Bredgade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere lokaliteter med dette navn, se Bredgade (Herning).
Bredgade

Bredgade
Fakta
Type Ensrettet ringvej
Geografi
Start Kongens Nytorv
Slut Esplanaden/Grønningen

Bredgade i København, tidligere også kaldet Norgesgade, er hovedfærdselsåren i Frederiksstaden og strækker sig knap en kilometer i lige linje fra Kongens Nytorv til krydset ved Esplanaden og Grønningen.

Oprindeligt en middelalderlig fægyde, hvorigennem kreaturerne blev drevet til fælleden, men i slutningen af 1500-tallet var det blevet den bredeste færdselsåre uden for Østerport (der dengang lå for enden af Østergade) – heraf navnet Bredgade. Omkring gaden lå store haver med små huse – man var virkelig uden for volden. Da kongen i 1600-tallet etablerede det ”nye” København mellem Kongens Nytorv og Kastellet og samtidig omlagde Østervold ændredes navnet til Norgesgade.

"Georg Hansen junr., Bredgade 22, Atelieret er beliggende i Stueetagen Kiöbenhavn, K.

Omkring 1750 oplevede gaden et sandt byggeboom, hvor specielt hofbygmester Nicolai Eigtved (rokokoens danske mester) fik sat et meget tydeligt fingeraftryk. Gaden blev en vigtig del af akserne i den nyanlagte Frederiksstad, hvor Amalienborg slotsplads var centrum. Smukke palæer skød op som Det Berckentinske Palæ, Dehns Palæ og Bernstorffs Palæ. Med anlæggelse af Esplanaden i 1780'erne blev gaden endegyldigt et fashionabelt strøg. Digteren Johan Ludvig Heiberg har senere observeret:

Det mylrer i Norgesgade

Med pyntede Damer og Mænd;

"Gentilernes Promenade",

Saaledes kaldte man den.

Herrer i Snørliv, pudsige nok,

I Munden Cigar,

i Lommen en Stok,

Her offre hele Personen

til Modens Afgud paa Thronen.

Det lykkedes ikke i mere end 200 år at få Københavns indbyggere til at sige ”Norgesgade”, og i 1877 blev Bredgade igen gadens officielle navn.

I dag fremstår Bredgade stadig meget pompøs og imponerende med prægtige bygninger, palæer, kirker og pladser med mange flotte syn (fra Kgs. Nytorv mod Esplanaden):

- Sankt Annæ Plads med Garnisons Kirke

- Det Berckentinske Palæ, i dag Odd Fellow Palæet

- Moltkes Palæ, i dag Håndværkerforeningen

- Dehns Palæ, i dag bl.a. Apotekerforeningen

- Frederiks Kirke, bedre kendt som Marmorkirken

- Kig til Amalienborg Slotsplads

- Hansens Palæ

- Bernstorffs Palæ

- Østre Landsret

- Alexander Nevsky Kirke, den russisk ortodokse kirke

- Skt. Ansgars Kirke, den katolske domkirke

- Frederiks Hospital, i dag Kunstindustrimuseet

Ud over gadens arkitektoniske kvaliteter findes en overflod af gallerier, kunst-/ antikvitetshandlere og møbelforretninger. Af liberale erhverv er der en stor repræsentation af advokaterog arkitekter og desuden mange reklamebureauer, sølvsmede og designere.

Hver dag ca. klokken 11.50 går Den Kongelige Livgarde ind i Bredgade fra Kongens Nytorv på vej mod vagtskiftet på Amalienborg klokken 12.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Fleischer – København, kulturhistorisk opslagsværk med turforslag – 1985
  • Pernille Stensgaard – København, folk og kvarterer – Gyldendal – 2002

Weblinks[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 41′ 2,48″ N, 12° 35′ 24,19″ Ø