Brahman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. mar. 2014, 10:27 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Kaare, fjerner ændringer fra 31.185.91.238 (diskussion | bidrag))

Brahman er den øverste og altomfattende gud i hinduismen.

I hinduismen er Brahman (Brahman) den uforanderlige, uendelig, immanent og transcendent virkelighed, som er den guddommelige skaber af al materie, energi, tid, rum alt der er i universet, det er den øverste, universelle ånd [1] . Brahman er undertiden omtales som den absolutte eller Guddommen [2], som er den guddommelige skaber[3] af alle væsen.

Upanishaderne lærer at Brahman, er den ultimative essensen af materielle fænomener (Herunder den oprindelige identitet af det menneskelige selv), der ikke kan ses eller høres, men hvis natur kan være kendt gennem doktrinen om selverkendelse (Atma jnana)[4]. Ifølge Advaita, har et befriet menneske (jivanmukta) indså Brahman som hans eller hendes egen sande selv (se Atman).

Aum – Det højeste Brahman er uendelig, og det betingede Brahman er uendelig. De uendelige Provenuet fra uendelig. Hvis du trække det uendelige fra det uendelige, forbliver det uendelige alene.

Kilder/henvisninger

  1. ^ The Oxford Dictionary of World Religions, ed. John Bowker, OUP, 1997
  2. ^ Both terms are used by Radhakrishnan
  3. ^ The phrase 'Divine Ground' was in modern times coined by Aldous Huxley in his widely read comparative study of mysticism The Perennial Philosophy. Divine Ground (Paul Tillich popularized the expression 'Ground of Being' to refer to God) is a neutral term to express the common experience of mystics in diverse religious traditions of an Absolute Ground in which phenomena appear to have their root and origin. Theistic religions refer to this ground as God or Godhead whereas Eastern transtheistic religions use terms such as Tao, Dharmakaya or Clear Light. Among modern authors who use the expression 'Ground' is Tibetan Buddhist teacher Sogyal Rinpoche (see his book The Tibetan Book of Living and Dying)
  4. ^ pp.77, Radhakrishnan, S, The Principal Upanisads, HarperCollins India, 1994