Bruger:Anders Munck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Babel
daDenne bruger har dansk som modersmål
en-3This user can contribute with an advanced level of the English language
sv-2Denna användare har kunskaper på mellannivå i svenska
de-2Dieser Benutzer hat fortgeschrittene Deutschkenntnisse.
fr-1Cet utilisateur peut contribuer avec un niveau élémentaire de français.
Brugere efter sprog

Midaldrende mand bosat i et nedlagt husmandssted (avstyckat gård) i det allersydligste Skåne. Vi har udsigt til Østersøen, hvilket er vældigt pænt om sommeren, og undertiden en ganske kold og våd fornøjelse om vinteren. Vi bor tæt ved landsbyen Västra Vemmenhög, Nils Holgerssons hjemby - hvilket man ikke forsømmer lejligheden til at minde folk om, når de passerer frakørslen til Skurup på E65 mod Ystad. Her står en gyselig statue af en gås på høj pæl.

Interesser[redigér | rediger kildetekst]

Mine interesser ligger primært indenfor det naturvidenskabelige område med afstikkere til teknik, matematik og sprog.

Geofysik[redigér | rediger kildetekst]

Jeg har en narurvidenskabelig uddannelse fra Københavns Universitet indenfor kosmisk geofysik. Under mit studie beskæftigede jeg mig med elektromagnetisk og akustisk bølgeudbredelse i den øvre del af atmosfæren i arktiske egne. Jeg har også arbejdet med elektriske strømme og nordlys, og sammenhængen mellem det, der kan ses og måles ved jordoverfladen, og fysiske forhold omkring magnetopausen (dvs. den yderste del af Jordens atmosfære og den nærmeste del af solvinden) som det kan måles med satelitter.

Sprog[redigér | rediger kildetekst]

Sprog er lidt en hobbyinteresse, som udspringer af mit bifagsstudie i datalogi. Teknikken omkring sproglig analyse af programmer skrevet i højniveausprog fascinerede mig, og jeg syntes det var spændende at undersøge, om tilsvarende metoder kunne bruges på naturlige, talte sprog. Man skulle synes, at det må være muligt at lave en matematisk/datalogisk repræsentation af tekstens betydningsindhold, og der ud fra automatisk skrive en oversættelse til et andet sprog. Det viser sig dog at være en ganske krævende opgave, som ingen - så vidt jeg ved - foreløbigt har haft held til at løse.

Hunde[redigér | rediger kildetekst]

Vi - dvs. min kone og jeg - har for tiden tre hunde. De er af racen Berner sennenhund. Jeg oprettede i sin tid den danske side om racen her på Wikipedia - ganske vidst under navnet Berneranders.

En vore tidligere bernere har jeg forsøgt at uddanne til redningshund hos Beredskabsstyrelsen i Hedehusene. Det viste sig ikke at være nogen ubetinget succes. Racen er nok for stor og tung til formålet, og af temperament er den nok også lidt for forsigtig. Berneren er ellers utroligt glad for kontakt med mennesker, og jeg synes da det måtte være en god oplevelse at blive fundet af sådan en stor, rar hund, når man er kommet galt afsted. Nu har jeg opgivet projektet, da jeg jo er flyttet hinsidan og vil have svært ved at opfylde forpligtelsen til at kunne give møde med kort varsel.

Beskæftigelse[redigér | rediger kildetekst]

Nuværende job[redigér | rediger kildetekst]

Jeg er pensioneret fysiklærer. Vikar i fysik på VucFyn i Marstal.

Tidligere job[redigér | rediger kildetekst]

Før mit nuværende job var jeg ansat hos Specialisterne, som er et firma der arbejder på at skaffe mennesker med Aspergers syndrom og tilsvarende udviklingsforstyrrelser varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det har været min IT-uddannelse, der har skaffet brød på bordet. Arbejdsmarkedet har ikke været venligt stemt overfor geofysikere med interesse for andet end olieefterforskning. Så jeg har arbejdet med systemudvikling hos TDC, Kort- og Matrikelstyrelsen og på Geodætisk Institut. Og så har jeg været fysiklærer i gymnasiet i perioder.