Bronkitis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bronkitis (af gr:bronchia, luftrørets forgreninger, og lat:itis, betændelse) er en betændelse i bronkiernes slimhinde. Sygdommen kan inddeles i akut bronkitis og kronisk bronkitis. Kronisk bronkitis er en del af sygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), der også kaldes rygerlunger.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Hvad er akut bronkitis?
Akut bronkitis er en pludseligt opstået ofte infektiøs betændelsestilstand i bronkierne, som er lungernes 'luftlednings-system'. Flere ting kan være årsag til denne irritationstilstand. Tilstanden betyder, at der dannes mere slim, og at slimhinden hæver, så luften får mindre plads at passere på. Man kan også få hoste på grund af det irriterede væv.
[redigér] Hvad er årsagerne til akut bronkitis?
- En virus, der normalt giver forkølelse, og som denne gang spreder sig længere ned i luftvejene (bronkierne).
- En bakterie, ofte samtidig med eller efter en virusinfektion.
- I sjældnere tilfælde kemiske dampe, støv eller andet.
[redigér] Hvordan føles akut bronkitis?
Virus eller bakterier giver betændelse i luftvejene, som medfører:
- Irritation i luftvejene, som giver hoste.
- En betændelse, som giver øget slim-dannelse kan medføre opspyt.
- Hævelse af slimhinden samt øget slim-dannelse kan forsnævre luftvejene. Det kan give pibende eller hvæsende vejrtrækning.
- Betændelsen kan give feber, træthed og almindelig utilpashed.
- Cigaretrøg, koldt og fugtigt vejr og luftforurening kan forværre den akutte bronkitis.
[redigér] Hvad kan man selv gøre?
Man kan drikke rigeligt med vand og hoste godt igennem. Man skal kontakte lægen:
- Ved svært vejrtrækningsbesvær.
- Hvis huden får en blålig eller hvidlig kulør, især omkring læberne.
- Når vejrtrækningen udtrættes.
- Hvis anfaldet føles værre end det plejer.
- Hvis anfaldet varer længere end 14 dage.
- Hvis man i perioden under anfaldet begynder at vågne op tidligt om morgenen.
[redigér] Hvordan behandles akut bronkitis?
Lægen kan behandle med antibiotika, hvis den akutte bronkitis skyldes en bakterieinfektion. Ved de øvrige årsager, som for eksempel virus, kan man ikke behandle selve årsagen til den akutte bronkitis, men man kan lette følgesymptomerne, hvis de bliver meget generende. Luftvejsmuskel-udvidende midler med kortvarig virkning (β2-agonister) bruges til at lette symptomerne, specielt hos børn.
[redigér] Hvad er kronisk bronkitis?
Det er en kronisk irritationstilstand i lungerne, også kaldet KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse) eller COLD (af eng: Chronic Obstructive Lung Disease). KOL giver hævede og irriterede luftveje, øget slimdannelse og eventuelt ødelagte lungesække (alveoler). Symptomerne er hoste, opspyt og åndenød ved anstrengelse. Den vigtigste behandling er rygeophør. Sygdommen forværres hurtigt, hvis man ikke ophører med at ryge. Alle KOL-patienter vil opleve en langsom forværring af deres åndenød ved anstrengelse, alene af den grund, at deres lunger bliver ældre. Moderne behandling med rygestop, træning og lungemedicin kan bremse denne udvikling.
Cirka 8 af 10 patienter med KOL er blevet syge af mange års tobaksrygning, men nogle kan få sygdommen på grund af udsættelse for andre lungeskadelige stoffer - for eksempel på deres arbejdsplads.[Kilde mangler]
I Danmark findes der cirka 250.000 mennesker med KOL.[Kilde mangler] Desværre konstateres sygdommen typisk først, når den er relativt alvorlig. Det begrænser behandlingsmulighederne. Sygdommens udvikling er meget lumsk. I starten af sygdommen føler man kun svage symptomer. De begynder som regel med morgenhoste eller besværet vejtrækning, åndenød ved anstrengelse.
[redigér] Hvorfor får man KOL?
- Rygning er den væsentligste årsag til KOL. Sværhedsgraden af sygdommen afhænger af hvor meget og hvor længe, man har røget.
- Luftforurening kan forværre KOL .
- Alfa1-antitrypsinmangel, giver også KOL. Sygdommen er arvelig og forholdsvis sjælden, og skyldes en manglende evne til at frigive enzymet alfa1-antitrypsin fra leveren, hvor det dannes.
[redigér] Hvordan føles KOL?
- Hoste, som kan være daglig
- Kortåndethed
- Opspyt, der er tykt og svært at hoste op. Opspyt-mængden afhænger af vejret og eventuelle betændelsestilstande.
[redigér] Hvad kan man selv gøre?
- Kontakt din læge for at få undersøgt din lungefunktion og får rådgivning og behandling.
- Hvis du ryger, så stop - det er aldrig for sent
- Undgå irritamenter i omgivelserne såsom røg og os.
- Spis sundt og varieret.
- Vær fysisk aktiv, og dyrk gerne motion.
- Bliv influenzavaccineret hvert efterår
- Undgå passiv rygning.
[redigér] Hvordan finder lægen ud af, om man har KOL?
En del andre lunge- og hjerte-sygdomme giver symptomer, som ligner dem ved KOL. Lungefunktionsundersøgelse, (spirometri eller pusteprøve ) er absolut nødvendig for at påvise KOL. Røntgenundersøgelser, elektrokardiogram (EKG) og blodprøver er også nødvendige for at finde ud af, hvad der den væsentligste årsag til dine symptomer
[redigér] Hvad kan man selv gøre?
KOL kan forebygges og behandles, men er der sket egentlig skade på lungernes opbygning kan KOL ikke helbredes. Forskellige behandlinger kan lette symptomerne og hjælpe til af forebygge tilstødende problemer.
- Rygestop er den vigtigste behandling. Ophører man i tide vil sygdommen ikke udvikle sig!
- Passiv rygning skal undgås og forureningen fra brændeovne kan være generende
- Hvis du bor i et område med meget luftforurening, så gør alt, hvad du kan for at beskytte dig mod det.
- Overvej at skifte job, hvis der er megen luftforurening eller støv her.
- Undgå pludselige temperaturskift eller udsættelse for koldt, vådt vejr.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Stub Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
