Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog fra 1824 er Steen Steensen Blichers debut som novelleforfatter.
Handlingen er baseret på den adelige Marie Grubbes skæbne. I novellen kaldes hun frøken Sophie. Hendes livsforløb berettes af Morten Vinge i dagbogsform, som ifølge en note er "Fundet, gennemset og udgivet af S.S. Blicher."[1] Denne note må formentlig være en bevidst stræben fra forfatterens side efter at give begivenhederne et autentisk præg.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Optakt
Morten bliver i begyndelsen af fortællingen tjener på godset Tjele. Morten underspiller (bevidst eller ubevidst) i hele forløbet, der strækker sig over 44 år, sin rolle i begivenhederne, fx i optegnelsen fra 13. december 1709, hvor der er jagt. Ridefogeden forsøger forgæves at redde herremanden fra et såret vildsvin, og herefter lykkes det ved "Guds hjælp" og et "lykketræf" Morten at nedlægge dyret.[2]
[redigér] Det dramatiske højdepunkt
Morten får tidligt i forløbet et nært venskab med Jens, som er skyttens medhjælp. Kammeratskabet med Jens er en af drivkræfterne i novellen. En anden er Mortens forelskelse i frøken Sophie, som er blevet forlovet med en fornem adelig. Det dramatiske højdepunkt indtræffer omkring den 27. februar 1713, hvor Morten noterer: " Drømmer jeg, eller er jeg vaagen? Har mine Sandser duperet mig, eller var hun virkelig min? jo! hun var min - jeg har favnet hende med disse mine Arme, hun har hvilet ved mit Bryst, og bedækket mit Ansigt med Kys - med hede Kys - nu vilde jeg gjerne døe, saa lykkelig kan jeg aldrig blive meer. Men nei! Hvorlunde er det fat med mig? hvad har jeg gjort? ah, jeg veed ikke, hvad jeg skriver - jeg frygter, jeg er vanvittig."[3]
I optegnelser fra marts måned samme år erkender han, at frøken Sophie har forvekslet ham med Jens, i hvis seng han sov den pågældende nat. Klimaks indtræffer, da Sophie og Jens flygter sammen. Herefter indtræder et nyt kapitel i fortællingen, hvor Morten under dramatiske omstændigheder involveres i Store Nordiske Krig. Fra 1721 til 1743 er der ingen optegnelser, men det fremgår, at han er i Sibirien.
[redigér] Afslutning
Den 2. juli 1744 meddeler Morten, at han har genset Sophie i sit nye fristed, Corselitze på Lolland. Hun er endt som lugekone. "Ak! Hvor forandret!"-motivet dukker op, hvor han efter mange års savn igen møder Sophie, og tager en drejning: Han kan ikke begære Sophie nu, hvor hun ikke længere er en fin dame.
"Jeg har seet hende - hende? Ak nei! Ikke hende! En falden Engel har jeg seet, en Mørkhedens Gestalt - tidt har jeg ønsket mig Døden, men nu - nu ækles jeg ved Livet - jeg kan ikke skrive meer."[4] Hændelsen har tilsyneladende gjort et stort indtryk, for først den 8. august 1744 beskriver han gensynet og afslører, at hun stadig er gift med Jens. Han konstaterer at hun er ugenkendelig og mister såvel interessen for hende som for selve livet.
[redigér] Fortælleteknik
Blicher bruger en jeg-fortæller, der mangler afgørende informationer på vigtige tidspunkter i forløbet, og som derfor fremstår - i alt fald delvis - utroværdig. Det overlader mere til læserens fantasi end vanligt på Blichers tid. Søren Baggesens Blicher-afhandling[5] viser, at Dagbogen - og flere andre noveller af Blicher, er en tidlig del af Det Moderne Gennembrud.
Jeppe Aakjær sætter Blichers stil i Landsbydegnen højere end J.P. Jacobsens Marie Grubbe.
[redigér] Noter
- ↑ Novellen er bl.a. optrykt i Steen Steensen Blichers udvalgte værker, bind 1. Se Arkiv for Dansk Litteratur.
- ↑ "Skyd Morten, ellers rider Bassen med mig til H ......!« skreg han. I Guds Navn! tænkte jeg, holdt ham paa Bagparten, og traf saa heldigt, at jeg knuste begge Baglaarene paa Dyret" Ibid, s. 9
- ↑ Ibid. s. 22
- ↑ Ibid. s. 28
- ↑ Baggesen, Søren (1965)
[redigér] Litteratur
- Baggesen, Søren: Den blicherske novelle, Odense Universitetsforlag 1965
[redigér] Eksterne henvisninger
- Online version af novellen på Kb.dk - Det Kongelige Bibliotek
