Buk M1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Buk M1
9K37M "Buk-M1"

Buk M1 ((Russisk): Бук М1 = bøgetræ, NATO-rapporteringsnavn SA-11 Gadfly) er et sovjetisk mellemdistance jord til luft-missil med raketmotor og radarstyring. Systemet blev konstrueret til brug mod jagerfly, helikoptere og krydsermissiler. Det blev indfaset i 1980 i de sovjetiske militære styrker og erstattede missilsystemet SA-6 Gainful. Den moderniserede udgave Buk-M1 har større rækkevidde og nyere elektronik. Fire soldater er nok til at betjene systemet.

Efterfølgeren hedder Buk-M1-2.

Missiler og styring[redigér | redigér wikikode]

Hvert missil er 5,55 meter lang, vejer 690 kg og medfører en relativt kraftig sprængladning på 70 kg. Det betyder blandt andet at det ikke er nødvendigt med en direkte træffer på målet; en detonation i nærheden vil tilføre voldsomme skader. Fremdriften sker ved hjælp af en startmotor med fast brændstof. Efter at startmotoren er udbrændt bliver det tomme hylster til et forbrændingskammer for en ramjet-motor, som drives af flydende brændstof. Dette giver missilet en god rækkevidde i forhold til størrelsen, og en høj accelerationshastighed i affyringsfasen. Farten kommer op på tre gange lydens hastighed.

Følgende nedskydningssandsynligheder forventes at gælde:

  • 0,6 – 0,9 mod fly
  • 0,3 – 0,7 mod helikoptere
  • 0,4 mod krydsermissiler

Et Buk M1-batteri kræver fem minutters klargøringstid før det er klar til at bekæmpe mål og er klar til transport efter 5 minutter. Reaktionstiden fra målsporing til affyring er 22 sekunder.

Til missilsystemet anvendes diverse bæltekøretøjer:

  • Missilkøretøj med fire affyringsramper og ekstra missiler ((Engelsk): TEL, transporter erector launcher).
  • Ildledelsesradar til støtte for TEL ((Engelsk): TAR, target acquisition radar).
  • Autonomt missilkøretøj med fire affyringsramper og radar ((Engelsk): TELAR, transporter erector launcher and radar).

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Oversat fra norsk Wikipedia.