Bughule

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bughulen hos mennesker og myrer.

Bughulen (også abdomen eller underlivet) udgør den del af kroppen på pattedyr og andre hvirveldyr, som er mellem brystkassen (thorax) og bækkenet (pelvis); i daglig tale også kaldt maven. Hos leddyr er det den bagerste del af kroppen, bag thorax (cephalothorax) og længst fra hovedet.[1][2].

Hvirveldyr[redigér | redigér wikikode]

Hos hvirveldyr er bughulen det store hulrum, der i daglig tale ofte kaldes maven, der omsluttes af abdominale muskler og rygsøjle, samt i nogle tilfælde de nederste ribben. Bughulen er direkte forbundet med bækkenregionen, men adskilt fra brystkassen af mellemgulvet. Strukturer som aorta, vena cava og esophagus passerer dog igennem mellemgulvet. Både bughulen og bækkenregionen er omsluttet af en membran ((parietal peritoneum). Denne membran er forbundet med visceral peritoneum, som omkranser de indre organer.[3]. Hos hvirveldyr befinder størsteparten af de organer, der indgår i fordøjelsessystemet samt dele af urinsystemet, sig i bughulen.

Organer i bughulen[redigér | redigér wikikode]

De abdominale organer kan være meget specialiserede hos visse dyr; fx er maven hos drøvtyggere (en underorden af pattedyr) opdelt i fire kamre – rumen, reticulum, omasum og abomasum – med hver deres funktion.[4].

Rectus abdominis, det bughulevæggen hos mennesker

Bughulen hos mennesker[redigér | redigér wikikode]

Hos mennesker er bughulen det største hulrum i kroppen, det deles i to regioner: Den egentlige bughule øverst og bækkenhulen nederst. Bughulens væg består hovedsageligt af muskler og bindevæv og er meget fleksibel. Opadtil afgrænses bughulen fra brystkassen af den muskulære plade, der kaldes mellemgulvet eller diaphragma. Bughulens rumfang kan derfor varieres i høj grad, og den kan således tilpasses aktuelle behov; fx når urinblæren eller fordøjelseskanalen er fyldt eller mest ekstremt under graviditet.

Organer:
Bughulen indeholder størsteparten af de hule organer, som udgør fordøjelseskanalen samt en række faste organer. Mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen er direkte forbundne og udgør en samlet kanal, som fører fra spiserøret til endetarmen. Andre organer som leveren og bugspytkirtlen, der fungerer i nær tilknytning til fordøjelsen, er direkte forbundet til kanalen gennem små rør. Milten, nyrerne og binyrerne befinder sig ligeledes i bughulen sammen med mange blodkar, bl.a. aorta og venae cavae. Afhængig af kilde regnes urinblæren, æggelederen og livmoderen som del af enten bækkenet eller bughulen.

Henry Gray (1825–1861). Anatomy of the Human Body.

Bughulevæggen:
En række muskler og bindevæv udgør tilsammen bughulens ydre væg under huden. Denne væg inddeles i tre forskellige zoner: posterior (ryg), lateral (side) og anterior (front). Det inderste lag af væggen består af fedtvæv og fascia, den bindevævshinde, der holder musklerne sammen. Herudover (på nær posterior) er der tre lag af muskler: transversus abdominis, obliquus internus og obliquus externus. Mellem huden og musklerne er der endnu et lag af fedtvæv.

Menneske med markerede abdominale muskler

Ydre overflade:
Udvendigt deles bugpartiet frontalt af en vertikal fold, linea alba som passerer navlen. På hver side ligger de store rectimuskler, hvis konturer deles af de horisontale folder, linea transversa. Hos muskuløse personer er de stærkt markerede og kaldes populært en "six-pack".

Hvirvelløse dyr[redigér | redigér wikikode]

Hos en arbejdermyre består bugen af propodeum, sammenvokset med thorax, og metasoma, delt mellem petioles gaster.

Hos hvirvelløse dyr er bugen bygget op af en serie øvre, konkave plader, kaldet tergites, og nedre, konvekse plader, kaldet sternites. De bliver holdt sammen af en sej, men fleksibel membran. Bugen indeholder dyrets fordøjelseskanal og reproduktive organer. Hos de fleste insektordner består den af elleve segmenter, hvor voksne individer dog ofte mangler den elvte. Hos nogle ordner er antallet af synlige segmenter yderligere reduceret til fx syv hos honningbien og seks hos springhaler.

Bugen er hos visse grupper blevet stærkt modificeret; hos myrer er det første segment af bugen fx blevet føjet sammen med thorax, mens den anden danner et selvstændigt hulrum kaldet petiole. Visse myrearter kan have et yderligere postpetiolært segment. [5]

I modsætning til andre arthropoder har insekter ingen ben hæftet på bugen i voksen form, dog findes der fx på Proturer nogle rudimentære, benlignende udvækster på de tre første segmenter. Mange insektlarver, fx lepidoptera og symphyta har kødfyldte udvækster, der fungerer som gribefødder udover de normale ben, der udgår fra thorax.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Abdomen. (n.d.). Dictionary.com Unabridged (v 1.1). URL: http://dictionary.reference.com/browse/abdomen [Accessed: 22 Oct 2007]
  2. Abdomen. Dictionary.com. The American Heritage® Dictionary of the English Language, 4th Edition. URL: http://dictionary.reference.com/browse/abdomen [Accessed: 22 October 2007].
  3. Peritoneum. The Veterinary Dictionary. Elsevier, 2007. http://www.answers.com/topic/peritoneum [Accessed: 22 Oct 2007)
  4. "Ruminant." The Veterinary Dictionary. Elsevier, 2007. http://www.answers.com/topic/ruminant [Accessed: 22 Oct 2007].
  5. Notes from Underground-members