Bredspor
Bredspor er jernbanespor anlægt med en sporvidde større end 1.435 mm (normalspor).
Visse europæiske lande har bredspor som sin standardiserede sporvidde.
De fleste europæiske lande, som tilhørte Rusland i 1800-tallet, har bredspor med 1.524 mm: Rusland, Finland, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukraine og Moldavien.
I Spanien og Portugal anvendes en anden afvigende bred sporvidde nemlig 1.668 mm. Spanien bygger dog nu højhastighedsbaner med normalspor. Der er også planer om et fremtidigt bytte til normalspor og ved vedligeholdelsesarbejde lægger man nye sveller forberedt for sporviddeændring.
Irland og Nordirland har bredspor. Standard er i disse områder 1.600 mm. Et andet bredspor på øen (the Ulster Railway) har tidligere været 1.880 mm.
Før 2. verdenskrig planlagde Hitler et superbredspor i Tyskland, med en sporvidde på tre meter (3.000 mm). Denne superbrede sporvidde blev dog aldrig anvendt.
Eftersom 1.435 mm er den almindeligste sporvidde, er bredspor en forhindring for international trafik fra det øvrige Europa, Iran og Kina. Lokomotiver og de fleste vogne er bygget for en fast sporvidde, hvilket tidligere altid betød at gods og passagerer måtte lastes om respektive bytte tog på de steder, hvor forskellig sporvidde mødtes. Nu løser man undertiden problemet ved at have vogne som kan bytte sporvidde, for eksempel ved hjælp af hjulskift ved grænserne. Dette finder f.eks. sted ved direkte persontog mellem Berlin – Moskva.
For godstrafik kan særlige vogne anvendes, hvor en vogn med den ene sporvidde kører op på den anden. Man kan også anvende ISO-containere, som let kan omlastes.
Bredspor forekommer på visse baner beregnet til persontrafik, som er isoleret fra hovednettet, også relativt nye sådanne, f.eks. Bay Area Rapid Transit rundt om San Francisco. I almindelighed bygges nye baner med normalspor, eftersom det er billigere at købe tog med standardiserede aksler og bogier. Således valgte Spanien at have normalspor på højhastighedsbaner med kun persontog.