Bruger:Hejsa/Kravlegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Scotland (skotsk/engelsk)
Alba (skotsk gælisk)

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Nemo me impune lacessit (Latin: Ingen krænker mig ustraffet)
Nationalmelodi: Flower of Scotland
Hovedstad	Edinburgh 55°57′ N 3°12′ E
Største by	Glasgow
Officielle sprog	Engelsk, skotsk, skotsk gælisk
Regeringsform Dronning Premierminister Førsteminister	Konstitutionelt monarki Elizabeth II Gordon Brown Alex Salmond
Statsdannelse	Tidlig middelalder
Areal  • Total  • Vand (%)	78.782 km² (nr. ) 1,9 %
Indbyggertal  • 2006 anslået  • 2001 folketælling  • Tæthed	5.116.900 (nr. ) 5.062.011 64/km² (nr. )
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2006 anslået 172 mia. USD (nr. ) 33.680 USD (nr. )
Valuta	Pound sterling (GBP)
Tidszone  • Sommer (DST)	GMT (UTC0) BST (UTC+1)
Internetdomæne	.uk
Telefonkode	+44
Kendingsbogstaver (bil)	UK
Luftfartøjsregistreringskode	G

Skotland (engelsk/skotsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer som udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Skotland er den næst største del (med 32 % af fladen og 8 % af befolkningen) efter England, fulgt af Wales og Nordirland. Det geografiske område består ag den nordlige tredjedel af øen Storbritannien samt øgrupperne Shetland, Orkneyøerne og Hebriderne. Skotland grænser i syd mod England, og er omgivet af Nordsøen i øst, Atlanterhavet i nord og vest, Irske Hav i sydvest. Foruden fastlandet består Skotland af over 790 øer. Hovedstaden Edinburgh er et af Europas største finansielle centre, men den største byen er Glasgow. Andre store byer er Aberdeen og Dundee.

Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil 1. maj 1707 da parlamentsunionen forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien. De to lande havde haft fælles monark siden personalunionen i 1603, men havde beholdt uafhængige parlamenter. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat selvom landet blev styret fra London i 292 år, men har altid haft en egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retslig system som bygger på andre principper end de engelske. Skotland har også et eget uddannelsessystem og var et af de aller første lande i verden med obligatoriske skoler. Skotland har også egen statskirke. Den skotske lov, det skotske skolesystem og den skotske kirke er bidrag til at opretholde skotsk identitet og nationalitet til trods for unionen. Efter en folkeafstemning blev det egne skotske parlamentet genoprettet i 1999.

Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2.1 Forhistorie 2.2 Første årtusind 2.3 Middelalderen 2.4 Normannisering af Skotland 2.5 Den skotske uafhængighedskrig 2.6 Union med England 2.7 Den moderne periode 3 Politik 4 Lov 5 Underafdelinger 6 Geografi 6.1 Afgrænsninger 6.2 Klima 7 Økonomi 7.1 Skotske opfindelser 8 Demografi 8.1 Befolkningsantall 8.2 Sprog 8.3 Religion 9 Uddannelse 10 Kultur 10.1 Musik 10.2 Litteratur 11 Sport 12 Media 13 Transport 14 Skotske nationale symboler 15 Litteratur 16 Eksterne links

[redigér] Etymologi

Et gælisk folkeslag fra Irland, skotterne, indvandrede eller invaderede det land som senere er blevet opkaldt efter dem. Ordet ‘skotte’ er lånt fra latin og refererede til Skotland fra omtrent sidste halvdel af 900-tallet da det optrådte i de skriftlige kilder i Den angelsaksiske krønike som en reference til landet til gælerne, analogt til latinske Scotia. Skotske konger benyttede titlen Basileus Scottorum eller Rex Scottorum (i betydningen ‘gælernes enekonge’), og Rex Scotiae (‘konge af gælernes land’) en gang i 1000-tallet, sandsynligvis influeret af titlen Imperator Scottorum som den irske enekonge Brian Boru benyttede i 1005.

[redigér] Historie

[redigér] Forhistorie

Man antager at den første menneskegruppe af jægere og samlere kom til Skotland for omkring 11 .000 år siden da istiden trak sig tilbage. De første fastboer begyndte at bygge de første huse på skotsk jord for cirka 9.500 år siden, og de første landsbyer opstod for omkring 6.000 år siden.

[redigér] Første årtusind

Skotlands skrevne historie begynder hovedsagelig med at Romerriget invaderede dagens Storbritannien og besatte dagens England og Wales og administrerede området som en romersk provins ved navn Britannien. Dele af sydlige Skotland var kortvarig kontrolleret inddirekte af romerne. Det område som lå nord for Hadrians mur, Caledonia, var udenfor romersk dominans. Dette område var befolket af folkeslaget pikterne i kongedømmet Piktland, og senere dannede gælere fra Irland kongedømmet Dál Riata. Piktland blev domineret af det piktiske kongedømme Fortriu. Det skotske flag som et Andreaskors (X-kors) blev antagelig antaget af kong Oengus mac Fergus af Piktland i 832 efter en sejr over mændene fra Northumbria ved Athelstaneford. Kongedømmet Skotland er traditionelt blevet dateret fra år 843 da Cináed mac Ailpín (Kenneth 1. af Skotland) blev konge af både skotterne og pikterne.

[redigér] Middelalderen

I de følgende århundreder ekspanderede skotternes kongedømme fra et forholdsvis lille område i Moray til bortimod det som blev dagens Skotland. Helt i nord og på de ydre øer beholdte norrøne bosættere kontrol mens de skotske konger stadig forsøgte at udvide territorierne sydover i det nordlige England.

Perioden var alligevel markeret med et relativt godt forhold til Wessex-herskere i England, samtidig som der var intense dynastisk uenighed indad. En gang efter en invasion af kongedømmet i Strathclyde ved kong Edmund 1. af England i 945 blev provinsen overtaget af kong Máel Coluim mac Domnaill (Malcolm 1. af Skotland). I løbet af regimet til kong Indulf af Skotland (954-962) erobrede skotterne fæstningen som senere blev kaldt for Edinburgh, deres første fodfæste i Lothian og regimet til kong Máel Coluim mac Cináeda (Malcolm 2. af Skotland) markerede en tættere indlemmelse af disse områder, men det kritiske år var 1018 da Máel Coluim besejrede northumbrianerne i slaget ved Carham.

[redigér] Normannisering af Skotland

Den normanniske erobring af England i 1066 medførte en kæde af begivenheder som drev det skotske kongedømme væk fra sine gæliske rødder. Kong Máel Coluim mac Donnchada (Malcolm 3. af Skotland) giftede sig med prinsesse Margaret, søster af Edgar Ætheling, den afsatte anglosaksiske tronprætendenten til England og som derefter fik skotsk støtte. Margaret spillede en hovedrolle i at reducere indflydelsen til den keltiske kristendom, og da hendes yngste søn blev konge som David 1. af Skotland inviterede han normanniske adelsmænd til landet. Disse bidrog til en normannisk feudalisering af Skotland. David etablerede en række bykerner, såkaldte burgher, for at udvikle handelen med kontinentet og Skandinavien. David giftede sig normannisk og ved slutningen af 1200-tallet var en række af adelsfamilierne i Skotland normanniske. De første møder til Skotlands parlament kom også sammen på denne tid.

[redigér] Den skotske uafhængighedskrig

Skotlands krise startede med at purunge Margareta, jomfruen fra Norge, døde på søfarten over fra Norge til Skotland som den sidste direkte arving til kong Alexander 3. af Skotland. Den skotske adel inviterede den engelske konge til at afgøre rivaliserende krav til at arve den skotske trone. Kong Edvard 1. af England indførte istedet Johan Balliol som en vasalkonge og udøvede direkte kontrol over Skotland, men skotterne modsatte at blive underlagt engelsk styre, først under lederskab ved William Wallace og Andrew Murray til støtte for Johan Balliol som sad i engelsk fangeskab. Mod alle odds slog de to hærfører englænderne ved Stirling Bridge i 1297. Den legendariske Robert Bruce, som blev kronet som Robert 1. den 25. marts 1306, vandt en afgørende sejr over englænderne i slaget ved Bannockburn mellem den 23. og 24. juni 1314, men krigen blussede op igen under den anden uafhængighetskrig fra 1332 til 1357 da Edvard Balliol forsøgte uden held, selv med aktiv støtte fra England, at vinde tronen tilbage fra Bruce-familiens arvinger. Ved fremkomsten af Stewart-dynastiet i 1370'erne begyndte situationen i Skotland igen at stabilisere sig.

I slutningen af højmiddelalderen begyndte Skotland at dele sig i to kulturelle områder – det hovedsagelig skotsk-talende lavland og det hovedsagelig gælisk-talende højland og helt syd i Galloway. Historisk set har lavlandet fra Edinburgh og sydover været nærmere den europæiske kultur i modsætning til klan-systemet i de nordlige regioner som forblev dominerende frem til personalunionen i 1707.

[redigér] Union med England

I 1603 arvede kong Jakob 6. af Skotland tronen til kongedømmet England, forlod Skotland for aldrig mere at vende tilbage og blev således Jakob 1. af England. Med undtagelse af en kortere periode under Oliver Cromwells protektorat forblev Skotland en selvstændig stat, men med betydelige konflikter mellem kronen og den presbyterianske bevægelse convenanterne over kirkens styre. Efter Den ærerige revolution og afsættelsen af den katolske Jakob 7. ved Vilhelm og Maria blev Skotland kortvarig truet til at vælge en anden protestantisk monark fra England. I 1707 derimod, efter trussel fra England om stænge handelen og fri bevægelse over grænserne, gik det skotske og det engelske parlament sammen om personalunionen ("Acts of Union") som dannede kongedømmet Storbritannien.

To betydelige jakobittoprør opstod i det vestlige Skotland i 1715 og 1745, men fejlede i at fjerne Huset Hannover fra den britiske trone i 1746 da prins Karl Edvard Stuart, også kendt som Bonnie Prince Charlie, gjorde krav på den skotske trone. Det sidste slag om magten blev ført på Culloden Moir 16. april 1746, udenfor Inverness, hovedstaden i det skotske højland, hvor mere end 1200 skotter og knap 400 englændere døde.

[redigér] Den moderne periode

I kølvandet af den skotske oplysningstid og den industrielle revolution blev Skotland et af de kommercielle, intellektuelle og industrielle magtcentre i Europa. Paradoksalt med den nationale og kulturelle blomstring var der samtidig stor fattigdom som kuliminerede med den brutale udrensningen af højlandet, "The Highland Clearances", i 1800-tallet da småfolks bosteder blev brændt ned, sult og nød bredte sig og en stor del af Skotlands befolkning blev tvunget til udvandre for at skabe rum for rigfolks sauemarker.

I tiden efter den anden verdenskrig skabte nedgangen i industrien nød og arbejdsledighed, men de sidste ti år har Skotland opnået en kulturel og økonomisk renæssance, fyret op ved en forbedrede økonomi, opbygningen af en elektronikindustri, og udvindingen af olie og gas fra Nordsøen. I 1945 fik Det skotske nationalitetsparti det første medlem i parlamentet støtte for ideen om skotsk selvstændighed. Tanken om skotsk selvstændighed voksede, men i 1979 stemte et flertal af skotterne mod en egen folkevalgt forsamling med sæde i Edinburgh. Den konservative statsminister Margaret Thatcher og skotterne gik derimod dårlig sammen. Den konservative regerings britiske skattepolitik mødte hård modstand fra skotterne. Dette førte igen til nye krav om skotsk selvstyre.

Regeringsmagten over Skotland blev delegeret fra det britiske parlament til det skotske parlament gennem Skotlandloven af 1998. Det skotske parlament, etableret i 1999, indeholder både lovgivende og udøvende magt; den udøvende magt iværksættes af en eksekutivkomité ("Scottish Executive") med en førsteminister som leder.

[redigér] Politik

Som et af de konstituerede lande af Storbritannien er det skotske overhoved den britiske monark, nuværende dronning Elisabeth 2. (siden 1952).

Konstitutionelt er Det forenede kongedømme en union med et regerende parlament og regering. Under systemet med selvstyre (home rule = hjemmestyre) fra slutningen af 1990'erne blev de konstituerede lande indenfor Det forenede kongedømme givet begrænset selvstyre, underlagt det britiske parlament i Westminster som kan ændre, udvide eller afskaffe de nationale selvstyre. I den forstand er det skotske parlament ikke selvstændig og uafhængig, men det betragtes som lidt sandsynlig at et britisk parlament vil ensidig afskaffe selvstyre uden at konsultere en folkeafstemning i de gældende lande.

Udøvende magt i Det forenede kongedømme er givet fuldmagt til dronningen i rådsforsamlingen, Queen-in-Council, mens lovgivende magt er givet fuldmagt til dronningen i parlamentet, Queen-in-Parliament (kronen og parlamentet og den udøvende magt i Det forenede kongedømme ved Westminister i London). Under selvstyret har den udøvende og lovgivende magt i bestemte områder givet konstitueret delegeret magt til eksekutivkomitéen og det skotske parlament i Holyrood i Edinburgh. Det forenede kongedømmes parlament beholder aktiv magt over det skotske skattesystem, sociale sikkerhedssystem, militæret, og internationale forbindelser, kringkasting, og nogle andre områder som er tydelig specificeret i Skotlandsloven af 1998 som reserverede sager. Det skotske parlament har lovgivende autoritet over alle områder relateret til Skotland, men har begrænset myndighed til at ændre indtægtsskat.

Det skotske parlament er en lovgivende forsamling bestående af 129 medlemmer, 73 som repræsenterer individuelle valgkredse (personlige stemmer), og 56 som bliver valgt fra otte forskellige valgregioner ved tillægsstemmer. Dronningen udpeger et af parlamentsmedlemmerne, ved en nomination i parlamentet, som "førsteministeren" eller "premiereminister" som fungerer som en "statsminister". Andre ministre bliver også udpeget af dronningen ved nomination i parlamentet, og sammen med førsteministeren danner de eksekutivkomitéen, den udøvende magt i regeringen.

Den nuværende førsteminister (siden 2007) er Alex Salmond fra det skotske nationalparti (Scottish National Party) som argumenterer for skotsk uafhængighed. Det vigtigste oppositionsparti er Arbejderpartiet (Labour Party). Andre partier inkluderer det konservative parti (Conservative), Liberaldemokraterne (Liberal Democrats), det skotske grønne parti (Scottish Green Party) og det skotske socialistparti (Scottish Socialist Party).

Under selvstyret er Skotland repræsenteret med 59 medlemmer fra parlamentet i det britiske Underhus (House of Commons), valgt fra territorialbaserede skotske valgkredse. En statssekretær for Skotland sidder i Det forenede kongeriges kabinet og er ansvarlig for reserverede (ikke-delegerede) beslutninger, foruden også forholdet til andre ministre i Whithall. Det skotske parlament kan overføre sager som bliver set på som anliggende for Det forenede kongerige tilbage til Westminster. Skotlandskontoret (Scotland Office) er et departement i Det forenede kongeriges regering, ansvarlig for reserverede skotske anliggender. Den nuværende statssekretær for Skotland er Douglas Alexander. Indtil 1999 kunne skotske adelsmænd sidde i det britiske Overhus (House of Lords).

Den politiske debat i Skotland tenderer at bevæge sig omkring konstitutionelle spørgsmål. Under presset fra en voksende støtte for skotsk uafhængighed er politikken for selvstyre blevet fremhævet af de tre største partier til en vis grad i løbet af deres historie, skønt både Arbejderpartiet og Det konservative parti har også til tider været i mod det. Dette spørgsmål har domineret den skotske politiske debat i den sidste halvdel af 1900-tallet. Nu som selvstyret er blevet indført går spørgsmålene på om det skotske parlament skal have udvidet myndighed (eksempelvis over finans og skatter), eller om det skal opnå fuld uafhængighed.

Der er en del politiske beslutninger indenfor offentlige tjenester som skiller Skotland fra resten af Storbritannien. Mens kostnaderne for en universitetsuddannelse og pensionisttjenester er gratis til vis grad i Skotland, bliver der betalt former for gebyr i resten af Storbritannien. Skotland var også det første land indenfor Storbritannien som forbød cigaretrygning på offentlige områder.

[redigér] Lov

Skotsk lov er loven i Skotland. Det er et unikt system med rødder både i oldtiden og i romersk lov, og kombinerer egenskaber fra en borgerlov som dateres tilbage til Corpus Juris Civilis og almen lov som har kilder i middelalderen. Vilkårene for Unionstraktaten med England i 1707 garanterede den fortsatte eksistens af et separeret lovsystem i Skotland. Tidligere var der flere forskellige regionale lovsystemer, et som var i brug var Udal Law på Orkneyøerne og Shetlandsøerne med rødder tilbage til nordisk tid og baseret på den norske Odelsret, men som for det meste blev afskaffet i 1611. Andre lovsystemer var baseret på almindelig gælisk eller bretonsk lov som overlevede i Det skotske højland helt frem til 1800-tallet.

Skotsk lov har tre former for domstole: civil, kriminel og heraldisk domstole. I de civile domstole er højesteretten (High Court of Justiciary) den øverste og afgørende krimineldomstol. Begge domstole holder til i Parliament House i Edinburgh, det tidligere parlament i Skotland før selvstyret. Amtsdomstolen (Sheriff Court) er hoveddomstolen for civile og kriminelle retstvister. Der er 60 af disse over hele landet. Distriktsdomstole blev introduceret i 1975 for mindre lovovertrædelser. Den heraldiske domstol (Court of the Lord Lyon) regulerer heraldiske spørgsmål i Skotland.

Skotsk lov er også speciel ved at der tillades tre kendelser i kriminelle sager, inkluderet den kontroversielle "ikke bevist"-domsafgørelse. Ikke bevist og ikke skyldig giver samme udslag - at en person ikke kan blive tiltalt for samme forbrydelse igen.

[redigér] Underafdelinger

I 1996 blev Skotland inddelt i toogtredive rådsområder for lokalstyring. Disse er fælles myndigheder for alle lokale tjenester som uddannelse, sociale tjenester, miljø og vejvæsen. Nogle af de større råd er også inddelt i områdekomiteer. Samfundsråd er uformelle organisationer som repræsenterer bestemte områder indenfor et rådsområde. Dronningen udpeger en embedsperson, Lord Lieutenant, som repræsenterer hende i de toogtredive tilsvarende områder i Skotland.

For at kunne administrere retsvæsenet er Skotland inddelt i seks sheriffdomer. I det skotske parlament er der 129 medlemmer af sheriffdomene som repræsenterer 73 individuelle og 8 regionale parlamentsmedlemmer (med 7 medlemmer pr. region). I Storbritanniens parlament er der 59 skotske parlamentsmedlemmer.

Bystatussen på niveauet city i Storbritannien er bestemt af det kongelige charter. For øjeblikket er der seks byer med denne status i Skotland:

• Aberdeen
• Dundee
• Edinburgh
• Glasgow
• Inverness
• Stirling

Status som kongelig burgh er også beløndet ved kongelig charter og bliver holdt ved 66 steder. Dundee er den eneste by som også har status som kongelig burgh. Aberdeen, Edinburgh, Glasgow, Inverness og Stirling har alle fået denne ære trukket tilbage.

[redigér] Geografi

[redigér] Afgrænsninger

Skotland består af den nordlige tredjedel af øen Storbritannien, og ligger i det nordvestlige hjørne af Europa. Den totale landmasse består af 78.772 km2. Skotlands eneste landegrænse er mod England i sd og som strækker sig 96 km fra kyst til kyst, fra floden Tweed på østkysten til fjorden Solway Firth i vest. Øen Irland ligger omkring 30 km syd for sydvestlige Skotland. Norge ligger omkring 400 km til nordøst og Færøerne og Island ligger lige nord. Skotland ligger mellem Atlanterhavet og Nordsøen.

Skotlands territorium blev generelt etableret ved York-traktaten i 1237 mellem Skotland og England, og Perth-traktaten i 1266 mellem Skotland og Norge. Undtagelserne inkluderer Isle of Man, som nu er underlagt den britiske krone, men er ikke en del af Det forenede kongerige; Orkneyøerne og Shetlandsøerne som blev overtaget fra Norge; og byen Berwick-Upon-Tweed som blev defineret som underlagt engelske love i henhold til parlamentsbeslutningen ("Wales and Berwick Act") i 1746. Den lille ø i Atlanterhavet, Rockall, blev annekteret af Storbritannien i 1972 og blev administrativt underlagt Harris på Hebriderne, men dette er blevet bestridt af Irland, Island og Danmark. Både Storbritannien (i 1997) og Irland (i 1996) har siden ratificeret de Forenede Nationers konvention om Søloven som ekskluderer Rockall fra at blive kvalificeret som landområde fra hvor territorialgrænser kan blive målt, skønt Rockall er blevet påstået at allerede være indenfor territorialgrænserne til henholdsvis både Storbritannien og Irland.

Landet består af et fastlandsområde foruden flere øgrupper. Fastlandet kan blive inddelt tre områder: Højlandet i nord (Highland); det centrale bælte (Central Belt) og de sydlige højlande (Southern Upland). De nordlige højlande er bjergrige og delt i to af Great Glen. De højeste bjerge i Storbritannien ligger her, inkluderet Ben Nevis som strækker sig 1.344 meter. Alle bjergene som er over 900 meter er kendt som Munros. Det centrale bælte er generelt lavland og her bor de fleste indbyggere. Det centrale bælte bliver ofte delt mellem vestkysten med områderne omkring Glasgow og østkysten med områderne omkring hovedstaden Edinburgh. De sydlige højlande består af en række højdedrag og bjerge som strækker sig omkring 200 km lang fra Stranraer ved det Irske Hav til East Lothian og Nordsøen.

Skotland har over 790 øer, inddelt fire hovedgrupper: Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Hebriderne, sidstnævnte delt i Indre Hebriderne og Ydre Hebriderne. Firth of Clyde og Firth of Forth har også mange øer. St. Kilda er den mest fjerntliggende af alle ubeboede skotske øer og ligger over 160 km fra fastlandet.

[redigér] Klima

Det skotske klima er tempereret og oceanisk, og er almindeligvis meget omskiftelig. Det bliver varmet af Golfstrømmen fra Atlanterhavet. Temperaturen er generelt lavere end resten af Storbritannien. Den koldeste, -27.2 °C, blev målt ved Braemar i Grampian-bjergene den 11. februar 1895 og 10. januar 1982, og ved Altnaharra i Højlandet den 30. december 1995. Gennemsnitlig maksimal vintertemperatur er 6 °C i lavlandet og med en tilsvarende gennemsnitlig maksimal sommertemperatur på 18 °C. Den højeste temperatur som er blevet målt er 32.9 °C ved Greystock i grænseområderne den 9. august 2003.

Generelt er det vestlige Skotland almindeligvis varmere end det østlige område på grund af Golfstrømmen, og den koldeste overfladetemperatur er i Nordsøen. Tiree på Indre Hebriderne er det mest solrige sted i landet: det havde 300 dage med solskin i 1975. Regn varierer over hele Skotland. De vestlige højlande i nord er de mest regnfulde områder med årlig gennemsnitlig nedbør på mere end 3.000 mm. Til sammenligning får det mest af lavlandet mindre end 800 mm årligt. Tung snefald er ikke almindelig i lavlandet, men bliver mere almindelig længre i nord. Braemar erfarer et gennemsnit på 59 snedage om året mens kystområderne har gennemsnitlig mindre end 10 dage.

[redigér] Økonomi

Den skotske økonomi er tæt forbundet med økonomien i Europa og resten af den videre vestlige verden, specielt indenfor eksport. Skotsk økonomi er markedsstyret, men med noget justering fra myndighederne. Efter den industrielle revolution var skotsk økonomi konsentreret på tungindustri, domineret af skibsbygning, kuldrift og stålindustri. Skotlands deltagelse i det britiske statssamfund gav muligheden for eksport til resten af verden. Da væksten i industrien faldt dramatisk efter 2. verdenskrig ændrede karakteren i skotsk økonomi sig betydelig og den blev vendt mod teknologi og tjenestebaseret økonomi. i 1980'erne opstod der en voldsom vækst i den såkaldte "Silicon Glen"-korridor mellem Glasgow og Edinburgh hvor mange store teknologivirksomheder blev bygget. Opdagelsen af olie i Nordsøen i 1970'erne bidrog også til omforme skotsk økonomi i betydelig grad.

Edinburgh er Skotlands finansielle center, det sjette største i Europa, og med mange store finansvirksomheder, blandt andet Royal Bank of Scotland (anden største bank i Europa), HBOS (ejerne af Bank of Scotland) og Standard Life. Glasgow er Skotlands ledende søhavn og er fjerde største tilværkningscenter for manufaktur i Storbritannien, og står for mere end 60 % af Skotlands manufaktureksport. Skibsbygning, selv om det betydelig mindre end i højtidsdagene i første halvdel af 1900-tallet, betyder fortsat en god del for byens indtægter. Byen er også Skotlands største og vigtigste handelscenter, men er også et af Europas 20 største finansielle centre og hvor mange af Storbritanniens vigtigste selskaber befinder sig. Aberdeen er blevet refereret til som Europas hovedstad for olie, selv om Stavanger vil påstå det samme, og er centeret for den skotske del af Nordsøolien. Andre vigtige industrier er tekstil, kemikalier, destillering, brænderier, fiske og turisme.

I 2003 eksporterede Skotland (ikke medregnet handel med resten af Storbritannien) for omkring £18.7 billioner, hvor 70 % (£13.1 billion) var fabrikation og manufaktur. De største eksportprodukter for Skotland er whisky, elektronik og finansielle tjenester. Det største marked er USA, Tyskland og Frankrig. Skotlands bruttonationalprodukt (BNP) er akkurat på over £74 billion ($130 billion) (2002), og giver pr. indbygger en BNP på £14,651 ($25,546) (2002).

Kun cirka en fjerdedel af landet bliver kultiveret (korn og grønsager), men fårdrift er fortsat vigtig i højdeområder som er dårlig egnet for gårdsdrift og på øerne. Det meste af jordområderne er ejet af relativt få personer, og kun 350 mennesker ejer cirka halvdelen af hele Skotland. Som et resultat af den knappe ejerkoncentration udsendte det skotske parlament i 2004 en landreform som gjorde det muligt for gårde som lejede jord og mindre samfund at købe land selv jordejeren ikke var villig.

Skotsk finans har også nogle særegne karakteregenskaber. Selv om Bank of England er den centrale bank i Storbritannien udsender tre skotske banker, Bank of Scotland, Royal Bank of Scotland og Clydesdale Bank deres egne, skotske Sterling-pengesedler. Disse kan ikke benyttes i England, Wales eller Nordirland, men tilsvarer og veksles en til en med de Sterling som Bank of England udsender, tilsvarende hvad som også gøres med Sterling fra øen Man. Til trods for dette er det kendt at butikejere andre steder i England har afvist skotske pengesedler, men en ny lov skal løse dette med at forbyde at skotske sedler kan afvises.

Royal Bank of Scotland producerer fortsat pengesedler på £1, noget som er unikt blandt britiske banker. Den komplette række med banksedler som udsendes er £1, £5, £10, £20, £50 og £100. Samlet værdi på alle sedler i cirkulation er på omkring £2,500 millioner.

[redigér] Skotske opfindelser

Siden før den industrielle revolution har skotter været foregangsmænd og innovatorer på en række fagområder: dampmaskine, pedalcykel, makadamisering, telefon, fjernsyn, transistor, film, penicillin, elektromagnetisme, radar, insulin, matematik, kloning.

[redigér] Demografi

[redigér] Befolkningsantall

Befolkningen i Skottland talte i 2001 hele 5 062 011 mennesker, og det hadde steget til 5 094 800 i henhold til beregninger for juli 2005. Det vil ha gjort Skottland til 112. største land i verden i henhold til befolkningstall om Skottland var et selvstendig stat.

[redigér] Sprog

Ettersom Storbritannia mangler et kodifisert konstitusjon har Storbritannia ikke ett offisielt språk, men Skottland alene har hele tre offisielle og anerkjente språk: Engelsk, skotsk gælisk og skotsk. Engelsk er hovedspråket og alle skotter snakker skotsk standard engelsk. Skotsk gælisk og skotsk er anerkjent under det europeiske charter for regionale eller minoritetsspråk som er ratifisert av Storbritannia i 2001, og Skottland er forpliktet til å gi støtte til både skotsk og skotsk gælisk.

I løpet av det siste hundreåret har antallet av innfødt gælisktalende sunket fra rundt 5 % til kun 1 % av befolkningen. Språket er stort sett kun talt på de vestlige øyene hvor kommunerådet bruker det gælisk navn på seg selv; «Comhairle nan Eilean Siar» («Council of the Western Isles» eller «Kommunerådet for de vestlige øyer»). Under loven for det gæliske språket for 2005 er det besluttet ved lov av det skotske parlamentet skal tilby et begrenset utvalg av offentlige tjenester hvor gælisk og engelsk språk skal motta «likeverdig respekt», men ikke ha likeverdig, legal status.

Det er beregnet av General Register Office for Scotland at rundt 30 % av befolkningen snakker skotsk flytende. Skotsk er et vestgermansk søsterspråk til engelsk. Offentlig støtte for skotsk vokser sakte etter å ha vært undertrykket i bortimot tre århundrer. De skotske myndigheter tilbyr økonomisk støtte til ulike skotskspråklige prosjekter og forskning, inkludert en større ordliste for skotsk språk.

[redigér] Religion

Kirken i Skottland, Church of Scotland, også referert til med det gamle norrøne ordet The Kirk, er en nasjonal kirke. Det er en presbyteriansk kirke, men er ikke underlagt staten eller statlig kontroll, og er heller ikke «etablert» som Kirken i England, Church of England, er det innenfor England. Kirken i Skottland ble formelt anerkjent som uavhengig av de britiske myndigheter ved kirkeloven av 1921 som avgjorde århundregamle stridigheter om forholdet mellom stat og kirke og om myndigheten over kirkens anliggender.

Den skotske reformasjonen ble innledet i 1560 og ledet av kalvinisten John Knox, og i løpet av 1600-tallet og 1700-tallet opprettholdt den skotske kirken sin teologi og holdt tett kontroll over befolkningens moral. Kirken hadde betydelig innflytelse over den kulturelle utviklingen i Skottland i moderne tid. Andre protestantiske kirkesamfunn i Skottland er Den frie kirke i Skottland (Free Church of Scotland), en utbrytergruppe fra Kirken i Skottland som preker en mer konservativ utgave av kalvinismen, og Den skotske episkopale kirke (Scottish Episcopal Church), som er å betrakte som en del av det anglikanske kirkesamfunnet. Metodistene er en liten kirkegruppe i Skottland og det er også Kongregasjonalistkirken, et kirkesamfunn som den berømte skotten David Livingstone var et medlem av.

Katolisismen i Skottland overlevde reformasjonen, spesielt på avsidesliggende øyer som Uist og Barra til tross for den harde undertrykkelsen fra 1500-tallet og til slutten av 1700-tallet. Katolisismen ble styrket spesielt i det vestlige Skottland i løpet av 1800-tallet ved innvandring fra Irland.

Deler av Skottland, spesielt det vestlige beltet rundt Glasgow, har opplevd problemer på grunn av sekterisme, spesielt på grunn fotballrivalisering mellom det katolske fotballaget Celtic og det protestantiske laget Rangers.

Islam er den største ikke-kristne religionen i Skottland, men det er også betydelige samfunn med jøder og sikher, spesielt i Glasgow. Hele 28 % av befolkningen i Skottland oppgir at de ikke tilhører noen form for religion, og dette utgjorde den nest-største andelen av svarene i en undersøkelse i 2001.

[redigér] Uddannelse

Utdannelsessystemet i Skottland er skilt fra Storbritannias og har en særpreget historie ved at Skottland var det første land siden Sparta i antikkens Hellas som innførte et allment skolesystem. De første røttene var i loven om utdannelse av 1496 som for første gang introduserte obligatorisk utdannelse for adelens eldste sønner. Deretter ble prinsippet om generell allmenn utdannelse innført ved reformasjonens etablering av den nasjonale Kirk som i 1561 dannet et nasjonalt program for åndelig reform, inkludert en skole i hvert sogn.

Utdannelsen ble til slutt lagt inn under statens kontroll og ble obligatorisk for alle barn ved innføringen av loven om utdannelse av 1872 og framover. Som et resultat av dette har Skottland i de siste to hundre år hatt en høyere prosentandel av befolkningen som er utdannet i grunnskole, videregående skole, og universiteter og høyskoler enn noe annet land i Europa. Forskjellene i utdannelse har manifestert seg på mange måter, men det mest merkbare er antallet skotter som ble innovatører i sine respektive fagfelt i løpet av 1700-tallet og 1800-tallet.

Elever i Skottland tar en «Standard Grade»-eksamen når de er 15 eller 16 år, noen ganger også tidligere, i åtte fag inkludert obligatorisk eksamen i engelsk, matematikk, et fremmedspråk, et vitenskapelig fag og et sosialt fag. Hver skole kan variere disse obligatoriske kombinasjonene. Eleven kan forlate skolen i 16-årsalderen, eller velge å bli på skolen og studere til høyere eksamener. Et lite antall elever ved noen private, uavhengige skoler kan følge et engelsk system istedenfor det skotske.

Skotske myndigheter finansierer over 40 høyskoler for høyere utdannelse hvor studenter kan studere for mer yrkesrettede kvalifikasjoner; diplom, og spesialistkurs innenfor kunst eller jordbruk.

Skottland har 13 universiteter og en universitetshøyskole, inkludert fire oldtids universiteter som ble grunnlagt i middelalderen:

• Universitet i St Andrews, grunnlagt i 1413
• Universitet i Glasgow, grunnlagt i 1451
• Universitet i Aberdeen, grunnlagt i 1495
• Universitet i Edinburgh, grunnlagt i 1583

Studenter som studerer mot en bachelor-grad ved et skotsk universitet må studere i fire år, men med muligheten til å ta en ordinær eksamen etter bare tre år, eller studere ytterligere et år for å ta en hovedoppgave (honours degree). I kontrast til resten av Storbritannia trenger ikke en skotsk student å betale for undervisningen, men betaler ved endt undervisning, og da en redusert avgift på rundt £2000. Skotske studenter som studerer utenfor Skottland, men innenfor Storbritannia kan også betale en redusert avgift for undervisningen. Dette er avhengig av hvor mye deres valgte institusjon krever. Alle skotske universiteter tiltrekker seg stor andel av studenter fra andre land og mange har også forbindelser med andre institusjoner i andre land.

[redigér] Kultur

[redigér] Musik

Musikklivet i Skottland er en betydelig del av skotsk kultur og som har både en tradisjonell og en moderne bakgrunn og innflytelse. Skottlands mest berømte karaktertrekk er sekkepipen, et vindinstrument som har en eller flere fløyter som får konstant luft fra en sekk, og således har gitt navn til instrumentet. Fele og trekkspill er også tradisjonelle skotske instrumenter som har hatt stor innflytelse på skotske danseband i bygdene. Berømte folkemusikere fra nyere tid har navn som Andy Stewart, The Corries og den samtidige Dougie MacLean. Tradisjonell skotsk musikk ble videreført av skotske emigranter i Nord-Amerika og ble en betydelig tidlig innflytelse på tradisjonell musikk der, eksempelvis country-musikk.

Moderne skotsk popmusikk har skapt mange internasjonale band som Mogwai, The Bay City Rollers, Primal Scream, Simple Minds, The Proclaimers, Deacon Blue, Texas, Franz Ferdinand, Biffy Clyro, Belle & Sebastian, Idlewild, og Travis, foruten solomusikere som Gerry Rafferty, Lulu, Annie Lennox og Lloyd Cole, og dessuten verdensberømte grupper som synger på skotsk gælisk som Runrig og Capercaillie. Sistnevnte har også fått selskap av gælisk pønkeband som Oi Polloi som har gitt en oldtidskultur et ny stemme.

[redigér] Litteratur

Skotsk litteratur har hatt en lang og suksessfull historie. I Skottland er den mest kjære lesningen kanskje verkene til Robert Burns, som blir ansett som en nasjonalpoet. Verkene til Burns, stort sett skrevet på skotsk, blir årlig feiret på «Burns’ Night» den 25. januar. Andre berømte skotske skribenter er Walter Scott, James Hogg, J.M. Barrie, Arthur Conan Doyle, Robert Louis Stevenson; og mer opp til nåværende tid, Alexander McCall Smith, Ian Rankin, Iain Banks og Irvine Welsh. J.K. Rowling skrev sin første Harry Potter-bok, De vises stein, på en kafe i Edinburgh...

[redigér] Sport

Skottland har sine egne sports- og idrettskonkurranser, slik som Den skotske fotballiga (Scottish Football League) og Den skotske rugbyunionen (Scottish Rugby Union). Det gir landet uavhengig deltagelse i mange internasjonale idrettsbegivenheter som for eksempel Verdensmesterskapet i fotball og Samveldelekene, men mest påtagelig, ikke De Olympiske leker.

Fotball er det mest populære sporten i landet, både å spille og å se på. Skottlands fotballforbund (Scottish Football Association) er det andre eldste fotballforbundet i verden, og det nasjonale fotballaget var vert og spilte i verdens første internasjonale fotballkamp. Den skotske cupmesterskapet er verdens eldste nasjonale pokalspill.

Skotske fotballklubber har hatt relativt stor grad av suksess internasjonalt til tross for landets lille befolkningsandel. I europeiske mesterskap har Celtic FC, Rangers FC og Aberdeen FC alle vunnet europeiske mesterskap, men bare Celtic har vunnet det europeiske fotballcupen, nå Champions League. Celtic vant cupen i 1967 som det første britiske laget og faktisk også det første laget fra Nord-Europa. Lagets seier var viktig i fotballhistorien, blant annet for at seieren ble vunnet av et lag hvor ingen av spillerne var født mer enn 50 km fra klubbens hjemmebane, Celtic Park.

Profesjonelle rugbylag i Skottland deltar i Celtic League, men landet opprettholder en nasjonal liga for amatører og semiprofesjonelle klubber.

Shinty, et lagspill med køller og ball, blir drevet av Camanachd Association og spilt primært i hovedområdet av det skotske høylandet, men også på de fleste universiteter og byer.

Skottland er det land hvor golf ble oppfunnet og er svært kjent for sine mange golfbaner, mange svært gamle og tradisjonsfylte, blant annet Gleneagle og St Andrews.

Skottland er også «hjem» for curling, selv om det ikke lenger så populært som det er i Canada er det fortsatt mer populært i Skottland enn i andre europeiske land.

Manndomsprøven Høylandsleker er et annet eget opplegg for Skottland som er en betydelig del av landets nasjonale sportskultur.

[redigér] Media

Skottland har en velutviklet mediaverden. Det produseres mange nasjonale aviser som Daily Record, Skottlands ledende tabloidavis, The Herald, og The Scotsman. Store regionale dagsaviser inkluderer The Curier i Dundee i øst og The Press og Journal i Aberdeen i nord.

BBC har en egen avdeling for Skottland, inkludert egne nasjonale radiokanaler, BBC Radio Scotland og BBC Radio nan Gaidheal. Sistnevnte har skotsk gælisk tale. Blant uavhengige radiokanaler finnes blant annet Clyde 1, Forth One og Real Radio.

I tillegg til radio driver BBC også to andre nasjonale TV-stasjoner. De to største kommersielle TV-stasjonene er Scottish TV og Grampian TV som i løpet av 2006 vil bli slått sammen til STV (= Scottish TV) mens Border TV, basert i Cumbria i England, har visninger i Dumfries, Galloway og i grenseområdet. Tele-G er den eneste gæliske TV-stasjon som har sendinger mellom klokken 18.00 og 19.00 hver kveld. Både BBC Scotland og skotske ITV-kanaler har nyhetsprogrammer foruten også noen gæliske språkprogrammer. Av rene nyhetskanaler finnes BBCs «Reporting Scotland» og «Newnight Scotland», foruten regionale programmer som Scottish TVs «Scotland Today» og Grampian TVs «North Tonight». «Lookaround» er nyhetsprogrammet til Border TV.

[redigér] Transport

Skottland har fire internasjonale hovedflyplasser: Glasgow, Edinburgh, Prestwick og Aberdeen, som har forbindelser til en rekke europeiske og internasjonale ruter. Highland & Islands Airports har ti regionale flyplasser som har ruter til mer avsidesliggende steder i Skottland.

Det er ikke et eget nasjonalt ruteselskap, men flere små selskaper med hovedkontor i Skottland, inkludert Loganair, Flyglobespan, Air Scotland og ScotAirways.

Skottland har et omfattende jernbanenettverk og som nå blir drevet uavhengig av det øvrige Storbritannia. East Coast, West Coast Mainlines og Cross Country Line forbinder de største byene med det engelske jernbanenettet. First ScotRail har ruter innenfor Skottland. De skotske myndighetene har vedtatt en politikk som forplikter landet til bygge nye jernbaner og gjenåpne nedlagte.

Skotske motorveger blir vedlikeholdt og administrert av de skotske myndighetene, mens de øvrige blir administrert av lokale autoriteter i deres områder. Landets mest travle motorveg er M8 som strekker seg fra utkanten av Edinburgh til sentrale Glasgow og derfra til Renfrewshire.

Ferger operer mellom fastlandet og øyene. Superfast Ferries i Rosyth er den eneste fergetjenesten som forbinder Skottland til det europeiske kontinentet.

[redigér] Skotske nationale symboler

• Skottlands flagg, «Saltire» eller «St Andrew's Cross» (Sankt Andreaskors), dateres tilbake til 800-tallet og er derfor et av de eldste nasjonale flagg i verden. Flagget danner også deler av formgivningen av det britiske unionsflagget.
• Det kongelige skotske banner (Royal Standard of Scotland) viser Skottlands kongelige våpenskjold (en steilende løve) og blir ofte sett ved sportsbegivenheter med skotske lag. Det er teknisk sett monarkens eiendom og all annen bruk er derfor ikke lovlig, skjønt forbudet blir stort sett ignorert.
• Enhjørningen blir også brukt som våpenskjold for Skottland. Det kongelige våpenskjold før 1603 benyttet den steilende løve omgitt av to enhjørninger. Etter unionen ble våpenskjoldet en fjerdedel sammen med de tilsvarende for England og Irland, og den ene enhjørningen ble byttet ut med en løve (symbolet for England).
• Tistelen er Skottlands nasjonale blomst og finnes på mange skotske symboler og merker, og på Storbritannias mynter. Røsslyng blir også betraktet som et nasjonalt symbol.
• Flower of Scotland er den sang som blir holdt som nasjonalsang for Skottland og spilt ved internasjonale hendelser som fotball eller rugby når det nasjonale laget er involvert. Etter innføringen av selvstyret har det blitt mer og mer debatt om dette virkelig er nasjonalsangen. Andre kandidater er Scots Wha Hae og Scotland the Brave.
• Tartanmønsteret er et spesielt vevd tekstil som ofte signaliserer en spesiell skotsk klan og blir båret som en kilt.
• St Andrew’s Day, den 30. november, er nasjonaldagen, skjønt Burn's Night tenderer til å ha mer omfattende deltagelse. Tartandagene er en senere oppfinnelse fra USA. Det er for tiden en kampanje i det skotske parlamentet til å gjøre St. Andrew’s Day om til en nasjonal helligdag.

[redigér] Litteratur

• Herman, Arthur: How the Scots Invented the Modern World: The True Story of How Western Europe's Poorest Nation Created Our World & Everything in It, 2002
• Wilson, Neil and Murphy, Alan: Lonely Planet Scotland, 2004
• Magnusson, Magnus: Scotland: The Story of a Nation, 2003
• Tabraham, Chris and Baxter, Colin: The Illustrated History of Scotland, 2004

[redigér] Eksterne links

• Kart og digitale samlinger hos Skottlands nasjonalbibliotek
• Det skotske parlamentet
• Eksekutivkomitéen (Scottish Executive)
• (PDF-file) Skotsk økonomisk statistikk 2005 economic statistics 2005 - fra Eksekutivkomitéen
• Scottish Neighbourhood Statistics - Eksekutivkomitéens program for statistikk for mindre områder i Skottland
• Scottish Tourist Board - offisielt nettsted for Skottlands nasjonale turistforening VisitScotland
• The Gazetteer for Scotland - stor guide til steder og mennesker i Skottland ved Det kongelige skotske geografiske forening (Royal Scottish Geographical Society) og Universitet i Edinburgh
• SiliconGlen, Scotland - nettsted som oppbevarer den første online guiden til Skottland og soc.culture.scottish FAQ.
• Skotske nyheter, reiser og historie - from BBC Scotland