Bulbjerg
Bulbjerg er "Jyllands eneste klippe, eneste faste "bolværk mod havet" – ordene er St. St. Blichers og fra året 1839. Fuglefjeldet, beliggende i Nordvestjylland, er en knude af limsten der rejser sig 47 meter over havet. Den er konstant udsat for nedbrydning af Vesterhavets bølger, som tager store stykker ad gangen og spreder dem ud på stranden ved siden af Bulbjerg, således som besøgende ved selvsyn kan konstatere. Fuglefjeldet rummer bl.a. 500 par rider. I de senere år har der været yngleforsøg med mallemukker. Der er mulighed for at observere suler, kjover, lunder og andre havfugle ved pålandsvind.
Fra stenalderen og op til Kristi fødsel var Bulbjerg en ø i havet, der dengang dækkede dele af Thy. Det er i den periode, at de stejle kystskrænter dannedes mod vest og nord. Der er fundet beboelser fra stenalderen og bronzealderen i området.
Fra de ældste tider har Bulbjerg fungeret som en landkending for, hvor åbningen fra Vesterhavet ned til Vust og Limfjorden var, som vikingerne havde brugt i århundreder når de sejlede ud fra Aggersborg vikinge fæstningen der ligger lige i nærheden. Denne åbning fra Vesterhavet til Limfjorden sandede til i 1100-tallet. Dermed blev Limfjorden til en fjord.
I klart vejr kan man se Hanstholm og Rubjerg Knude. I 1800-tallet blev der afholdt nationalfester ved Bulbjerg, og i 1900-tallet byggede man ved Bulbjerg et badehotel, der i slutningen af besættelsen 1940-1945 blev sprængt i luften.
I havet ud for Bulbjerg stod indtil 1978 den 16 meter høje klippe Skarreklit, der havde navn efter skarven, som havde en koloni her. Klippen væltede i en storm den 19. september 1978, og i dag når den kun op til vandoverfladen.
I sommeren 1996 blev der i en gammel bunker fra besættelsen åbnet en lille udstilling om Bulbjergs geologi, fugleliv og historie. Udstillingen er tilgængelig året rundt.
I nærheden af fuglefjeldet findes der en lille campingplads og lejrskolen Bulbjerghus.
