie[redigér]

I oldtiden var området en del af Illyrien, siden tilhørte Bosnien skiftevis de slaviske middelalderriger og Østrig-Ungarn. Bosnien-Hercegovina var i oldtiden en del af Illyrien. Fra år 9 e.Kr. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne Dalmatia og Pannonien. I 300- og 400-t. blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere, som gjorde hele området homogent slavisktalende. I 600 – 1100-t. forsøgte Ungarn, Serbien, Kroatien og Det Byzantinske Rige at få herredømmet over området. Ban Kulin (1163-1204), der regerede fra 1180 til 1204 grundlagde selvstændig bosnisk stat, og unik bosnisk kirke også kendt som bogomilerne. Hans styre er ofte husket som Bosnien's gyldne alder, og han er en fælles helten bosniske nationale folkeeventyr. Tvrtko Kotromanić ( 1338 – 1391 ) var en vigtig indfødt regent af middelalderens Bosnien , der omdannede landet fra en selvstændig banate til en uafhængig kongerige. Tvrtko 1. var en stor erobrer, og hans rige udviklede sig til et Storbosnien, som ved hans død i 1391 ud over det nuværende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien og en del af Montenegro.

Fra 1415-1878 under det Osmanniske Rige,der gradvist havde erobret det, blev Bosnien en vigtig stat i det osmanniske rige,især pga dets geografiske placering. Man tilførte Bosnien en del indvandrere fra andre egne af det Osmanniske rige. I tiden efter den tyrkiske erobring gik en stor del af den bosniske befolkning over til islam i modsætning til befolkningen de fleste andre steder på Balkan, grundet fald af bosnisk kirke og andre kirke institutioner bortset fra franciskanerordenen. Bosniske muslimer klarede det også godt i det Osmanniske Rige og leverede militære ledere, storvesirer og diplomater til dette. I 1800 tallet var der en del revolter mod det Osmanniske Rige som kulminerede med kort selvstændighed under Husein-kapetan Gradaščević(Dragon of Bosnia).

I 1878 blev Bosnien og Hercegovina underlagt Østrig-Ungarn, selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige, men aftalen gav Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien og besejrede Bosniakker(muslimer) efter kort krig. En tredjedel af befolkningen var serbere, modsatte sig den østrig-ungarske magt senere, på grund af forbitrelse i Serbien, hvor man havde forestillet sig, at området skulle være serbisk, når tyrkernes herredømme på Balkan endelig brød sammen.

Det var baggrunden for den serbiske student Gavrilo Princips attentat på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, da han var på officielt besøg i Sarajevo i juni 1914. Drabet på den østrig-ungarske tronfølger og hans gravide kone udløste den diplomatiske krise, som førte til udbruddet af 1. Verdenskrig. Verdenskrigen førte til Østrig-Ungarns nederlag og opløsning og til Bosniens forsvinden som administrativ enhed. Provinsgrænserne i det nye sydslaviske kongerige (fra 1929 Jugoslavien) blev trukket på tværs af de gamle grænser. Det nye sydslaviske kongerige kaldte sig indtil 1929 "Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere", og Bosnierne måtte derpå selv finde ud af, om de ville betragte sig som serbere eller kroater.

Bosnien-Hercegovina blev den mest mishandlede del af Jugoslavien under 2. verdenskrig. Det var her, de kommunistisk ledede partisaner under Tito fik opbygget deres magtbasis. I Jajce i Bosnien dannedes den 29.11.1943 grundlaget for en jugoslavisk forbundsrepublik, baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne. Under krigen erobrede den fascistiske kroatiske stat under Ante Pavelić næsten hele Bosnien-Hercegovina og indledte en udryddelseskrig mod den store serbiske befolkningsgruppe i området. Derfor udviklede 2. Verdenskrig sig i Bosnien Hercegovina sig til en todelt krig, hvor der både udkæmpedes en krig imod besættelsesmagten og en borgerkrig imellem Jugoslaviens etniske og politiske grupper. Den kroatiske ustasjabevægelse, den serbiske tjetnikbevægelse, tysk-bosniakkiske SS Divisioner(SS Handschar), og de kommunistiske partisaner ledet af Tito som vandt til sidst støttet af alle etniske grupper i Bosnien Hercegovina. Bosnien-Hercegovina blev i 1945 en af seks nye jugoslaviske republikker inden for grænserne fra før 1918 med enkelte justeringer. Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhørsforhold.

Først i 1971 blev betegnelsen "muslimani" brugt som officiel statistisk kategori. Indtil da, Bosnierne måtte derpå selv finde ud af, om de ville betragte sig kun som serbere eller kroater. "Muslimerne" blev nu Bosnien-Hercegovinas største befolkningsgruppe, mens serberne indtog andenpladsen. Den nye etniske kategori spillede dog ingen rolle, så længe det kommunistiske parti styrede Bosnien.

Bosnien var ikke i forgrunden under de politiske og senere militære kampe, som førte til Jugoslaviens reelle opløsning i 1991. Krigen brød ud i forbindelse med EU-landenes anerkendelse af Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat 6.4.1992. Der fandt omfattende etniske udrensninger sted, og hvad der reelt var en krig mod civilbefolkningen, gav sig også udslag i de værste massakrer i Europa siden 2. Verdenskrig, bl.a. Srebrenica, belejring af Sarajevo. Ved den amerikanskmæglede Daytonaftale i november 1995 enedes den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident om et udadtil forenet Bosnien-Hercegovina, indadtil opdelt i to enheder.

Geografi[redigér]

Bosnien – området er på 42.115 km².
Hercegovina – området er på 9.449 km² og omfatter området syd for landets største by, Sarajevo, og ned til Adriaterhavet.