Herrnhutiske Brødremenighed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den mähriske, også kaldet den Herrnhutiske Brødremenighed var en kristelig bevægelse, som opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betonede især det rette følelsesmæssige forhold til Jesus frem for blot ret lære eller ret omvendelse.
[redigér] Historie
Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse og kan spore sine rødder tilbage til den førlutherske reformation. Kirken blev oprindeligt dannet i Böhmen-Mähren, efter at Johan Hus var blevet brændt på bålet i Konstanz som kætter, hvor grupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab.
Under de efterfølgende religionsstridigheder i Europa blev kirken næsten udryddet, og dens medlemmer forfulgt. En lille gruppe søgte dog asyl på N.L.V. Zinzendorfs gods, Berthelsdorf i Sachsen, hvor de den 13. august 1727 gendannede Den fornyede Brødremenighed.
Zinzendorf organiserede Herrnhutterne til at missionere for hedninge. Herrnhutterne blev i første omgang sendt til de to danske kolonier Sct Thomas og Grønland. De første Herrnhutter kom til Grønland i 1733 hvor de slog sig ned i Frederiksdal i nærheden af det nuværende Nuuk. Herrnhutterne forlod 1933 Grønland. Deres huse står velbevarede tilbage og fortæller om en svunden tid.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
