Buddhisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Siddharta Gautama

Buddhisme er en ikke-teistisk religion eller filosofi som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet mellem ca. 563 f.Kr. og ca. 483 f.Kr. i Indien. Buddhismen spredte sig gradvis fra Indien til Mellemøsten, Centralasien, Sydøstasien, og de nordøstlige asiatiske lande Tibet, Mongoliet, Kina, Korea, Japan, Vietnam og Taiwan.

Antal buddhister[redigér | redigér wikikode]

Buddhisme er en af de store verdensreligioner, med tilhængere over hele verden. I asiatiske lande hvor buddhisme er en majoritet, er der nogen som praktiserer buddhisme sammen med shamanisme, animisme, taoisme, konfucianisme, shintoisme og andre traditionelle religioner/filosofier. Beregninger af antallet af buddhister varierer derfor betydeligt, afhængig af hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Det almindeligst overslag for antal buddhister i verden er på mellem 360 – 550 millioner tilhængere, [1] men hvis man inkluderer Kinas voksende buddhistiske befolkning kan antallet være til mellem 1.2 og 1.6 milliarder.[2]

Buddhismens mål[redigér | redigér wikikode]

Målet med buddhistisk praksis er at nå frem til en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning anses dette ikke. som noget man henter uden for sig selv, men er det som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i ens eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske så at sige nå frem til en indre tilstand af neutralitet), ved at man i stedet for at tænke, tale og handle ud fra disse, «vågner op» og slutteligt opnår nirvana.

Buddhismen omfatter en model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, som gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for kognitiv terapi.

Buddhismens etik bygger på principperne om respekt for alt liv, samt en mådeholden livsførelse. Den mentale praksis fokuserer på etisk-moralsk selvdisciplin (sila), meditativ koncentration (samadhi), uforbeholden kærlighed (mettā) og visdom (prajñā).

Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle opfatter den hovedsagelig som en filosofi eller som en livsanskuelse. Andre tillægger buddhismen en klar religiøs betydning. En række steder har den optaget lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som Gud eller guder) – men tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller ligende. Buddhismen er en ikke-teistisk filosofi/religion.

Den ottefoldige vej[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Statue af Buddha i Ayutthaya, Thailand.

¨

Grundlæggende for alle former af buddhisme er en etisk baggrund, som finder udtryk i den ottefoldige vej (atthangika-magga), som er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca). Desuden er troen på reinkarnation og karma en fast del af den buddhistiske anskuelse. Verden, eller livet her på jorden, er for buddhister ikke bare sjov, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det sjovere, eller at tage det så let som muligt. Tværtimod går Buddhismen ud fra en erkendelse af sandheden; at døden, sygdom og alder eksisterer for alt levende. Det drejer sig om, at blive bevidst om chancen vi har som mennesker og at være ansvarlig for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karmaen er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu. Buddhismen er ikke ateistisk, fordi der findes også guder i den buddhistiske mytologi. Men også guderne er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma (som det jo er lidt i kristendommen, med forestillingen om at en præst kan give os absolution). Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte, og ser derfor ingen mening i, at befri sig fra eksistensen.

Hvordan man udfører Buddhismen i praksis afhænger også af gren og individ, og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen har i sit historiske forløb tilpasset sig mere end andre religioner til de forskellige ritualer og kulturelle forhold. Zen Buddhisme er ikke den Buddhisme vi finder på Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet). Det kan siges, at den oprindelige form af Buddhisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk praksis, nedskrevet i Pali Kanonen, på den første concil efter Buddhas Nirvana. Her finder vi de oprindelige tekster af Buddhismen.

Hinayana (det lille fartøj) og Mahayana (det store fartøj) er gamle begreber, man kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-yana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge Damien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus,fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at nå Nirvana for sig selv; alt levende, som vi er ens med, skal opnå befrielsen. Skismaet mellem de to hovedretninger opstod omkring år 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Nogen skelner også mellem den sydlige og den nordlige form af buddhisme. I løbet af århundrederne har Siddhartha fået den guddommelige status, som dog ikke er oprindelig i læren (dharmaen).

Buddhismen blev grundlagt af Siddhartha Gautama. Han tilhørte krigerkasten Khattiyas, den vise af shakyas, shakyamuni, som den japanske traditionen mest kalder ham – Buddha Shakyamuni (563 f.Kr. – 485 f.Kr.).

Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi, er Buddha den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er liv i dette univers.

Buddha Shakyamuni (også kendt som Siddhartha Gautama)[redigér | redigér wikikode]

Merge-arrow.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Siddhartha Gautama.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside

NOTE: Følgende tekst er en af mange versioner af Buddhas historie NOTE: Læs f.x Hermann Hesses roman "Siddharta" Siddhartha Gautama er stifteren af buddhisme. Buddhismen begyndte med Siddhartha Gautamas lære. Han levede i (Nord)Indien for omkring 2.500 år siden. Gautama var søn af en konge. Han voksede op i et stort og rigt palads. Da Gautama skulle fødes, forudsagde en vismand, at Gautama enten ville blive en stor hersker eller en stor hellig mand. Det ville afhænge af, hvilket liv han kom til at leve. Da Gautamas far havde besluttet, at han skulle efterfølge ham som konge, isolerede han ham fra omverdenen, og gjorde alt for at gøre ham lykkelig. Gautama giftede sig med sin kusine, og de fik en søn, Rahula.

De fire tegn[redigér | redigér wikikode]

Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – trods sin fars ønske - en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og så en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj. Han virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.

Et nøjsomt liv[redigér | redigér wikikode]

Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset. Han klædte sig i munkeklæder, og i seks år levede han i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af èt riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter.

Han bliver Buddha[redigér | redigér wikikode]

I sin fortvivlelse forlod Gautama skovene og sine rejsevenner og begav sig til byen Bodh Gaya. Mens han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst. Han tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede, at mennesker led, fordi de ikke var tilfredse med det, de havde. De ønskede altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Derefter blev Gautama kendt som Buddha, ”den fuldt oplyste.”

Liv og død[redigér | redigér wikikode]

I de følgende 45 år rejste Buddha rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han levede som munk, og fortalte mennesker hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betyder, at hans arbejde som Buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i Nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden både da han opnåede oplysning, og da han døde.

Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem også, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor, som kunne være til hjælp.


Flere legender[redigér | redigér wikikode]

En legende siger, at efter Siddharta / Buddha døde og var indgået i Nirvana – med andre ord: trådt ud af genfødslernes cirkel – skulle han brændes på et ligbål, som det var skik dengang i landet. Legenden fortsætter: da bålet var brændt ned, lå der i asken tre dele fra hans jordiske hylster (krop); nemlig hans pandelok, et nøgleben (også kaldet kraveben) samt en kindtand! Om denne tand siges det – nutildags i vores tid – at den skulle befinde sig – som et relikvie – på Sri Lanka, i "Tandens Tempel" ("Temple of the tooth") i byen Kandy. Hvert 10. år tages tanden ud af templet, og vises frem i en stor, højtidelig og festlig procession med elefanter gennem byen Kandy. Kun ganske få europæere har set denne Siddharta's / Buddhas kindtand, hvorom det siges, at den er meget stor eller lang, men at det eventuelt godt kan stemme, idet menneskenes tænder dengang for 2500 år siden godt kunne have set sådan ud.

En anden "genstand" fra Siddhartas tid siges ligeledes – som relikvie – at befinde sig på øen Sri Lanka. Nemlig et bo-træ (eller som det kaldes ovenfor bodhi-træ), som skulle være groet stort efter at en gren eller kvist af det selvsamme træ, hvorunder Siddharta sad – i Indien, og indgik i Nirvana, mediterende, mens kobraslanger med udspilet nakke beskyttede ham mod regn – blev smuglet til Sri Lanka og plantet på en bestemt lokalitet et sted ca. midt på Sri Lanka's vestkyst, og altså nu er et "helligt" sted/park, hvortil Sri Lankas buddhister valfarter. Engang ca. midt i det 20. århundrede blev nogle engelske botanikere /specialister sendt til parken på Sri Lanka, og deres undersøgelser af træet viste ganske rigtig, at træet kunne være 2500 år gammelt cirka. I 1980'erne stod det og måtte have metalstænger opstillet til at understøtte nogle af de lange grene, der ellers truede med at brække af.

Buddhisme i Østen og i Vesten[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.

Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:

Mahayana er en gren af Theravada.

Inden for disse to grene, findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.

Omkring 200 år efter Buddhas død, opstod Mahayana-grenen.

Lægfolk og munke/nonner[redigér | redigér wikikode]

En gruppe munke i Cambodja.

Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og munk/nonne.

Lægfolk lever et almindeligt liv med uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.

Munke og nonner lever oftest i klostre i cølibat og arbejder ikke. De hverken bidrager til eller profiterer af verden, men arbejder på at bruge deres tid på buddhistisk praksis.

Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er ganske aktive i deres lokalsamfund og giver gerne en hånd med i opførelsen af en bygning eller andet arbejde. De arbejder gratis, og det er en del af deres praksis.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Forslag til yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Bertelsen, Jens Thodberg et. al. (2003). Religion – en grundbog i livsanskuelser. København: Gyldendal ISBN 87-00-11922-9
  • Borup, Jørn (2005). Dansk dharma: buddhisme og buddhister i Danmark. Århus: Univers ISBN 87-91668-01-8
  • Højholt, Lene (2002). Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme. København: Gyldendal Uddannelse ISBN 87-00-40484-5
  • Nhat Hanh, Thich (2000). Hjertet i Buddhas lære: Forvandlingen af lidelse til fred, glæde og befrielse. København: Borgen ISBN 87-21-01249-0
  • Penney, Sue (2002). Buddhisme. Indgår i serien Religion og Kultur. Forlaget Flachs ISBN 87-627-0068-5
  • Nydahl, lama Ole (2006). Buddha og kærligheden. Borgen. ISBN 87-21-02858-3
  • Nydahl, lama Ole. Læren om sindets natur. (udsolgt fra forlaget – ny udgave ventes i 2007).
  • Nydahl, lama Ole (1972). Når Jernfuglen Flyver. Borgen. ISBN 87-418-5614-7
  • Nydahl, lama Ole (1997). The way things are. Blue Dolphin Pub. ISBN 0-931892-38-4
  • Ikeda, Daisaku (1990). Buddhas liv. Et fortolkende portræt. Oversat fra engelsk af Bente Jørgensen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-072-9
  • Ikeda, Daisaku (1992). Buddhismen. De første Tusind År. Oversat fra engelsk af Anne Ziersen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-097-4
  • Ikeda, Daisaku (1993). Buddhismen. Vejen til Kina. Oversat fra engelsk af Anne Ziersen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-150-4
  • Ikeda, Daisaku et al. (2006). Lotus Sutraens Visdom. København: Soka Renæssance ISBN 87-989354-5-3
  • Karl Gjellerup: Pilgrimen Kamanita. København, Gyldendal 1906

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]