Botaniske fagudtryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter. Disse ord bruges også i beskrivelserne her på den danske Wikipedia. Nedenfor er ordene hver især forsynet med en kort forklaring. Enkelte af dem er desuden beskrevet i en særskilt artikel, og de vil være markeret som links.

A[redigér | redigér wikikode]

B[redigér | redigér wikikode]

  • Barktorn: Torne, der sidder på stænglen, og som består af omdannet bark.
  • Blad: Plantens specialorgan til opsamling af lysenergi.
  • Bladfod: Den nederste del af bladstilken.
  • Bladplade: Den brede, egentlige del af bladet.
  • Bladskede: En omdannet del af bladet hos planter af Græs-familien, hvor det danner et hylster.
  • Bladstilk: Det stængelagtige stykke mellem bladfoden og bladpladen.
  • Bladstilling: Bladenes indbyrdes fordeling op langs stænglen.
  • Bladtorn: Et blad, der er omdannet til én eller flere torne (se f.eks. Berberis).
  • Blomst: Et specielt omdannet skudsystem med bægerblade, kronblade, støvdragere og frugtknude.
  • Blomsterspore: En aflang udposning på blomsten (med eller uden nektar) (se f.eks. Almindelig Akeleje).
  • Blomsterstand: En samling af blomster, der fungerer som én blomst (se f.eks. Skærmplante-familien)
  • Bloster: Bægerblade og kronblade tilsammen.
  • Buestrenget: Blad med flere, lige kraftige strenge med bueformede forløb (se f.eks. Vejbred).
  • Bugtet: Indskæringer, der højst når en tredjedel ind mod midten af bladet (se f.eks. Eg).
  • Busk: vedplante med flere lige kraftige stængler fra grunden.
  • Bægerblad: Den yderste krans af blade i blostret.
  • Bælg: En kapsel med to klapper og en enkelt række frø (se f.eks. Fladbælg).
  • Bælgkapsel: En kapsel med en enkelt klap og én række frø (se f.eks. Ranunkel-familien).
  • Bær: En saftig frugt med flere frø (se f.eks. Ribs).

D[redigér | redigér wikikode]

  • Dobbelt fjersnitdelt: Et fjersnidelt blad, hvor hvert småblad selv er fjersnitdelt (se f.eks. Almindelig Røllike).
  • Dobbelt håndsnitdelt: Et håndsnitdelt blad, hvor hvert afsnit selv er håndsnitdelt (se f.eks. Persille).
  • Dobbelt savtakket: En savtakket bladrand, hvor hver tak selv er savtakket (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Dusk: En blomsterstand, hvor blomsternes stilke er så korte, at de danner en cylindrisk stand (se f.eks. Dusk-Fredløs).
  • Dværgbusk: En busk, der er lavere end 0,5 m.
  • Dækblad: Et støtteblad for en blomst (se f.eks. Græs-familien).
  • Dækskæl: Et forveddet blad i koglen hos de Nøgenfrøede planter.

E[redigér | redigér wikikode]

F[redigér | redigér wikikode]

  • Fingret: Et håndstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Hestekastanje).
  • Finnet: Et fjerstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Fjerstrenget: Et blad, hvor strengene består af én hovedstreng med sidestillede, tyndere strenge (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Fladkravet: En blomst, hvor den nederste del af kronbladene danner et rør, mens den øverste del danner en udbredt krave (se f.eks. Fladkravet Kodriver).
  • Flerårig: En plante, der lever mere end én vækstsæson, træ, busk, lian eller staude.
  • Fliget: Et blad, hvor indskæringerne når mellem halvvejs og 2/3 ind til midten (se f.eks. Eng-Storkenæb).
  • Fnok: En hår- eller fjeragtig udvækst på et frø (se. f.eks. Ager-Tidsel).
  • Fodflig: To bladagtige udvækster på hver sin side af bladfoden, også kaldet "akselblad". (se f.eks. Almindelig Hvidtjørn).
  • Forblad: Et højblad, der sidder på blomsterstilken (se f.eks. Almindelig Havre).
  • Frikronet: En blomst, hvor kronbladene ikke er sammenvoksede (se f.eks. Blomme).
  • Frugt: Et frugtanlæg med ét eller flere frø.
  • Frugtanlæg (= frugtknude): Det hunlige anlæg i blomsten, bestående af frugtknuden og én eller flere grifler.
  • Frøskæl: De skæl som frøene hviler på i en kogle (se f.eks. Rød-Gran).
  • Fyldt blomst: En blomst, hvor støvdragere og/eller frugtanlæg er omdannet til kronblade (f.eks. mange dyrkede former af Rosen-slægten).

G[redigér | redigér wikikode]

  • Gaffelkvast: Regelmæssig blomsterstand, der kan udvikles på planter med modsatstillede blade ses tit i nellikefamilien.
  • Grentorn: Grene, hvor spidsen er omdannet til en torn (se f.eks. Slåen).
  • Griffel: Den øverste del af frugtanlægget, der ender i et støvfang.
  • Grundblad: Et blad, som sidder ved den nederste ende af et skud, oftest ved jorden (se f.eks. Russisk Mandstro).

H[redigér | redigér wikikode]

  • Halvbusk: Busk, der mister størsteparten eller hele toppen i hårde vintre (se f.eks. Hæk-Fuksia).
  • Halvskærm: En skærmlignende blomsterstand med stilke af forskellig længde (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Halvsnylter: En plante, der snylter på andre planter, men som selv har grønkorn (se f.eks. Almindelig Mistelten).
  • Helt blad: En blad, som ikke selv er inddelt i småblade (se f.eks. Aksel-Røn).
  • Helkronet: Blomst, hvor kronbladene er mere eller mindre sammenvoksede (se f.eks. Klokke-Lyng).
  • Helrandet: Et blad med en rand helt uden indskæringer (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Hjulformet: Et sammensat blad, hvor småbladene udgår fra ét og samme punkt (se f.eks. Staude-Lupin).
  • Hoved: En meget tæt og kompakt blomsterstand (se f.eks. Gul Rundbælg).
  • Hulkravet: En blomst, hvor de sammenvoksede kronblades kraver danner en hulhed (se f.eks. Hulkravet Kodriver).
  • Hyben: En frugt hos roser, hvor frøene sidder beskyttet inden i det krukkeformede, saftige underbæger.
  • Hybrid: Resyltatet af en krydsning, gerne mellem arter af samme slægt (se f.eks. Buket-Spiræa).
  • Hylsterblad: Et farvet højblad, som beskytter en blomsterstand (se f.eks. Kær-Mysse).
  • Højblad: Et afvigende blad, som sidder tæt under blomsten (se f.eks. Julestjerne).
  • Håndstrenget: Et blad, hvor strengene alle har fælles udgangspunkt, dér hvor stilk og blad mødes (se f.eks. Navr).
  • Hår: Hårlignede udvækster fra stængler eller blade (se f.eks. Lammeøre).

J[redigér | redigér wikikode]

K[redigér | redigér wikikode]

  • Kapsel: En tør frugt med mange frø (se f.eks. Opium-Valmue).
  • Kernefrugt/Kærnefrugt: Visse slægter i Rosen-familien har saftige frugter med et kernehus, som rummer frøene (se f.eks. Æble).
  • Kimblad: Den nyspirede plantes første blad (Enkimbladede) eller blade (Tokimbladede).
  • Kirtelhår: Specielt byggede hår, som ofte har en opsvulmet spids, der indeholder sekundære stofskifteprodukter.
  • Klase: En blomsterstand med en lang hovedstilk og stilkede blomster, der sidder derpå (se f.eks. Kinesisk Blåregn).
  • Klatrerod: En rod, som dannes på stænglen, og som hæfter til andre ting (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Klatretråd: En tråd, som egentlig er et omdannet blad, småblad eller sideskud, og som hæfter planten til andre ting (se f.eks. Almindelig Vin).
  • Kleistogami: Selvbefrugtning i lukkede blomster (se f.eks. Marts-Viol).
  • Klokkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene danner et tragtformet kronrør og en krave (se f.eks. Liden Klokke).
  • Knippestillet: To eller flere blade, som udspringer fra punkter, der sidder meget tæt (se f.eks. Thunbergs Berberis).
  • Knop: Ufærdige skud, som er dækket af knopskæl om vinteren. Knoppen rummer altså både det nye skud og dets blade.
  • Knopskæl: Omdannede blade, der beskytter skuddet indtil dets strækningsvækst i foråret.
  • Knæ: opsvulmede bladfæster inden for Græs-familien.
  • Koblet (= trekoblet): Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
  • Kogle: Nåletræernes hunlige blomsterstand med dækskæl og frøskæl.
  • Kogleskæl: Nåletræers skælagtige og ofte forveddede blade i koglen.
  • Kolbe: Et aks med en opsvulmet akse (se f.eks. Majs).
  • Kortskud: En skud med meget kort afstand mellem bladene (se f.eks. Vild-Æble).
  • Kransstillet: Blade, der sidder tre eller flere i samme højde på stænglen (se f.eks. Krans-Konval).
  • Kronblad: Et af de farvede blade i blomsten, som sidder inden for bægerbladene.
  • Krukkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene er vokset sammen og danner en tøndeagtig hulhed med en lille krave (se f.eks. Myrtekrukke).
  • Krybende: En stængel, som vokser hen langs jordoverfladen og slår rod (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Kurv: En blomsterstand, hvor hovedaksen er kort og flad under de ustilkede blomster (se f.eks. Almindelig Tusindfryd).
  • Kurvsvøb: Højblade, der sidder lige under kurven (se f.eks. Kornblomst).
  • Kvast: En blomsterstand, hvor aksen ender i en blomst, og hvor sideakser dannes i de følgende bladhjørner (se f.eks. Eng-Forglemmigej).
  • Kølformet: Blade, hvis tværsnit er V-formet (se f.eks. Hemerocallis).

L[redigér | redigér wikikode]

  • Lancetformet: Et blad, der er ca. 4 gange så langt i forhold til bredden, og som smalner jævnt mod begge ender (se f.eks. Lancetbladet Vejbred)
  • Langskud: De normale skud, som også har normal afstand mellem bladene. Se også Kortskud.
  • Lappet: Et blad hvor indskæringerne i randen når ca. en tredjedel ind mod midterribben (se f.eks. Rød-Eg).
  • Lavblad: Et blad på den nederste del af et skud, som afviger fra de normale blade.
  • Ledbælg: I Ærteblomst-familien findes arter, som har uopspringende bælge med skillevægge mellem frøene.
  • Ledskulpe: I Korsblomst-familien har enkelte arter uopspringende skulper med skillevægge mellem frøene.
  • Lian: En plante, der søger mod lyset ved at støtte sig til andre planter, slyngende eller klatrende (se f.eks. Rådhusvin)
  • Ligefinnet: Et blad, der er opdelt i et lige antal småblade (se f.eks. Musevikke).
  • Ligestrenget: De lige kraftige ribber løber næsten parallelt fra bladgrund til bladspids (se f.eks. Høj Sødgræs).
  • Linjeformet: Et smalt blad, som er væsentligt længere end bredt, og som har paralelle sider (se f.eks. Trævlet Palmelilje).
  • Læbekrone: En blomsterkrone, hvor 2 sammenvoksede kronblade danner overlæben, mens 3 kronblade danner underlæben (se f.eks. Læge-Salvie).
  • Løg: Et underjordisk overvintringsorgan, der består af en kort, skiveformet stængel og et til mange, tykke løgskæl (se f.eks. Skov-Tulipan).
  • Løgskæl: De tykke, næringsrige blade i et løg.
  • Løvblad: De normale, grønne blade.

M[redigér | redigér wikikode]

  • Maskekrone: En blomsterkrone af læbetypen, hvor åbningen er blokeret af en forhøjning på underlæben (se f.eks. Løvemund).
  • Modsat: Blade, der sidder parvist lige overfor hinanden på stænglen (se f.eks. Døvnælde).

N[redigér | redigér wikikode]

  • Nedliggende: En stængel, der ligger hen ad jorden (se f.eks. Vej-Pileurt).
  • Nyreformet: Et blad, som er mere bredt end langt, og som har afrundet spids (se f.eks. Almindelig Hasselurt).
  • Næb: En næbformet forlængelse på enten frugtknuden eller frugthylstret (se f.eks. Bakke-Star).
  • Nød: En tør frugt med en enkelt kerne (se f.eks. Småbladet Lind).
  • Nøgle: En kvastagtig blomsterstand med forkortet akse (se f.eks. Nøgle-Klokke).
  • Nål: Et smalt og stift blad, som kan være indrullet eller fladt (se f.eks. Klokke-Lyng).

O[redigér | redigér wikikode]

  • Omkringsædig: En blomst, hvor bægerblade, kronblade og støvdragere sidder på kanten af en blomsterbund, der omslutter frugtknuden som en skål eller en krukke (se f.eks. Rosen-slægten).
  • Omvendt ægformet: Et blad, hvor det bredeste sted befinder sig på den yderste del af bladpladen (se f.eks. Rød-El).
  • Opret: En vækstform, hvor grenene vokser mere eller mindre lodret til vejrs (se f.eks. Vellugtende Pibeved).
  • Opstigende: En vækstform, hvor grenene først vokser langs jorden, men derefter stiger til vejrs (se f.eks. Grøn-El).
  • Ovalt: Et blad, der er bredest på midten, og som har afrundet spids og basis (se f.eks. Storblomstret Perikon.
  • Oversædig: En blomst, hvor bægerblade, kronblade og støvdragere sidder oven på frugtknuden (se f.eks. Abild).

P[redigér | redigér wikikode]

  • Pilformet: Et blad, der er tilspidset, og som har bagudrettede, spidse flige (se f.eks. Pilblad).
  • Pælerod: En kraftig, ofte lodret hovedrod, som egentlig er videreførelsen af kimroden (se f.eks. Vild Gulerod).

R[redigér | redigér wikikode]

  • Radiærsymmetrisk blomst: En "normal" blomst, som har flere end 2 symmetriakser set ovenfra (se f.eks. Almindelig Vorterod).
  • Rakle: En kompakt blomstestand af reducerede og enkønnede blomster (se f.eks. Almindelig Hassel).
  • Rod: Plantens organ til forankring, vandoptagelse, mineraloptagelse og oplagring af stivelse.
  • Rodknold: En opsvulmet del af en rod (se f.eks. Selleri).
  • Roset: Blade, der udgår fra rodhalsen i næsten samme højde (se f.eks. Almindelig Mælkebøtte).
  • Rundtakket: En indskæring i bladranden, hvor takkerne er afrundede (se f.eks. Almindelig Rypelyng).
  • Rørformet: En blomsterkrone, hvor den nederste del af kronbladene danner rør, mens den øverste del danner en smal krave (se f.eks. Myrte-Gedeblad).

S[redigér | redigér wikikode]

  • Sambladet: En blomst, hvor bægerbladene eller kronbladene er sammenvoksede, sådan at alle blade danner en fælles krans (se f.eks. Almindelig Fingerbøl).
  • Sammensat blad: Et blad, der består af et lige eller ulige antal småblade (se f.eks. Almindelig Blærenød).
  • Sammensat blomsterstand: En blomsterstand, som selv er opbygget af mindre blomsterstande (se f.eks. Kørvel).
  • Sammentrykt: En blomst eller en blomsterstand er sammentrykt, når den er højere end den er bred (se f.eks. Krybende Læbeløs).
  • Savtakket: Et blad har savtakket rand, når det har korte indskæringer, som er spidse med spidse indsnit (se f.eks. Stor Nælde).
  • Skalfrugt: En frugt der er omgivet af en skal (se f.eks. Jordbær (frugt)).
  • Skedehinde: En hindeagtig dannelse hos græsser, hvor den omkranser stænglen mellem bladskeden og bladpladen (se f.eks. Rajgræs).
  • Skjoldformet: Et blad, hvor bladstilken sidder fast midt på en rund eller mangekantet bladplade (se f.eks. Blomsterkarse).
  • Skjoldhår: Et pladeformet hår med en kort stilk (se f.eks. Havtorn).
  • Skulpe: En aflang kapsel, der åbner sig nedefra, og som ses hos Korsblomst-familien.
  • Skælformet: Et ganske lille, kompakt blad, der mangler stilk, og som er bredest ved bladfæstet (se f.eks. Hønsebenstræ).
  • Skærm: En blomsterstand med kort hovedstilk og blomster, der sidder på lige lange stilke og derfor i omtrent samme højde (se f.eks. Dild).
  • Skål: Hos Bøge-familien ses en skålformet omdannet stængel, som omgiver blomsten og senere frøene.
  • Slyngplante: En plante (en lian), som klatrer op ad andre planter ved at sno stængelen omkring dem (se f.eks. Ægte Kaprifolie).
  • Småafsnit: Bregnebladets afsnit i 2. eller 3. orden (se f.eks. Almindelig Mangeløv).
  • Småaks: En grundlæggende blomsterstand hos græsserne. Den er ofte selv enhed i mere komplicerede stande (se f.eks. Spelt).
  • Småart: En genkendelig gruppe, der er opstået ved apomixis (se f.eks. Mælkebøtte).
  • Småfrugt: En enkelt frugt i en større "frugt", som f.eks. nødderne hos Have-Jordbær.
  • Snitdelt: Et blad er snitdelt, når indskæringerne når mellem 1/3 og halvvejs ind til midterstrengen (se f.eks. Engriflet Hvidtjørn).
  • Spaltefrugt: En frugt, som deles i nødlignende delfrugter (se f.eks. Spids-Løn).
  • Spatelformet: En bladform, der er bredest i den yderste del, og som smalner jævnt ind til stilken eller bladfæstet (se f.eks. Peberbusk).
  • Spore: En haploid formeringsenhed hos karsporeplanterne.
  • Sporehus: Det organ, hvor sporerne dannes hos karsporeplanterne.
  • Sporehushob: En samling af sporehuse, som ses hos bregner (se f.eks. Almindelig Engelsød).
  • Spredt: Det kaldes "spredt bladstilling", når bladene sidder enkeltvis op langs stænglen (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Spydformet: En bladform, hvor bladpladen afsluttes med to udstående lapper ved den inderste del af bladet (se f.eks. Spyd-Mælde).
  • Stak: En børsteagtig forlængelse af småaksets dækblad hos græsserne (se f.eks. Almindelig Byg).
  • Staminodie: En støvdrager, der er omdannet og derfor steril.
  • Staude: En flerårig, urteagtig plante (se f.eks. Almindelig Hasselurt).
  • Stencelle: I frugtkødet hos Pære og flere andre i Rosen-familien findes indlejret hårdt forveddede celler.
  • Stenfrugt: En saftig frugt med en enkelt kerne, som er omsluttet af en "sten" (se f.eks. Kirsebær-Kornel).
  • Steril: En blomst er steril, når den er ufrugtbar (se f.eks. randblomster hos Hvid Okseøje).
  • Stjernehår: Et hår med sidegrene (som paraplystivere).
  • Stjernestrenget: På skjoldformede blade udgår bladstrengene fra bladstilken i midten af bladet (se f.eks. Staude-Lupin).
  • Storskærm: De stilke i en sammensat skærm, der bærer småskærmene (se f.eks. Kæmpe-Bjørneklo).
  • Storsvøb: Støtteblade, der sidder under småskærmene hos Skærmplante-familien.
  • Stængel: Den hovedakse i planten, som bærer blade og blomster (eller sporehuse), og som forbinder rod med top.
  • Stængelblad: Et blad, som sidder på stænglen.
  • Stængelknold: En omdannet, opsvulmet stængel (se f.eks. Jordskok).
  • Støtteblad: Et blad, der sidder dér, hvor et sideskud eller en blomst er fæstnet (se f.eks. Duetræ).
  • Støvdrager: Det pollenproducerende (dvs. hanlige) organ i blomsten.
  • Støvfang: Det pollenmodtagende (dvs. hunlige) organ i blomsten. Består desuden af frugtanlægget.
  • Støvknap: Den yderste, specialiserede del af støvdrageren, som bærer pollensækkene.
  • Støvtråd: Den trådformede, bærende del af støvdrageren.
  • Sukkulent: En saftplante, som har opsvulmede blade eller stængler til opsamling af vand (se f.eks. Almindelig Husløg).
  • Svikkel: En asymmestrisk kvast (se f.eks. Eng-Forglemmigej).
  • Svælg: Stedet i blomsten, hvor kronbladene bliver til et kronrør.
  • Sværdformet: Et blad er sværdformet, når det er langt i forhold til bredden og jævnt tilspidsende mod spidsen (se f.eks. Gul Iris).
  • Svøbblad: Et blad, der sidder netop dér, hvor blomsten eller blomsterstanden begynder (se f.eks. Julestjerne).
  • Sylformet: Et blad er sylformet, når det kort og smalt og aftager jævnt i bredde frem mod spidsen (se f.eks. Sylbladet Firling).
  • Sædighed: Bægerblades, kronblades og støvdrageres placering i forhold til frugtknuden.

T[redigér | redigér wikikode]

  • Takket: En bladrand er takket, når takningerne er korte, men spidse (se f.eks. Stor Nælde).
  • Tandet: En bladrand er tandet, når takningerne er korte og spidse med afrundede indskæringer (se f.eks. Finnet Bispehue).
  • Tilspidset: Et blad med bladrandene samlet i en jævn bue frem mod en kort spids (se f.eks. Fugle-Kirsebær).
  • Top: En blomsterstand, der er sammensat af aks, klaser eller kvaste (se f.eks. Sødgræs).
  • Toradet: Knopstillingen får bladene til at sidde spredt i to rækker op langs skuddet (se f.eks. Ingefær).
  • Torn: En særlig, forveddet og spids dannelse. Se Barktorn, bladtorn eller grentorn.
  • Tornet-tandet: En bladrand er tornet-tandet, når hver af tænderne afsluttes af en børste eller torn (se f.eks. Almindelig Kristtorn).
  • Tragtformet krone: En blomst, hvor kronbladene danner et tragtformet rør uden tydeligt afgrænset krave (se f.eks. Gærde-Snerle).
  • Trekoblet: Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
  • Træ: En flerårig, forveddet plante med én stamme (se f.eks. Rødtræ)
  • Trævlerod: Et rodsystem, hvor den oprindelige hovedrod er erstattet af mange, lige kraftige siderødder (se f.eks. Gul Bambus).
  • Trådformet: Et blad, der er langt og cylindrisk (se f.eks. fåre-svingel).
  • Tungeformet krone: En blomst, hvor kronbladene er rørformet sammenvoksede for neden og sammenvoksede til en ensidig plade foroven (se f.eks. Hvid Okseøje).
  • Tvebo: En plante er tvebo, når blomsterne er énkønnede, sådan at det enkelte individ udelukkende har hunlige hhv. hanlige blomster (se f.eks. Femhannet Pil).
  • Tvekønnet blomst: En normal blomst med både hanlige og hunlige kønsanlæg (se f.eks. Trævlekrone).

U[redigér | redigér wikikode]

  • Udløber: Langt vandret overjordisk eller underjordisk sideskud, der ofte danner rødder og oprette skud (se.f.eks. Have-Jordbær).
  • Uldhår: Lange, bløde hår, som kruser og filtrer sammen (se f.eks. Uld-Pil).
  • Uligefinnet: Et sammensat blad er uligefinnet, når det har et ulige antal småblade (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Undersædig: Når bæger- og kronblade samt støvdragerne sidder under frugtanlæggene, kaldes blomsten undersædig (se f.eks. Prikbladet Perikon).
  • Urt: En énårig, toårig eller flerårig plante, som aldrig får forveddede skud (se f.eks. Almindelig Hasselurt).

V[redigér | redigér wikikode]

Y[redigér | redigér wikikode]

  • Yderavne: Hos græsserne kaldes de to højblade under småakset for yderavner (se f.eks. Almindelig Havre).
  • Yderbæger: Højblade, som sidder lige under de rigtige bægerblade (se f.eks. Moskus-Katost).
  • Yngleknopper: Specielle knopper, der kan danne selvstændige planter, hvis de stødes af (se f.eks. Hvidløg, Tandrod og Hjertelæbe).
  • Yngleløg: Løg, som dannes oppe i blomsterstanden, og som kan blive til selvstændige planter (se f.eks. Etageløg).

Æ[redigér | redigér wikikode]

Å[redigér | redigér wikikode]

  • Årsskud: Den skudtilvækst, der er dannet i den seneste vækstperiode (se f.eks. Grå-Pil).