Broget Salvie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Broget Salvie
(Skarlej; Muskatel-Salvie)
?
Broget Salvie (Salvia sclarea)
Broget Salvie (Salvia sclarea)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt: Salvia (Salvie)
Art: Salvia sclarea

Broget Salvie (Salvia sclarea) eller Muskatel-Salvie, Skarlej, er en toårig plante med en vækst, som første år udelukkende består af en grundstillet bladroset, men andet år også af en stift opret, blomsterbærende stængel. Stænglen er firkantet og dækket af fine, grålige hår. Bladene i bladrosetten er stilkede og bredt ægformede, mens de modsatte og siddende med aftagende bredde op langs det blomstrende skud. Bladranden er bugtet-tandet, og oversiden er grågrøn og stærkt rynket, mens undersiden er grå af fine hår. Blomstringen sker i juni-juli, og den består dels af nogle hindeagtige, lyserøde højblade og dels de hvidem lyseblå eller lyst violette, uregelmæssige blomster. Blomsterne sidder i små bundter á 6-8 i store, åbne og endestillede toppe både på hovedskuddet og dets forgreninger. Frugterne er kapsler med nogle få, store frø.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Alle dele af planten indeholder en æterisk olie, som giver den en karakteristisk lugt, som begejstrer nogle, mens andre finder den afskyelig.

Størrelse

1,00 x 0,40 m (100 x 20 cm/år). Bladrosetten er dog kun 0,20 x 0,20 m.

Hjemsted

Broget Salvie er udbredt i Centralasien, Mellemøsten, Kaukasus, Lilleasien, Syd-, Sydøst- og Sydvesteuropa, hvor den er knyttet til lysåbne plantesamfund på ruderater og nyligt forstyrret jord. På bakkeskråninger i det indre Normandiet, hvor jorden er tør og kalkholdig, findes arten sammen med bl.a. Ager-Nigella, Almindelig Bukketorn, Almindelig Engletrompet, Almindelig Fennikel, Almindelig Rude, Almindelig Voldtimian, Drue-Kortlæbe, Dusk-Hyacint, Europæisk Heliotrop, Farve-Krap, Farvevajd, Gul Læbeløs, Knold-Fladbælg, Korn-Ridderspore, Kost-Fuglemælk, Læge-Salvie, Middelhavs-Prydløg, Opium-Valmue og Ægte Isop[1]

Anvendelse

Den æteriske olie bruges meget i aromaterapi. Olien opleves af mange som blomsteragtigt-sødlig, mens andre fornemmer den som høagtig eller som svedlugt. Det påstås, at den virker euforiserende, kønsligt stimulerende og opstrammende. Af samme grund bruges den ofte i parfumeindustrien.

I det 17. århundrede fremstillede man alkoholiske drikke, der var tilsmagt med olie fra Broget Salvie for at fremme den berusende virkning fra alkoholen.

Endnu i dag anvendes olien som aromastof i mange tobakssorter.

[redigér] Note

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog